CHOCK NR. 3: ÅDSELSGRIBBNE FRA TOPLITZ-SØEN
Danmark (1966)
Sidetal: 52
Coverpris: 1,65 kr.
Forlag: Interpresse
Redaktør: K. Jespersen
For nyligt skrev Michael G. Nielsen (engang redaktør på Egmont og nuværende redaktør på ZOOM) om de to skræktegneserieblade Gys og Chock, som Williams forlag udgav i starten af 70'erne. Jeg har tidligere slået begge blade op på Comicwiki, og hver gang får jeg også fat på et andet tegneserieblad, som også hed Chock (og ja, for begge blades vedkommende gælder det, at titlen er stavet "forkert" - en stavemåde med et ekstra C, som både ifm. gyserfilm og tegneserier var vanlig tilbage i 60'erne, 70'erne og 80'erne. Og hvis du vil foreslå, at det nok var korrekt stavemåde dengang, så er svaret nej, det var det IKKE. Jeg HAR nemlig checket efter i Rohist, dvs Retskrivningsordbogen over gamle stavemåder!).
Forskellen var, at det andet Chock udkom i 60'erne og kom fra forlaget Interpresse. Og efter i flere år at have kendt til bladet, men kun af omtale via tilfældige søgninger, så besluttede jeg efter at have læst Michaels G. Nielsens indlæg at bestille en håndfuld numre, da jeg forleden alligevel stod og skulle købe et par af de Bruno Brazil-albums fra forlaget ZOOM, som rent faktisk er gået OOP. Jeg tænkte, at det sgu nok var på tide at få fat på lortet, før de var umulige at opdrive. Jeg bestilte dem fra Faraos Cigarer i København, og butikken havde sgu fem af de otte numre, som udkom af Chock tilbage i 66. Da jeg ikke kendte noget til bladet overhovedet, valgte jeg at bestille de absolut mest slidte (og dermed billigste) eksemplarer, som butikken lå inde med. Som man kan se af ovenstående foto, gav jeg kun 11 kroner for nr. 3! Prisen lå på fra 11 til 15 kroner per nummer. De var endda både bagged og boarded!
I dag ankom kassen fra Faraos, og jeg kastede mig straks over Chock nr. 3. Og hva' ka' man så sige om 60'er-udgaven af Chock!? Well, om ikke andet, så var det IKKE et gyserblad som navnefætteren fra 70'erne. Vi er mere ovre i krimi/spændings-genren. Historien i nr. 3 hedder "Ådselsgribbene fra Toplitz-søen".
PLOTTET: En tilfældig ung amerikanske turist i Italien ser en mand blive overfaldet og kaster sig imellem. Han er ferm til håndkantsslag og cirkelspark, så han får hurtigt smidt de to overfaldsmænd i kanalen. Den overfaldne mand er dog ved at kradse af, men inden han udånder når han lige at fortælle den unge, retfærdige amerikaner, at i inderlommen har han et kort til det sted, hvor Nazisternes notoriske og aldrig fundne skat ligger begravet.
Den unge amerikaner fortæller sin far - som også er med på ferien til Italien - om overfaldet og skattekortet. De beslutter at tage afsted sammen med et par hyrede dykkere, faderens lille datter og datterens barnepige. På et eller andet tidspunkt får de ballade med de gamle nazister, datteren bliver kidnappet, og den unge mand, som selvsagt er varm på barnepigen, mistænker hende for at være i ledtog med nazisvinene. Men er hun det? Og hvad med de to dykkere; er de i ledtog med nasisterne? Og hvad med den fedladne mand, de møder; er han i ledtog med brunskjorterne?
Slutningen skal ikke spoiles her, men den er nok ikke så svær at gætte sig frem til. Historien er metervare fra en fabrik i sikkert Italien eller Spanien. Tegningerne er identitetsløse (om end bedre end de tændstiksmænd, jeg kan tegne, DÅRLIGE tændstiksmænd, vel at mærke!), og jeg ville ønske, der havde været tale om en skræktegneserie i stedet. Men nuvel, måske er de andre numre bedre. Bladet var nogenlunde okay, men ikke noget at skrive hjem om. Jeg har endnu ikke læst de andre numre, men holder de niveauet, så må det siges, at langt det bedste ved et hele er forsiderne. Flere af dem er så til gengæld også rigtig fede.
Hverken tegner, forfatter eller oversætter er nævnt. Trykket er dårligt, og den sorte "farve" (bladet er i sort-hvid) er meget mat, som et udprint med en næsten opbrugt blækpatron. Bladet gik som sagt ind efter otte numre.
