Wednesday, 21 December 2011

Bronson som "den lille mand" under den amerikanske depression i barsk socialrealistisk drama



Jeg vil lige gøre opmærksom på, at Walter Hills kanonfede MED DE BARE NÆVER (Hard Times) med Charles Bronson kommer på DR2 kl. 18:20 i dag!

Jeg så (og optog på Betamax) filmen første gang, den blev vist på TV engang i midt-80'erne. Og jeg så og genså det beta-bånd næsten lige så mange gange som Beta-båndet med STJERNEKRIGEN (Star Wars)!

Jeg husker, at kokken på den restaurant, hvor jeg dengang arbejdede, beskrev filmen som en typisk Bronson-film: "Han kommer ind med toget, så ordner han det han skal, og så stiger han på toget igen og tar fra byen", som han sagde. Sandt nok! Check DR2's omtale her. Overskriften er iø et modspil til DR's fjollede genre-inddeling: Selvom Bronson spiller en bokser i filmen, vil jeg sgu nok mene, at det ikke er en "boksefilm" (indsæt selv smiley med himmelvendte øjne her).

Hmm, selvsamme kok drev iø en lille pirat-gesjæft med at udleje videobånd (på Betamax) fra sin lejlighed. Han ville leje 2 videofilm og overspille dem til et enkelt Beta-bånd. Som han sagde, når han skar rulleteksterne væk, kunne der lige være to film og det var således meget bedre at leje fra ham end fra videobutikken, mente han.

Jeg lejede kun en enkelt gang fra ham; Den ene film på båndet var THE DRIVER (som iø også er en Walter Hill-film, men jeg er altså ikke en fanatisk Hill-fan, det er en ren tilfældighed. LOL). Jeg husker, at jeg sad og så filmen sammen med mine forældre, men så pludselig efter den sædvanlige halvanden times tid, løb båndet ud og filmen stoppede selvsagt! Jeg brokkede mig til piratvideo-kokken, men han afviste min klage med, at filmen jo alligevel var slut. Hahaha. Jeg mener at huske, at han tilbød mig halv pris for det næste bånd, men jeg havde ikke så mange penge (heller ikke dengang) og ville hellere bruge dem på ting, jeg kunne beholde som plader, tegneserier og blanke bånd.

Jeg husker i øvrigt, da jeg var ude i hans lejlighed for at låne filmene; Da jeg ankom, sad han og så en "voldsvideo" og lod bare båndet køre, mens jeg var der. Vi snakkede lidt, men så pludselig var der noget på skærmen, der fangede hans opmærksomhed: "SE DER!!!" Råbte han og fægtede med armen og grinede højlydt, "SE HVAD HUN GØR!!!" Kvinden på skærmen tog nogen ligdele ud af et køleskab og gik derefter rundt i byen og smed dem i diverse skraldespande, hvortil pirat-kokken igen råbte noget i retning af: "SE HVAD HUN GØR HUN SMIDER DET BARE UD!!!" Hahaha. Der skulle i øvrigt på rigtig mange år, før jeg fandt ud af, at det naturligvis var MS. 45, som jeg dengang havde set nogle klip fra. I dag ejer jeg den selvsamme danske lejevideo-udgave, som han havde kopieret (dog på VHS). Ak ja, de 80'ere.

9 comments:

  1. Pænt af dig at gøre opmærksom på filmen, men jeg har den på dvd.

    ReplyDelete
  2. Stærkt! Jeg har den også selv på en reg. 1 DVD.

    ReplyDelete
  3. Ha ha, sikke en dejlig fortælling om ungdommens glæder... og kokken var vist noget af en mærkværdig person. Sørgeligt nok har jeg aldrig set Ms. 45, da jeg endelig fik råd/tid/lyst til at købe den, så var den udgået på dvd...så jeg venter med længsel på at måske Arrow Video fra England opsnapper den og sender den ud uncut med en massiv udbud af ekstras...eller måske var det noget for AWE??

    Beta-Max ejede mine bedsteforældre også og det har jeg tyndslidt Banana Joe med Bud Spencer og Smokey and the Bandit 2... ak ja, og når de prøvede at komme i kontakt med mig, så svarede jeg dem ikke! Ha ha, sikke minder!

    ReplyDelete
  4. Men tænk engang, at man kan blive så stærk af at spise bananer.

    ReplyDelete
  5. Jah, han var noget for sig!

    MS. 45 var udgået, men blev genudsendt sidste år i Frankrig. Jeg skrev om det her:

    http://enlejemordersertilbage.blogspot.com/2010/05/miss-45-available-again-on-uncut-dvd.html

    Linket virker stadig, men den koster nu ca. 10 euro, ikke 7, som jeg nævnte dengang. Den er u/c og med engelsk audio.

    ReplyDelete
  6. Kvinden på skærmen tog nogen ligdele ud af et køleskab og gik derefter rundt i byen og smed dem i diverse skraldespande, hvortil pirat-kokken igen råbte noget i retning af: "SE HVAD HUN GØR HUN SMIDER DET BARE UD!!!"

    Han ville nok have bikset en omgang gullasch sammen.

    ReplyDelete
  7. Hah! Ja, det havde han sgu nok.

    ReplyDelete
  8. Ja, Bud Spencer var/er sataneme noget af en kraftkarl... ham ville jeg nødig bide skeer med...haha..


    takker for link, Jack - jeg må se om jeg kan få bestilt den igennem det franske amazon så, ville ihvertfald gerne se filmen....!

    ReplyDelete
  9. Lige som med de andre Amazon'er er der nogle franske marketplace-sælgere, der sender til udlandet og nogle, der ikke gør.

    I øvrigt, hvis man ikke er så ferm til det franske, kan siden oversættes via google:

    http://translate.google.dk/#fr|da|

    - man sætter bare linket fra siden ind og klikker.

    ReplyDelete