JUNGLE WOLF (Charlie Ordoñez, Filippinerne, 1986)

Pakistansk plakat til JUNGLE WOLF

 Dagens enlige film blev JUNGLE WOLF fra 1986. Jeg købte filmen på australsk ex-rental-video for 13 år siden, så det var vel også på tide at få den set!!! Jeg har iø også senerehen købt den på japansk vhs (det var den australske, der blev hevet ned fra hylden i dag). Jeg kender ikke noget til en eventuel dvd-udgave eller blu-ray. Jeg gætter på, der ikke er nogen (eller i bedste fald en PD fra USA - LÆS: bootleg!). 

PLOTTET. En amk ambassadør er blevet kidnappet i et eller andet sydamerikansk land, og de amk myndigheder får fat på en gammel soldat fra krigens tid. Krigen her betyder selvsagt Vietnamkrigen! Soldaten spilles af Ron Marchini, som samme år rent faktisk spillede en vietnamsoldat, som var blevet efterladt i Vietnam, og som nu var nødt til at nedkæmpe den halve Vietcong-hær (dén halvdel Rambo ikke fik bugt med!). Det var i FORGOTTEN WARRIOR fra samme år og samme instruktør. Jeg har set den, og den er glimrende.

Soldaten tager et tårevædet farvel med sin femårige søn (som åbenbart skal klare sig selv i den trailerpark-campingvogn, som soldaten bor i!!!). Og så går turen til et  navnløst sydamerikansk land. Rebellerne, som har kidnappet ambassadøren, vil kun udveksle ham med en rebelleder, som sidder i spjældet. Og myndighederne er ikke villige til at indgå handel med rebellerne. Så vores vietnam-krigshelt starter med at bryde ind i fængslet og befri rebellederen. Han får i øvrigt hjælp af Paul Vance, som man genkender, i alt fald hvis man kender sin filippiner-sjasker-film. Han har været med i mange af den slags. Filippiner-sjask? Sagde du ikke lige sydamerikansk? Jo - og jo. Filmen foregår i Sydamerika. MEN den er så sandelig filmet på Filippinerne, haha. 

Nå, men soldaten får som sagt befriet rebellederen og afsted går det mod mødestedet langt ude i junglen. Han når også lige at møde en sød rebelpige med dådyrøjne, som tager med. Fra nu af og stort set resten af filmen er det eet lang ridt i solen fra fængslet og til mødestedet, godt forfulgt af soldater fra det navnløse lands hær. Da Ron, rebellederen og damen med dådyrsøjnene når frem, så går det som det selvsagt må gå i disse film: svig og lyden af forræderiske toner spiller op til dans. Maskingeværdans. Ron må nu stort set klare sig selv i kampen mod både hærens soldater OG rebellernes soldater. Og kan han nu også stole på sin egen ambassadør? 

Filmens slutning er næsten lige så grum som den i Sergio Corbuccis Den stumme hævner. Den unge kvinde, som han netop er fundet sammen med, bliver skudt i hovedet. Ambassadøren flyver væk i den helikopter, som skulle samle dem begge op, mens vor helt står nede på jorden og føler sig røvrendt. Han har ikke flere kugler i skyderen. Soldaterne er på vej. Og hans tanker går til sin femårige søn, der er ene og alene sidder i skurvognen hjemme i USA og næsten er løbet tør for dåser med baked beans. Arrrrgh!!! Men der findes en sequel (som jeg heller ikke har set endnu), så jeg antager, at de begge overlever alligevel. 

JUNGLE WOLF er pænt underholdende uden at komme helt op at ringe. Der er fint meget action, men helt vildt blir det bare aldrig, synes jeg. Og det hjælper selvsagt ikke, at Ron Marchini har en onscreen-personlighed som en sæk kartofler. I det virkelig liv skulle han dog være fuld af action. Ifølge Wiki er han satans god til karate og har vundet den ene turnering efter den anden. Han har også overlevet et drive-by shooting!!! 

Jeg har læst, at JUNGLE WOLF 2 skulle være meget vildere, så den vil jeg glæde mig til. Sjovt nok, modsat første del, som er en filippinsk produktion, så er 2'eren åbenbart ren amerikansk. Der er også en 3'er (uploadet til YouTube), men mon ikke det er en sequel in name only. Jeg kan i alt fald ikke finde den på IMDb (men dét site er jo selvsagt heller ikke kendt for sin ufejlbarlighed). Se endelig JUNGLE WOLF, men forvent ikke hverken RAMBO 4, WARBUS eller nogen af de andre overskruede filippiner-sjaskere. 

Eddie Nicart er med i en lille birolle. Eddie er ham, der instruerede bl.a. FOR YOUR HIGHT ONLY.

 

JUNGLE WOLF på australsk ex-rental

 

Se traileren til filmen på min anden blog her.

A WALK AMONG THE TOMBSTONES - bog og film

Lawrence Block i Aktuelt tilbage i det gamle århundrede (7.9.96)

Dagens 5-kroners-dvd i hjemmebiografen blev Scott Franks filmatisering af Lawrence Blocks 10'ende roman om privatdetektiven Matt Scudder, A Walk Among the Tombstones. Jeg læste bogen for fem år siden (og skrev om den og Blocks "Billet til ormegården" her). Bogen var hårdkogt amk kriminallitteratur, som vi kender det var James Ellroy og få andre. Langt fra de mandlige svenske opdagere med skæl på jakken og døtre, der sætter dem på plads. Eller noget. 

Jeg forsværgede i årevis, at jeg nogensinde ville se filmen. Jeg v-i-d-s-t-e bare, at den ville være noget lort. Well, nu købte jeg den så alligevel, fordi den kostede 5 kroner, og ja, du har vel nok regnet det ud: Den var ganske og aldeles glimrende. I den ene af to små dokumentarer i ekstramaterialet, siger Lawrence Block selv, at han er vældig glad for Liam Neeson i rollen som Scudder. 

Filmen følger heldigvis stort set bogen uden de store afvigelser, og hurra for det. Der er ikke tilført forklaringer, der er ingen nye personer såsom en dejlig kæreste til hovedpersonen. Og forbrydere forbliver forbrydere, også selvom de møder Scudder. De ser ikke "lyset" og slår ind på retfærdighedens uendeligt kedelige sti (well, kedelige, i alt fald i filmens verden). 

 Jeg skulle egentligt have været nogenlunde tidligt i seng, fordi jeg skulle op og afsted mod nye eventyr fra morgenstunden af, men da jeg i ud på de små timer liiige skulle checke filmens første fem minutter før det planlagte møde med hovedpuden, så blev jeg sgu alligevel hængende til den bitre ende to timer senere. Og her i eftermiddags har jeg genset den!! Så, jo, jeg må indrømme, at Scott Franks filmatisering var ganske "udmærket". Underligt nok er filmen (if. Wiki) Franks kun anden film indtil videre som instruktør. Han har dog åbenbart skrevet tonsvis af filmmanuskripter. 

Bestemt stærkt anbefalelsesværdig. Den danske dvd er ude fra Scanbox, og billedkvaliteten er så flot, som den kan blive på dvd. To Bag kameraet + en stribe trailere for andre film får vi også (desværre ikke for filmen selv, men så kan du se den her i indlægget). Den amk udgave af bogen er ude fra Hard Case Crime. 

Trailer:

 Lawrence Block var iø gæst hos Ole Michelsen, da DR2 under titlen "Mine aftener i Helvede" holdt temalørdag om hardboiled kriminallitteratur i slutningen af 90'erne (7. marts 1998). Jeg optog faktisk programmet på video og lavede senere en dvd-r, men begge har de selvfølgelig forputtet sig (det er faktisk år og dag siden jeg sidst har set hverken bånd eller dvd-r!). Oh well, en af dem dukker vel op en dag. Block har iø sin egen hjemmeside.

Programomtale fra Dagbladet Djursland 7.3.98.
Modsat programmets info var Henrik "der er ikke
nogen underskov af små filmblade i Danmark" List ikke
enlig "rejsefører". SVJH var han gæst, og reel
vært var som nævnt ovenfor Ole Michelsen

Mere bras fra 5-kroner-stakken: WE WERE SOLDIERS (Randall Wallace, USA 2001)

Det gode ved at købe brugte film fra genbrugsbutikkerne, er, at man kan tage chancer ud over det sædvanlige. Man kan checke mainstream lort ud, som man ellers ville have ladet ligge, fordi - nå ja - fordi man normalt er til genrefilm, og man bare VED, at mainstream-film er det værste af det værste. Men tænk, hvis man alligevel opdagede noget godt. 

Well, endnu en film fra fredagens store indkøb blev smækket på i hjemme-grindhouse-biografen i dag: WE WERE SOLDIERS med Mel Gibson og en hel masse andre kendte skuespillere. En stor krigsfilm fra 2002 (dvd-omslaget siger 2001) om det første større slag amerikanerne var involveret i i Vietnamkrigen tilbage i november 1965. Filmen er pænt lang og særdeles seriøs. Nu er det jo mest B-films-trash, der ses her grindhouse-biografen (læs: min sofa), når det gælder vietnamkrigsfilm, så det var lidt usædvanligt at sætte sig med WE WERE SOLDIERS. Jeg må indrømme, at jeg lidt frygtede en proamerikansk propagandafilm af værste skuffe, men filmen er bygget over virkelige begivenheder og følger stort set den bog, som Mel Gibsons karakter skrev om det blodige slag (du bliver nødt til at finde nærmere info andetsteds - prøv engelsk Wiki). Faktisk holdt filmen sig fra det ellers ofte så velkendte brækfremkaldende amerikanske propaganda og heltedyrkelse. Hen mod slutningen får vi en uheldig scene med en viet-cong-leder, som viser det amerikanske flag respekt. Dér kammede den lige over en tand. Det tror jeg næppe nogen viet-cong-soldat nogensinde ville have gjort. Spyttet på det amk flag og trampet på det, more likely. 

Men ellers var filmen glimrende i visningen af al sin gru og krigens meningsløshed og de efterladte familiers sørgelige liv derhjemme. Instruktøren holder sig heldigvis fra politiske budskaber (faktisk omtaler han en scene blandt de slettede scener, som netop røg ud af denne grund). Filmningen var flot og skuespillerne alle gode. Et par gange måtte jeg tage mig selv i at lade være med at tænkte på Mel Gibsons telefonsamtaler fra virkelighedens verden (og YouTube), hvor han råber i telefonrøret ad sin kæreste, at hun bare har at give ham flere blowjobs, fordi han trænger til dem!

Dvd'en er ude fra Nordisk Film, og den er fint spækket med ekstramateriale. Jeg gav som sagt 5 kroner, og jeg behøver IKKE at opgradere den! Det sku' da lige være, hvis jeg faldt over en blu-ray til 5 kroner! 

Trailer:

One man's TRASH is another's treasure: SOURCE CODE (Duncan Jones, USA 2011)

Jeg husker for mange år siden, at jeg var en tur med min far på en skralde-plads, eller losseplads som de også hed dengang. Der var bunker og bunker og bunker af bjerge med skrald så langt øjet rakte - i alt fald øjet i barnehøjde. "Genbrug" var et ord, der kun fandtes i fantasifulde fantasi-romaner om elver og trolde. I går besøgte jeg endnu engang 2021-udgaven af skraldepladsen. Eller rettere vel nok velkomsthallen til skraldepladsen. Med andre ord en af de genbrugsbutikker, som jeg har nævnt et par gange her på det sidste, en PlusButik. I går havde de lige fået et par tons dvd'er fra skraldepladsen (læs: genbrugsstationen), og jeg brugte vel 1½ time med at rage igennem det hele. Det er utroligt, så hurtigt det går for et indtil for ganske nyligt moderne medie at blive forældet og gammeldags i folks øjne. Jeg taler selvsagt om dvd'en. Et slag på tasken: Jeg vil tro nok 75 procent af de dvd'er, jeg finder, er stort set i ny stand. Det har jeg vist nævnt før, men det forbavser mig stadig. De har vel været set en enkelt gang i snit. Og dertil kommer helt nye film, som end ikke er pakket ud. 

Desværre smider folk åbenbart ikke deres blu-rays ud. Jeg har kun fundet 11-12 stykker. Enten holder folk på dem, eller det er et tegn på, at blu-rayen ikke rigtig nåede at fæstne sig i folks bevidsthed (og på deres indkøbsseddel/ønskeseddel), før folk vendte sig mod streaming. Men hvorom alting er, så kom jeg hjem med 125 dvd'er + en stabel boxsets i går. Tre fyldte plasticposer og en halv rygsæk. Æv, mine arme hang hen ad fliserne! Oven i den i forvejen billige pris slog den flinke dame i butikken cirka 100 kroner af i prisen, og samtlige Olsen-Banden-film og 4-5 mere kom med i købet gratis. Yay. Så er der noget ved at handle. 

Jeg smækkede den første film på i dag; SOURCE CODE fra 2011 med Jake Gyllenhaal i hovedrollen. Eller Jake Gyllenkaal, som vi kalder ham her i huset. Filmen er en science fiction-thriller, og det er meget længe siden, jeg har set sådan en. Og så var det jo heldigt, at den slet ikke var så tosset. Plottet lyder alt for simpelt, hvis jeg skulle gentage det, men det har sin årsag; handlingen er nemlig det samme, der sker igen og igen. Med andre ord: GROUNDHOG DAY tilsat et fremtidsplot om en terrorist, som dræber alle passagererne i et tog. Gyllenhaal er en pilot, der sendes til ... ja, til hvad? Fortiden? En alternativ nutid? Eller fremtid? Jeg var fint underholdt og ham Gyllenkål spiller jo glimrende. 

Den danske dvd var en ex-rental fra Midget Entertainment/Mis.label. Jeg aner ikke, om den også kom ud på sell-thru-dvd i Danmark eller sågar blu-ray; Ingen danske udgaver er nævnt på dvdcompare.net. Der er et par skandinaviske, men kun svensk/finsk. Den bedste blu-ray skulle være den britiske (også ifølge dvdcompare). PQ'en på dvd'en var en anelse "dvd-agtig" (lo-res), men det sås mest, når der var tekster på skærmen. I ekstra-afdelingen får man en "making of" på ca. 30 min. Som sagt, glimrende film. 

 

 Trailer:

Dengang de unge danske kommunister pudsede strisserne på italiensk MONDO-FILM

Det er sjældent, at filmpremierer får den store omtale i dag, hvad angår krav om forbud og censur. Men i 1969-71 var det anderledes. Jeg fandt forleden en håndfuld artikler om den italienske mondo/dokumentarfilm FARVEL TIL AFRIKA (aka Africa Addio, Gualtiero Jacopetti/Franco Prosperi, 1966) (jeg har endnu ikke fået tilført præcis dato og avistitler, men de findes alle via Mediestream). Jeg har ingen anelse om, hvordan sagen endte, men jeg antager, at filmen blev pure frifundet. Den udkom i alt fald mange år senere på dvd fra AWE (den står på hylden, men jeg har ikke set den. Min gamle engelske ven i det svenske, Jason Meredith, har omtalt den her) - og helt uden den store mediebevågenhed.*

 

 *Jeg postede i øvrigt stort set samme indlæg på facebook i går eftermiddags og ganske ligesom AWE's dvd-udgivelse uden nogen egentlig form for kommentering bortset fra et par fra the usual suspects (dvs. d'herrer Larsen og Barbano). Sådan synes jeg, det har været længe, og det bliver værre og værre. At forsøge at skabe debat på fjæsen om de filmrelaterede emner, som jeg selv ville mene var nørdede og psykotroniske (gamle TV-udsendelser, filmcensur, gamle biografer, osv) nærmer sig en ørkesløs ørkenvandring. Nå ja, med mindre det handler om de nyeste Netflix-horrorfilm. Og selv da er debatten til at få øje på. Enstavelses-kommentarerne flyder, men ellers ...

Jeg undrer mig lidt over, hvor alle de gamle mere energiske filmfans forsvandt hen. Dem, der gerne ville snakke film ad nauseam. Måske fik de familie og karriere. Måske fik de bare nok. Og før nogen siger det: Jo, jo, jeg overdriver en smule. Det har jeg muligvis for vane. But still. 

Jeg ser iø, at Søren Jacobsen i går postede et Velkommen til bloggen-indlæg på SKRÆK OG RÆDSEL. Det ligner sådan et indlæg, som skal gøre det ud for en hilsen til nye læsere, som i fremtiden måske falder over bloggen. Og den slags virker i sagens natur bedst, hvis det er det nyeste indlæg - altid. Med andre ord, skal vi gætte på, at Søren hermed sætter punktum for blogskriverierne? Han har tidligere omtalt, at han arbejder på noget "andet" - hvad det så end er. En bog måske?

Hvem eller hvad er der ellers tilbage derude? Om ikke andet fortsætter Henrik Larsen ufortrødent med Obskuriøst, og hurra for det! I oplag, som ville gøre en debuterende digter flov (jeg citerer frit Larsen her). Bloggen du læser her (og den engelsksprogede storesøster, som har ligget i dvale det sidste års tid)? I have no idea. Så længe det er sjovt, og al det der. Men er det sjovt? Jeg ved det ikke rigtig. Bloggens 3-5 læsere følger selvsagt spændt med, men hvad der sker fremover ... har jeg ingen anelse om. Jeg har vist adskillige gange annonceret dens lukning, så det vil jeg lade være med. Måske.

12 HOUR SHIFT (Brea Grant, USA 2020)

Jeg købte forleden 12 HOUR SHIFT på dansk blu-ray (50 kr. fra Gucca) ene og alene, fordi jeg opdagede, at det er en ny sort horror-komedie med Angela Bettis. Ja, hende fra filmen MAY! Jeg så den i går aftes, og hvorfor taler folk ikke om denne film!?!? Eller måske gør de, jeg følger jo alligevel ikke med, haha. Indiefilm i topklasse if ya ask me. Bettis ser 20 år ældre ud,og det passer perfekt til rollen, hun spiller (junkie-sygeplejerske). I filmen får hun et mindre problem, da hendes kusine kommer forbi hospitalet og desperat står og mangler en nyre. Ikke til sig selv, mind you, men til en rocker-lignende gangstertype, som hun har lavet en handel med. En handel, som nu er gået vældig meget i fisk.

Trailer:

Teaser:

DET TÅRNHØJE HELVEDE i Randers!

Randers Dagblad 10. april 1975

 Jeg ville have set Det tårnhøje helvede (THE TOWERING INFERNO, John Guillermin, 1974) i aften, men jeg kunne sgu ikke finde min dvd. Men om ikke andet fandt jeg en ad-mat i avisarkivet fra dengang, hvor den blev vist oprindeligt i Danmark. Her fra den legendariske biograf Slots Bio i Randers.

Som man kan se i reklamen, blev filmen præsenteret af Falks (sic) Redningskorps, som sammen med brandvæsenet lavede en lille happening, hvor de brændte en bil og en bus af som opvarmning (høhø). En artikel i avisen fortæller også, at de skulle redde en mand, der var statisk, ned fra taget. Jeg antager, de mente en statist. Jeg har iø selv set filmen i biffen, men det var en del år senere.

Filmen havde dansk premiere 21. marts 1975 i Imperial. TV-premiere på TV2 28.10.1989. Jeg har iø selv set den i biffen, i Bio Korsør, for længe siden. Jeg har fuldstændig glemt, hvornår det var; 1970'erne? 80'erne? Ingen anelse.

"Et portræt af Broby Johansen" (Poul Martinsen, 1978)

For nyligt fandt jeg dette 30 minutters portrætprogram inde på Danmark Radios hjemmeside. Det er fra 1978 og handler om debattøren og forfatteren Broby Johansen. Det er iø Poul Martinsen, der har instrueret programmet. Det var også ham, der lavede dokumentarfilmen BROEN, som jeg tidligere har omtalt her på bloggen. Jeg ved ikke, om jeg så det tilbage i 78. Hvis jeg gjorde, så husker jeg det i alt fald ikke. Jeg er dog mest tilbøjelig til at tro, at hvis jeg overhovedet registrerede, at det blev vist, så har jeg sikkert med vilje ignoreret det. Jeg ville bestemt have fundet det alt for kedeligt. 1978. Det er sgu længe siden. Sods udsendte deres første LP "Minutes to go" i 79. Sjovt nok, når man ser programmet nu, så virker den aldrende Broby næsten punk i sin attitude. Han røg i øvrigt osse i spjældet pga. en digtsamling, som myndighederne ikke brød sig om. Det var dengang, Danmark stadig havde stærk censur! (Digtsamlingen er dog fra 1922. I 78 var censuren for længst forsvundet).

Jeg opdagede ham i øvrigt, fordi jeg læste et interview med Nikoline. Ja, en rapper. Men selvsagt en udskældt rapper. Udskældt blandt andre rappere og folk, der lytter til den slags. Så vidt jeg kan se, er hun delvis udskældt, fordi hun er kvinde, og hun siger sin (upopulære) mening. Og hun skider på, hvad folk mener om hende. Nu fik jeg nævnt Danmarks første punkband, og at Broby næsten var punk. Og jeg vil slutte med at komme med den betragtning, at Nikoline slet ikke er rap, men punk. Rap-fans kan iø heller ikke lide hende, fordi hun åbenbart ikke kan rappe "rigtigt", og hendes flow er lort (jeg kan så hverken høre fra eller til, eftersom jeg ikke ellers lytter til rap - og det til trods for, at en leder i Soundvenue engang kækt skrev, at - og jeg citerer fra hukommelsen - "vi kan jo alle sammen godt lide rapmusik". Det var den ene gang, jeg havde lyst til at sende nogen et hadebrev! Haha. Nej, gu fanden gør vi ej), men, altså, tre akkorder med en ustemt guitar - eller noget, der ligner ... Sid Vicious ville knibe en tåre, hvis han læste med her. 

Nu går jeg ikke op i at forsøge at følge en dansk punkscene, men jeg vil være så ublu at hævde, at Nikoline er Danmarks mest punk punkmusiker. Måske i virkeligheden den eneste, der er tilbage, som rent faktisk har en holdning. Dén udtalelse er i øvrigt også punk.

APARECIDOS/De glemte (Paco Cabezas, Spanien, 2008)

 aka THE APPEARED

Endnu noget billigt lort fra genbrugsbutikken, der henter sit varelager på lossepladsen: Paco Cabezas' spanske gyserfilm APARECIDOS fra 2008. På dansk dvd som De glemte. Faktisk er den danske dvd den eneste udgave, jeg kan finde på Amazon UK, og det er den eneste, som er nævnt på dvdcompare! Der er dog vist nok også en amk dvd under den lamme titel The Appeared. Den danske udgivelse er dog ikke specielt attråværdig; der er nada extrados. Ikke engang en trailer for filmen. På omslaget nævnes engelsk som sprog, så jeg frygtede en dubbet version, men heldigvis var det blot folkene hos svenske Atlantic Film, som ikke ved, hvad fanden de selv udgiver. Filmen er på originalsproget spansk. Dvd'en har de sædvanlige fire skandinaviske sprog i undertekstafdelingen. 

PLOT. To voksne søskende er rejst fra Spanien til Argentina for at sige et sidste farvel til faderen, som ligger for døden på et hospital. Søsteren vil helst bare ind, underskrive formularen som giver personalet tilladelse til at trække stikket ud på coma-far, og så afsted igen. Broderen derimod vægre sig ved det og ærgrer sig over, at han aldrig fik lært den gamle at kende. Nede i sygehusets kælder opdager han faderens gamle bil og med megen møje og besvær overbeviser han søsteren om, at de skal tage på et roadtrip til det gamle hus, hvor de blev født. En mindre tur på 3000 kilometer. Da de er kommet afsted, går der ikke længe, før de opdager en gusten dagbog skjult i bilen. Den ser ud, som om den er skrevet af en seriemorder, og der er kvalme polaroidfotos ...

APARECIDOS er en spøgelseshistorie/seriemorder-gyserfilm. Der er dog ikke tale om ren fiktiv underholdning, da vi jo befinder os i Argentina. Du ved, hvad der er i Argentina (anmelderen ser på læseren med alvorlige øjne): Diktatorer med hemmeligt (and not so hemmeligt) tortur-politi og gustne Nazi-agtige læger. Og  folk, der forsvinder i grave uden gravsten. 

Filmen kører omkring 104 minutter, men jeg kiggede ikke på klokken een eneste gang alligevel. Man skal dog lægge hjernen i køleskabet under forevisningen i hjemmebiografen, for historien som hopper i tid og (specielt) blander nutid og fortid og hvad-nu-hvis-tid med hinanden, og er ikke for normalt begavede mennesker. Andre anmeldere har det med at kritisere film med rod i plottet, selv når det gælder skøre plots. Well, fuck 'em I say! Glem logikken og bare nyd stemningen.  Skuespillerne er gode, og atmosfæren er creepy. Slutningen er lidt ... bob-bob-bob. Men hva' fa'en. Jeg var underholdt. 

Efter De glemte har Paco Cabezas fra cirka 2014 stort set gået ned af den uheldige grusvej, som fører til amerikanske TV-serier og et par (efter omtalen at dømme) ligegyldige film. Han lavede godt nok TOKAREV med Nicolas Cage, men, nå ja, den synes jeg også er ret ligegyldig og forgettable. Jeg har sagt det før, og nu siger jeg det igen: Det er pænt ærgerligt, at så mange spændende og lovende unge europæiske instruktører drager til United Bluff og laver skod i stedet for at blive hjemme og lave spændende film på mindre budgetter. De kunne lære noget af Paul Verhoeven, som nu har forladt Hollywood og er kommet (tilbage) til Euroland og laver spændende film her. Men i det mindste har vi De glemte, og dén er glimrende. 

Et hurtigt googlecheck viser, at i alt fald Laserdisken har den på lager til en billig penge (omend ikke så billig, som de 5 kroner jeg gav!).  

Her er den spanske trailer (Undgå den amerikanske - den spoiler alt for meget). 

Zombie-Jack i Rock-Uglen

Jeg genfandt sgu lige det her oldgamle foto fra tiden lige efter den danske zombiefilm RÅDDEN KÆRLIGHED (2003) blev lavet. En dag var der en, der ringede og sagde: "Der hænger en plakat med dig på døren inde i Rock-Uglen!" 

Nu bor jeg jo langt borte i provinsen, så man smutter jo ikke bare ned i Uglen, men næste gang jeg kom derind, skulle jeg selvfølgelig hen og checke. Og ganske rigtigt: Dér hang undertegnede i sit zombieficerede jeg fra RÅDDEN KÆRLIGHED på indersiden af Rock-Uglens dør. 

Den er godt nok ikke så stor (A3), men - hey - har du måske hængt som zombie på indersiden af døren i den cooleste heavy metal- (og lidt film) butiks dør!? LOL

Desværre er butikken jo for længst fortid, men minderne har vi da lov at have, som Liva Weel sang.