Her er så de fleste af fotografierne fra gårsdagens dag i kælderen dybt nede under Cinemateket.
L-R: Jack J + Henrik Larsen
Henrik Larsen + ukendt metal-chick, der vistnok nærstuderer en af de gamle skræk-pocketbøger ved Store Verners stand
En af video-sælgerne havde taget et fælt gammelt familiemedlem med
Henrik Larsen, der fandt DON'T LOOK IN THE BASEMENT på dansk VHS som "De sindssyges rædselshus". Det var først, da Henrik kom hjem, han fandt ud af, hvad det overhovdet var for en film. Omslaget afslørede hverken engelsk titel eller medvirkende! Selv købte jeg DAY OF THE ANIMALS (Dyrerne hævner) og en sjælden salgskassette-udgivelse af Langt ned i halsen.
L-R: Henrik og Nils Markvardsen (redaktør/udgiver af filmbladet EXTASE og forfatter af AWE's spaghettiwestern-booklets)
Jens Thomsen ("Thomsen" på Uncut forum) nærstuderer Henriks sjældne ex-rental
Man bemærker Thomsens coole ILSE-trøje!
Henrik og jeg havde talt om, at vi sgu nok ville løbe ind
i Heine Sørensen og, tja, det gjorde vi så. :-|
Nils og Christina Marita Dahl, der står bag SLEAZE 'N HORROR-gruppen på facebook
Dennis (aka Henschjell på Uncut forum) og Nicolas Barbano.
I midten ses en mand (ikke), som ikke ville være med ude
i det offentlige rum, og det respekterer jeg naturligvis.
Yours truly og Barbano
Dennis og en ven havde gjort en ordentlig stak indkøb i form af plakater, stills, ex-rentals og dette skrumpehoved!
Lamberto Bava til venstre, der introducerer MACABRO (aka Macabre på "dansk"), med Alex Puddu, der fungerede som italiensk tolk. Det var nu ikke så meget, han fik sagt om filmen: Optaget i New Orleans, baseret på virkelig hændelse, afskåret hoved i køleskab - men det var okay. Og filmen blev vist på et pænt, engelsk-dubbet 35mm print uden undertekster.
Jeg har tilladt mig at rette en smule i overskriften til dette indlæg. I programmet fra Blodig Weekend-festivalen havde man kaldt indslaget "Collectors marked", hvilket er et lidt underligt miks af dansk og engelsk. Men et T, der bliver til et D, og en manglende engelsk genitivapostrof er til at leve med, værre var det på vejen hjem; På Hovedbanegården tog jeg ovenstående foto! Mon det er samme person, som man har sat til at forfatte den engelske tekst på døren til stillekupéen toget: "Silence zone"? Det burde være Quiet zone - og toilets er som bekendt i flertal.
Jens Thomsen ("Thomsen" på Uncut forum) og Henrik Larsen ("Obskuriøst" redaktør)
Jeg var til BLODIG WEEKEND-festival i dag i København. Jeg har godt nok ikke skrevet om det her på bloggen, selvom det jo er et kanon arrangement, men jeg regner med, at denne blogs læsere garanteret har læst alt om nyheden på SKRÆK OG RÆDSEL-bloggen eller andetsteds. Det var festivallens 3. dag i dag (den slutter i morgen, Søndag) og ud over filmvisninger var i dag også speciel, da der blev afholdt mini-filmmesse med salgsboder/stande i Cinematekets kælder. Og så løber man klart nok ind i gud og hvermand fra den danske filmsamlerscene. Jeg tog en bunke billeder, som jeg poster resten af her lidt senere.
ET SKRIG AF RÆDSEL (UK, 1961)
aka Taste of Fear (originaltitel), Scream of Fear (USA), Ein Toter spielt Klavier (BRD)
HAMMER-studiet i England lavede som bekendt også andre film, end engelske udgaver af Dracula, Frankenstein og Mumien-film. Nogle af dem var helt uden skrækfilmmonstre!
Da ET SKRIG AF RÆDSEL begynder, ankommer den unge pige Penny til Frankrig. Hun skal bo hos sin far, som hun ikke har set i 10 år. Han er velhavende og bor i et kæmpe hus i et øde område på kysten. Pigen er lam i benene efter en ulykke og sidder i rullestol gennem det meste af filmen. Faderen er ikke hjemme, da hun ankommer, men hans nye kone forsikrer Penny, at han blot er væk grundet forretningsgøremål i nogle dage.
Men den første nat oplever Penny noget mærkeligt; Hun ser et lys blafre inde i et havehus, der ligger over for hendes værelse i hovedhuset. Hun får bakset sig selv og rullestolen derovre, åbner døren og ser alskens udstoppede fugle, stearinlys, og faderens lig, der sidder oprejst i en stol.
Hun besvimer og da hun vågner igen, har husets chauffør båret hende i seng og familiens læge er ankommet. Han spilles af CHRISTOPHER LEE, så selvom vi ikke får ham i rollen som Dracula, skal vi dog ikke snydes for en fake accent af den grund! (omend ikke transsylvanisk, men fransk denne gang).
Ingen af dem tror tilsyneladende på, at hun har set sin fars lig og da de går tilbage til havehuset, er kadaveret ikke overraskende væk. Senere ser Penny faderens døde krop flere gange og hun hører "ham" spille klaver. Det lyder lidt TV-agtigt som fra en bedre episode af SKÆBNEFORTÆLLINGER (Tales of the Unexpected - som jeg iø netop har købt den komplette boks af, ahhh), men i JIMMY SANGSTERs instruktion blir det en spillefilm værdigt.
Jeg skal ikke afsløre mere, det er typen af film, der skal opleves, men atmosfæren er spændende hele vejen igennem. Og drejningen til slut havde jeg ikke lige forudset! Filmen er relativ kort (ca. 80 min) og i stemningsfyldt sort/hvid. Sony har udsendt filmen både på enkelt-dvd i UK, USA og Tyskland, men har også udsendt den i en "Icons of Horror Collection: Hammer Films"-boks, som er den, jeg købte, og som klart kan anbefales. Printet er meget flot og i fuld letterbox. Der er engelske undertekster + trailers (den tyske dvd har også danske undertekster).
EDIT: Det kan forresten godt være, at der ikke er nogen reg. 1 enkelt-dvd, men kun den engelske og tyske.
trailer:
-------------------------------------------- Jeg går ud fra, du har købt nr. 1 af PETER RYBERG LARSENS fede nye horror-/splatterfanzine SICK IN THE HEAD. Ellers gør det! Nåmen Peter omtaler i bladet en gusten dansk Facebook-gruppe, der hedder SLEAZE N' HORROR og dennes anmelderafdeling, Sleaze-pitten (de vil sikkert slå mig ihjel for at sætte en grammatisk korrekt bindestreg. Argh!). Ovenforstående anmeldelse er skrevet til og først bragt i "pitten".
Update (2.3.2025): Desværre kom der kun det ene nummer af fanzinet SICK IN THE HEAD, og fb-gruppen "Sleaze n' Horror har ligget forladt hen i umindelige tider nu. Sådan kan det gå. Trist.
Her er en liveoptagelse med SORT SOL, som gir deres fortolkning af GASOLIN's gamle "Langebro" (fra "Gas 1", den med Tintin-coveret). Jeg synes, den er helt fantastisk i SORT SOLs version. Den får en voldelighed, som GASOLIN' aldrig opnåede (selvsagt fordi de heller aldrig forsøgte!). Det skal naturligvis tilføjes, at jeg også holder, og altid har holdt, af originalversionen. Jegkøbte rent faktisk "Gas 1" på en genoptrykt LP engang i 80'erne. Dette er iø en liveoptagelse, foretaget længe efter SORT SOL var holdt op med at indspille plader - ja, rent faktisk var de opløst, da de spillede den her koncert. Og så bemærker man naturligvis, at Willy Jönsson fra GASOLIN' spillede med i SORT SOL en overgang og også er med her på optagelsen.
Jeg husker, at Diabolik på Uncut forum i mindst eet tilfælde har omtalt en VHS-udgivelse, hvor der var forskel på printet på to ex af den samme udgivelse - selvom printsene jo burde være ens. Jeg har netop selv oplevet noget lignende; Ved en tilfældig tilfældighed har jeg netop erhvervet to ex af den engelske pre-cert-VHS af SUDDEN DEATH (på dansk video som "Dødsmaskinerne"). Der er tale om samme MEDIA-udgivelse, men da jeg så filmen i går bemærkede jeg noget underligt; 7-8 gange i filmen afbrydes lydsporet af noget, der lyder som klip fra radioprogrammer!
Den danske udgave af SUDDEN DEATH på Betamax
Afbrydelserne er blot af 1-2 sekunders varighed. Jeg checkede mit andet bånd og forventede, at der ville være de samme lyd-inserts, men nej, her var lydsporet helt normalt.
Jeg tror bestemt ikke, der er tale om noget, som er blevet indspillet på båndet af en tidligere ejer. Hvordan skulle det kunne lade sig gøre? Billedet forsvinder ikke. Man kunne naturligvis forstille sig, at der kunne være tale om, at båndet er en førstegangskopi, men selve båndet er ægte nok, så det ville betyde at en eller anden skulle have optaget en kopi oven på originalbåndet, hvilket ikke lyder plausibelt. Og billedkvaliteten ser helt perfekt ud. Jeg er sikker på, der er tale om originaloptagelsen.
Pre-cert-båndet fra UK (og det er IKKE min dug, men sælgers!!)
Båndet er som sagt en rigtig gammel pre-cert-udgivelse, altså fra de tidlige dage i 80'erne og man kunne måske forstille sig, at man dengang har lavet båndene manuelt og teknikeren har lavet en fejl med optagelsen, så der er kommet noget radiooptagelse ind over. Who knows? Jeg har ingen anelse om, hvordan det kan være gået til.
Uheldigvis betyder det, at jeg nok bare må beholde båndet som en kuriøsitet. Det ville være lousy't at sælge det, og som samlerobjekt har den slagt anormaliteter ikke den store værdi.
Trailer for SUDDEN DEATH. Filmen har iø en slutning, der helt kan måle sig med slutningen af Den stumme hævner (Il Grande Silenzio/The Big Silence/The Great Silence) i dårlig slutning-hed!! Filmen udkommer i øvrigt på DVD til oktober i USA.
DEN DANSKE SCIFI-HORRORFILM "DEN INTERGALAKTISKE GENVEJ" ENDELIG TILGÆNGELIG FOR ET STORT PUBLIKUM
For små 10 år siden spillede AMDI PETER (aka Peter Bonneman), HEINE SØRENSEN og jeg selv med i zombiefilmen RÅDDEN KÆRLIGHED. Som gamle læsere af filmbladet OBSKURIØST grangiveligt vil huske, skulle redaktør HENRIK LARSEN også have været med, men nogen nossede op i det på dagen, og Henrik kom aldrig med.
Så vidt jeg husker, stod Henrik og ventede forgæves på Valby Station, uden at der var nogen til at hente ham, og han vidste ikke, der skulle indspilles i Kongens Have i Valby. Der var senere tale om, at der skulle filmes et kort efterspil, men det blev aldrig til noget.
Kort tid senere instruerede Amdi Peter sin egen film, nemlig DEN INTERGALAKTISKE GENVEJ, hvor Henrik endelig fik sine 15 minutters berømmelse. Og som han senere skrev i en leder i OBSKURIØST, så fik han i filmen endelig hævn over Heine Sørensen for fuck-uppet ifm. RÅDDEN KÆRLIGHED (hvorfor det var Heines skyld, at Henrik måtte stå for evigt på Valby Station den dag, fortaber sig i fortidens sorte afgrund, men det har dog alligevel nok ikke noget med det faktum at gøre, at Heine en del år senere valgte at skære forbindelsen til både Henrik og mig over. Trist, men sådan går det jo nogle gange).
Modsat RÅDDEN KÆRLIGHED, som udkom på VHS, så har DEN INTERGALAKTISKE GENVEJ aldrig set dagens lys for et større publikum - ja, dvs. bortset fra dem, der i tidens løb har fået en DVD-R fra mig. Jeg har nemlig altid syntes, at den fortjente at blive set, så lige fra dag 1 har den været inkluderet på den DVD-R med RÅDDEN KÆRLIGHED, som jeg har sendt rundt til gud og hvermand.
Men nu er det ikke længere nødvendigt, for... tra-tra-traaa... en venlig sjæl har nemlig endelig uploadet hele herligheden til YouTube. Nu kan dette sjældent sete mesterværk om et rumvæsen, der er strandet i en lejlighed i København og som jages af 2 lejemordere med en kontrakt på hans hoved, endelig få sin plads på den danske filmhimmel. EDIT (2021): Den "venlige sjæl" var Peter Ryberg (redaktør af zinet Sick in the Head), som desværre senere lukkede sin kanal. Men nu ligger filmen igen på YouTube - på min egen kanal!
Henrik Larsen spiller den ene lejemorder og instruktør Amdi Peter er den anden. Heine Sørensen er den forliste alien. Filmen løber lige under 10 minutter, så man behøver ikke afsætte hele eftermiddagen til at se den.
Og så er det i øvrigt Henrik Larsen, der har filmens eneste dialog (som han selv kom op med foriøvrigt), og jeg husker, han sagde, at pistolen var fandens tung. Godt, han ikke blev lejemorder i det virkelige liv, det ku' snart have givet slidgigt. LOL.
Og naturligvis tak til den flinke uploader!
Peter Bonneman har senere instrueret det meste af en rigtig Herschell Gorden Lewis-inspireret gorefilm, om (endnu) et rummonster, der kommer til Jorden. Men denne gang er det rumvæsenet, der myrder løs til højre og venstre, så blodet står til alle sider. Filmen skulle oprindeligt have heddet PLANET HOLOCAUST, men den skiftede vist nok titel senere i processen. En proces, der desværre aldrig blev bragt til ende. Ret ærgerligt, for jeg tror, det ville være blevet en kanon film. Hele oplandet af folk fra den gamle filmsamler-scene fra Djævleøen var ellers med (inklusiv yours truly), men det er efterhånden så længe siden, der er sket nogen udvikling, at jeg tror, den desværre aldrig bliver færdig. Der var endda forlydender om, at AWE havde bedt om at komme til at se den færdige film først, med henblik på mulig DVD-udgivelse. Mine egne scener blev filmet i starten af 2009 (jeg skrev lidt om det her). Den del af filmen, hvor jeg er med, blev iø indspillet i samme lejlighed som DEN INTERGALAKTISKE GENVEJ (som oprindeligt bare hed "Genvejen"). Anyway, man ved jo aldrig, måske kan de lade Københavner-punkere alligevel en dag tage sig sammen og gøre lortet færdigt, men jeg holder sgu ikke vejret, mens jeg venter.
EDIT (2021): Læs de informative kommentarer i kommentarfeltet fra en anonym person, som åbenbart var tæt på produktionen. Med hensyn til mit spørgsmål fra dengang, om vi ville få et ex af filmen som "betaling", så blev det et NEJ. Vi fik end ikke en dvd-r for sliddet. That's Copenhagen punk for ya, baby.
NB: Hvis du ikke har set RÅDDEN KÆRLIGHED, så ligger den her på bloggen. Og Amdi Peters DE LEVENDE DØDES ARMÉ ligger lige her nedenfor:
Jeg opdagede i går, at den lokale TP Musikmarked-butik netop er lukket! Sådan noget pis! Så er den nærmeste afdeling i Roskilde og hvem gider tage til Roskilde med mindre man skal til festival! Her i skodbyen var TP den eneste gode videobutik og nu er der bare en Fona tilbage - som jo lissom ikke rigtig har noget med en "god" videobutik at gøre! (det er som sagt en almindelig afdeling, ikke en Fona2000) Jeg køber godt nok det meste på nettet nutildags, men TP har jo ofte mange rigtig gode tilbud på danske udgivelser (se fx mit indlæg om Helgenen for nogle uger siden). Æv.
EDIT: Nu er HELE kæden sgu lukket!!!!! Nyheden kommer via Gaffa. EDIT nr. 2: Den gamle kæde lukker helt, men tre butikker i Kbh og Roskilde fortsætter under nyt navn, og der kommer en webbutik til! Også denne nyhed kommer via Gaffa. Tak til Mads for linket.
I dag er det tirsdag. Torsdag før sidste torsdag sendte CDON i Sverige en pakke til mig med den komplette SOPRANOS-boks. Med lidt held kunne jeg have fået den om lørdagen, eller senest først på ugen den følgende uge. I går, altså 8-10 dage efter at den burde være ankommet, var den stadig ikke kommet. Nede på postkontoret tog det en postmedarbejder mellem 20 og 30 sekunder at hente pakken på deres lager. Argh!!! Endnu en gang oplever man, at postbuddet ikke har gidet gøre sig besvær med at smide en seddel i ens postkasse om en ankommen pakke.
Nå, men nu er den her i det mindste og hurra for det!! På et tip fra et Uncut forum-medlem (tak Nicolai) kunne jeg købe boksen fra CDON.DK til sølle 278 kr. (minus rabat fra et rabat-link og inkl. porto). 278 kroner!! Dét er fa'me billigt. Jeg tror, jeg gav omkring the dobbelte for den bootleg-boks, jeg købte fra Kina for 4-5 år siden. Og den manglede det meste af ekstramaterialet inkl. kommentarspor for at der skulle være plads på DVD-R-skiverne.
I denne tråd beklagede jeg mig over, at jeg ikke kunne finde det sidste Legacy-sæt, nemlig boksen med Uhyret fra den sorte lagune. Jeg havde godt nok filmen både i den store Legacy-boks og på australsk anmelder-screener, men som jeg også skrev i det første indlæg, så udemærker dette sæt sig ved at inkludere de to sequels Uhyret vender tilbage og THE CREATURE WALKS AMONG US. Dem kan man ikke finde andre steder (på DVD).
"Alfred Hitchcock - The Masterpiece Collection" - i ægte kunststof velour-boks
En læser, Niels Hansen, var så flink at tippe mig om, at et medlem over på DAHF havde sat den til salg (tak endnu en gang til flinke Niels). Jeg skyndte mig straks at melde mig ind og kontakte sælgeren efter 14 dage, men han havde desværre solgt den. Men jeg checkede naturligt nok hans salgstråd og så, at han havde en HITCHCOCK-boks til salg til en vældig favorabel pris, det drejede sig om "Alfred Hitchcock - The Masterpiece Collection" med 14 film i flotte udgaver (i følge brugerne på Amazon). Og med cirka 3000 extras på DVD'erne, så måtte jeg lissom ha' skidtet.
Sælgeren skulle have sølle 200 spir for boksen (Amazon skal have 91 dollars for den og den billigste marketplace-sælger skal have lige under $80 for den - og det er fra Amazon, så dertil skal lægges en lortespand porto oveni og man blir med 300% sikkerhed knaldet i tolden (ud over moms skal Postdanmark jo have 160 kr. for at behandle forsendelsen!!!). Så 200 bob er meget billigt sluppet, og så slap jeg endda billigere, fordi sælgeren satte den yderligere ned til 180,- (inklusiv porto!!!), sikket fordi han var ked af, jeg ikke kunne få Legacy-boksen. Niiiice!!!
(og hvis sælgeren skulle finde vej til denne blog, så: tusind tak for en god handel!)
Og så har jeg iø netop checket Amazon UK efter CREATURE FROM THE BLACK LAGOON-sættet og nu var der sgu en sælger, der havde sat et nyt ex op. Den har ellers været helt væk fra Amazon UK for a while, så den snuppede jeg med det samme. Sjovt nok (læs: ikke sjovt overhovedet!!!), så kostede den pænt mere, end jeg netop har givet for Hitchcock-boksen.
NB: Jeg checkede netop boksen på Amazon UK og der koster et nyt ex ca. 70 pund og en brugt (hos en sælger, der sender ud af UK) koster omkring £50.