Saturday, 28 December 2019
Appointment in Esfahan (Iran/Italien 1966)
Et af de gamle udlejningsvideobånd, som jeg købte af Henrik Larsen (se forrige indlæg) var den iransk-italienske koproduktion Olie skrives med blod aka APPOINTMENT IN ESFAHAN fra 1966. Vældig sjælden på dansk VHS og svær at komme til at se, da den ikke er udsendt på DVD eller Blu-ray. Den findes dog også på hollandsk udlejningsvideo (se nedenfor).
Her er mere info om filmen og link til trailer og IMDb-opslag.
Det danske cover, der vises her, stammer dog fra Diaboliks (aka Hans-Jørn Reimer) samling, og tak for lån.
En ny stak gamle exrentals!
Jeg har allerede posted alle coverne ovre på Uncuts gamle forum og gider ikke uploade dem alle her. Kig her, hvis du vil se dem.
Friday, 20 December 2019
Skywald skræktegneserier i genoptryk
Jeg har i årevis gerne ville købe de gamle amk skræktegneserier, bl.a. bladet Psycho, men problemet er som bekendt ofte, at den slags er dyre nu 30-40 år efter at de udkom, og endnu dyrere når man bor langt fra USA. På et tip fra en i en tegneseriegruppe på Facebook engang i sommers (jeg har glemt hvem, men tak!), opdagede jeg et amk forlag, som genoptrykker gamle tegneserier, som er i det såkaldte public domain - med andre ord, der er ikke nogen, som ejer copyrighten.
Når man kigger lidt i kolofonen på de oprindelige blade, ser det nu ud, som om de var copyrighted, da de udkom. Jeg tror, de er bootlegs. Men piratudgivelser eller ej, så er det cool endelig at kunne købe dem. Kvaliteten er okay uden at være fantastisk. Købt via Amazon UK.
"Danske Tegneserier" (Ekstra Bladet, 30/11/81)
Jeg fandt lige denne artikel om Johnny Heinmann (ikke "Heenmann", som artiklen skriver) og gutterne bag "Danske Tegneserier"-bladet fra Ekstra Bladet 30. november 1981. Det kom der en masse ballade ud af senere hen. Jeg husker godt Heinmann fra pressen dengang, både da han ikke ville lave lektier og skriverierne derom i pressen. Og senere da tegneserieudgivelserne og forlaget endte i økonomisk kaos. Men, hey, andre med mere indblik i detaljerne bør fortælle den historie. I dag har Heinmann et firma og er blevet politiker.
Johnny Heinmann skrev selv sin forklaring på det hele på Serieland forum i 2010 (i eet eneste indlæg og uden at svare på kommentarer eller spørgsmål).
Thursday, 5 December 2019
STAY SICK! – 20 år siden starten
December måned 1999 - December måned 2019.
I denne måned er det 20 (tyve!!!) år siden, jeg udgav første nummer af "STAY SICK!"!!! (som i de første numre hed STAY SICK! Magazine).
Hold da op, tiden går sgu hurtigt. Lidt for hurtigt faktisk. På forsiden skrev jeg, at det var fem år siden, jeg udgav nr. 1 af mit første fanzine, BANNED IN BRITAIN (1994); Dengang føltes fem år som rigtig lang tid. De sidste 20 år er derimod fløjet afsted. For zadan da!!!
De historiske fakta: Det første nummer var ikke nr. 1, men nr. 0. Det var en idé, jeg havde lånt fra tegneseriefanzinet "Nørd Nyt" (som stadig udkommer!!!). Lars Skovmand havde sendt mig NN nr. 0. Grunden til et nr. 0 var både, at jeg syntes, det var cool med sådan et præ-nummer, men også fordi jeg gerne ville udgive et nummer i det gamle århundrede, og jeg havde simpelthen ikke tid til at gøre nr. 1 færdig.
Det havde også at gøre med selve årstallet; 1999 var et magisk tal for en gammel "Månebase Alpha"-fan (serien foregår langt ude i fremtiden - i år 1999!!!), og på den måde kunne bladet udkomme både i sci-fi-året 1999, og i to forskellige århundreder - og endda i to forskellige årtusinder!
Nr. 0 var på otte sider, og jeg havde skrevet det hele selv på nær en anmeldelse, som Mads Jensen havde skrevet, som jeg havde sakset fra et andet fanzine. Oplaget var kun på omkring 30 ex, men da jeg senere genoptrykte nr. 1, blev nr. 0 hæftet ind i midten.
Mellem år 2000 og 2003 nåede jeg at udsende fire "rigtige" numre. Alle fem numre ligger ude på Archive og kan læses/downloades gratis (det er forskellige læsere, der har lagt dem op, ikke mig, og det er helt i orden). Men altså ... 20 år!!! Her er forsiden, bagsiden, og en senere flyer/reklame (trykt på en døende laserprinter-patron), som jeg vist nok aldrig fik brugt.
Ud af de 20 år udkom STAY SICK! i reglen kun i de første fire år, men selv til den dag i dag husker folk bladet. Det havde et eller andet, som blev hængende (eller osse er det, fordi redaktøren med halve års mellemrum minder folk om det, haha).
Friday, 29 November 2019
Wednesday, 27 November 2019
Thursday, 31 October 2019
"Chandu – Hypnotisøren" i Cinema J
| Blu-ray / s/h / engelsk dialog / ingen subs / USA |
Hvis man gik i biografen herhjemme i 1933, så kunne man se Bela Lugosi i Chandu-Hypnotisøren. Omkring 90 år senere har jeg netop set filmen i min egen video-grindhouse-biograf (sofa + 60" + bluray) og var fint underholdt.
![]() |
| Dansk ad-mat til "Chandu Hypnotisøren" (tak til Søren Jacobsen) Her er det lidt svært at se, om filmen hedder "Hypnotisøren Chandu" eller omvendt. |
Originaltitel: CHANDU THE MAGICIAN (1932). Bela Lugosi spiller skurken, men han stjæler totalt filmen, og der er superfede one-liners helt på højde med "Atomic supermen"-talen i BRIDE OF THE MONSTER. Jeg er i øvrigt overbevist om, at Spielberg må have set filmen, før han lavede RAIDERS OF THE LOST ARK.
| Fra Politikens "Filmens Hvem Hvad Hvor" (1950). Man bemærker, at udgiverne dengang ikke fandt det nødvendigt at nævne Bela Lugosis medvirken |
Jeg har desværre ikke nogen ad-mat (avisreklame) fra biografpremieren, men omtalen i Politikens filmleksikon fra 1950 har jeg. [EDIT: Jeg fik en ad-mat. Se ovenfor] Man kan bl.a. se, at filmen blev forbudt for børn!
Der kom iø en sequel to år senere i form af en glimrende serial-film i 12 dele, THE RETURN OF CHANDU, hvor Lugosi såmænd spiller helten! Man tog det ikke så højtideligt dengang. Så vidt jeg ved, er sequellen ikke blevet vist i Danmark. Den er ude på DVD i USA (min udgave er en dobbeltdisk, men den fås vist nok også som enkelt-dvd. Og der findes en sammenklippet filmudgave, som jeg heller ikke har set).
Der kom iø en sequel to år senere i form af en glimrende serial-film i 12 dele, THE RETURN OF CHANDU, hvor Lugosi såmænd spiller helten! Man tog det ikke så højtideligt dengang. Så vidt jeg ved, er sequellen ikke blevet vist i Danmark. Den er ude på DVD i USA (min udgave er en dobbeltdisk, men den fås vist nok også som enkelt-dvd. Og der findes en sammenklippet filmudgave, som jeg heller ikke har set).
Ovenfor: "Chandu-Hypnotisøren" er iø lavet lige efter den amerikanske filmcensur, "The Hays Code", blev indført (1930), men før den rigtigt blev taget i brug i 1934. Hvis man forstørrer billedet og zoomer ind, kan man med lidt god vilje godt spotte farlige objekter gennem det næsten gennemsigtige stof.
Saturday, 26 October 2019
3 FROM HELL (usa 2019)
Hvorvidt Rob Zombies remakes af HALLOWEEN-filmene og 31 er gode eller dårlige, skal jeg ikke tage stilling til her.
Klokken er 01:15, og jeg har netop set min nye blu-ray med 3 FROM HELL fra UK. Jeg forudbestilte den fra Amazon, men modtager den alligevel halvanden uge efter adskillige folk ovre i Jylland! Er Danmark virkelig så stort, at det ta'r halvanden uge for Pestnord at fragte pakkerne fra Jylland til Djævleøen!?!? Nå, men anyway, jeg fik set filmen, og jeg var parat til at kalde den noget hesteafføring, hvis jeg syntes, at det var dét, den var. Men helt ærligt, selv HVIS man hader Rob Zombie, og selv HVIS man synes, at Sheri Moon er en virkelig dårlig skuespillerinde, så er det jo totalt blæst at skabe sig sådan som haderne på fb. "Jeg måtte stoppe filmen halvvejs inde, fordi den var så forfærdelig". Så vil jeg nok mene, at man KUN er ude på at skyde med spredehagl og på ingen måde ønsker at være den mindst smule fair mod filmen.
3 FROM HELL begynder 10 år efter, at THE DEVIL'S REJECTS slutter. Hvis man har fulgt lidt med (i Rob Zombies minimale udtalelser om filmen, før den blev lavet), så ved man, at der ikke er tale om en prequel, men om en rigtig sequel. Og det er derfor ingen spoiler, at Fandens tre drabspsykopater overlever slutningen af THE DEVIL'S REJECTS. Det havde ellers være en fænomenal afslutning på de to første film HOUSE OF 1000 CORPSES/THE DEVIL'S REJECTS at lade dem dø i bilen (yes, that's a spoiler – deal with it!). Første del af filmen foregår i og omkring fængslerne, hvor de har fået lange fængselsdomme, og anden del forgår ... et andet sted. Jeg vil ikke ødelægge det for nogen ved at sige for meget. Man kan vel sige, at 3 FROM HELL er en (lidt) mere afdæmpet film, end DEVIL'S REJECTS var – i alt fald i en stor del af filmen. Faktisk var jeg et godt stykke ind i filmen bange for, at den stemningsmæssigt og plotmæssigt lå FOR langt fra den foregående film. Det gør den heldigvis ikke.
3 FROM HELL er en ond og led film. Den var helt sikkert blevet forbudt i England i gamle dage – og Sverige med!! Den er fyldt med ekstrem vold og splatterscener. Jeg må indrømme, at jeg syntes, den var vældig underholdende. Er den lige så god som DEVIL'S? Hmm, det ved jeg ikke. Måske. Men jeg har set DEVIL'S adskillige gange, og 3 FROM HELL har jeg kun set een gang. Det vil på dette grundlag ikke være fair at sammenligne dem. Og det er blandt andet her, at jeg synes mange "fans" gør en fejl. Den gamle film kender de fuldt ud og har set og genset til hudløshed. Lad nu efterfølgeren "sætte sig". Lær den at kende. Giv den en ordentlig chance.
Da jeg i 1987 købte Sort Sols "Everything that rises must converge" LP blev jeg dybt skuffet og syntes, det var en skodplade i forhold til den foregående LP, "Dagger & Guitar", som jeg købte i 1983, da den udkom. Jeg havde haft fire år til at spille den uafbrudt, og derfor syntes jeg selvsagt, at efterfølgeren var totalt ringe. Men da jeg først lærte den at kende, smed jeg "Dagger & Guitar" på møddingen (mentalt i alt fald) og har kun hørt den sporadisk sidenhen. Den virkede som en amatørplade i forhold til "Everything..." Vil det blive ligeså med 3 FROM HELL stillet over for THE DEVIL'S REJECTS??? Måske ikke ligefrem, men jeg tror, at den vil vinde på gentagne gennemkigninger. Og Sheri Moon spiller ganske glimrende. Når folk siger, at hun ikke kan spille skuespil, så har det KUN noget at gøre med, at hun er Robs kone. Han laver skodfilm og derfor er hans kone en skodskuespiller, lader logikken til at være. Suk.
Det var iø også fedt at se den gamle psykotroniske skuespillerinde Dee Wallace i en rolle igen. Efter Rob Zombies THE LORDS OF SALEM (2012) har hun jo (heldigvis) fået a second life i horrorfilm.
Noget, som jeg utroligt godt kunne tænke mig, er at få en director's cut-udgave af HOUSE OF 1000 CORPSES. Efter sigende skulle den være langt mere vild, end den nedtonede udgave, som filmselskabet insisterede på. Rob Zombie har udtalt, at han ikke ved, hvor filmselskabet har gjort af det fraklippede filmmateriale, men jeg krydser fingre for, at det en dag dukker frem fra glemte skraldespande og arkiver.
UK-blurayen indeholder en making of på over 90 minutter og kommentarspor af Rob. Desværre er traileren ikke med.
Wednesday, 23 October 2019
GUN WOMAN (Kurando Mitsutake, Japan, 2014)
Jeg faldt over den japanske film GUN WOMAN hos dddhouse i Hongkong for nyligt, og i dag ankom den så. Jeg smækkede den straks på afspilleren. Og hvad kan jeg sige andet, end at den er mega najs!
Plottet: En sindssyg sexpsykopat med en kæmpe arv i baglommen (læs: mange penge) fører sig frem ud i seksuelle perversiteter, som det passer ham. Voldtager, pisser folk i hovedet, brækker nakken på kvinder han har gennemhøvlet, og så fremdeles. En dag går det ud over en kvinde; som er gift med en læge; Sexpsykopaten voldsboller kvinden, slår hende ihjel, brækker benet grimt på manden og pisser ham i hovedet, men lader ham leve, så han kan fortælle omverden om, hvor slem en karl sexpsykopaten er!!!
Da lægen er blevet rask - omend han nu er krøbling - får han en brandgod idé. Han finder nogle suspekte typer og køber en narkoluder af dem. Hun er helt væk på stoffer. Han tager hende med hjem og tvinger hende til at tage en kold tyrker. Senere får hun tæsk, og han fortæller hende, at hvis hun ikke makker ret, så kan han bare dræbe hende og købe en ny narkoluder. Hun makker ret! Og langsomt kommer hun i form.
Det er jo næsten som plottet i enhver gammel karatefilm; En forudrettet person skal træne hårdt og længe for en dag at kunne tage hævn. Her i filmen vil den forurettede altså så bare tage hævn på andenhånd. Senere er kvinden nødt til at blive skåret op, så hun kan få en skyder syet ind i kroppen. Blod alle vegne. Faktisk splatter og blod alle vegne. GUN WOMAN leverer 300 % splatter-underholdning. Og den stakkels, unge (nu ex-)narkoluder er ret nøgen halvdelen af tiden. Filmen er da også tildelt en Category III-aldersgrænse i Hongkong.
Jeg er slet ikke kommet ind på alt det underholdende i filmen, eller hvad der sker i hele tredje del. Det skal man bare selv se! Min blu-ray fra den gamle kronkoloni, som desværre ligger i store problemer for tiden ("thanks," Margaret Thatcher!) ser rigtig godt ud. Desværre har den ikke nogen af de extras, som man ifølge dvdcompare finder på dvd'en fra Njuta Film i Sverige (og grangiveligvis også den danske fra AWE, som koster 49 kroner fra deres webshop for tiden). Kan kun anbefales!
Sidst i filmen loves en efterfølger!
Subscribe to:
Posts (Atom)









