Ligesom dengang synes jeg stadig i dag, at Birgit Bruuns udtalelser fra "Helse" er helt hen i vejret. Men endnu mere finder jeg det kritisabelt, at "Korsør Posten"s unavngivne journalist ikke gør klart opmærksom på, hvad der er Birgit Bruuns udtalelser og hvad der er hans egne bemærkninger. Er det f.eks. "Korsør Posten"s journalist, der kommer med den afsluttende gang vrøvl eller er det Birgit Bruun?
[Af unavngiven skribent]
Børn ser ofte barske videofilm uden de voksne er til stede
Mange børn og unge ser i stigende grad videofilm, der både er barske og grove, uden at forældrene er tilstede.
Til de værste af slagsen hører de, der udpenslet og detaljeret - og ofte også med racistiske undertoner skildrer vold og kobler den sammen med pornografiske episoder og eller grov kvindeundertrykkelse, fortæller filmcensor Birgit Bruun i det nye nummer af Helse - Familiens Lægemagasin.
Eksempelvis kan nævnes skildringer af, hvordan kvinder får trykket tungen ud eller revet brystvorterne af med tænger, får elektrificerede stænger stukket op i vagina eller bliver placeret i en slags samlejeapparater, hvor behandlingen ender med, at kvindens mave flænses, så blod og indvolde vælter ud.
De såkaldte kannibalfilm, der bl.a. viser scener med unge kvinder, der får skåret brysterne af og maven sprættet op, hvorefter det hele fortæres, er også eksempelr på genren.
Når alle med vilje eller uforvaret kan komme til at se disse film, er det, fordi vi i Danmark endnu ingen lovgivning har på videoområdet. Det er altså ikke forbudt i private hjem at lade sine børn og unge (læs: Især drenge på 10-17 år i flok og uden forældrene er hjemme!) forlyste sig med de nævnte filmtyper, som ingenlunde er uskadelige for de unges udvikling. Disse film er nemlig kun egnede til at skabe en forrået og kvindeforagtende holdning hos tilskueren. De repræsenterer en form for underholdning som et demokratisk land, der bygger på respekt for menneskers frihed, lighed og værdighed, ikke bør udsætte børn og unge for."
Afslutningsvis skal det tilføjes, at det var ikke kun for 20-30 år siden, at moralisterne vrøvlede. Det gør de skam stadigvæk; her Henrik Marstal i "Politiken"; "Populærkulturens ritualiserende voldskarnevaller" fra 19. april, 2012.
Ovenfor den danske bioannonce til KANNIBALMASSAKREN (Cannibal Holocaust) (lånt fra Kents fine Plakatsiden blog).
I en verden og et samfund der bliver stadigt mere civiliseret og fredeligt, er det vel sundt og nødvendigt, at vi får lov til at afreagere med en omgang Fulci-film engang i mellem. Hvad skal vi ellers stille op med al den politisk ukorrekte aggressivitet, mange aparte seksuelle tanker osv., der bor i os? Tror de film fortæller en hel del om alt det forbudte, der rører sig i vores underbevisthed.
ReplyDeleteJeg synes det går den rigtige vej. Der var langt mere vold i samfundet i de gode gamle dage, da min oldemor var ung.
Men jeg læser på den anden side efterhånden aldrig Helse, for jeg følte mig altid så hamrende usund og forkert, mislykket, hver gang jeg kiggede i det.
Sandt nok, jeg læser sgu aldrig den slags blade, og de få gange, hvor jeg har været nødt til at slå noget op på Netdoktoren, får jeg det sgu altid dårligt. Argh.
ReplyDeleteBortset fra, at man finder den værste horror i lægetidsskrifter og lignende, så tror jeg ikke, den skribent, du nævner, vil finde min horrorsamling særligt frastødende, for den består mest af gamle gys, der næppe vil chokere et moderne publikum. Jeg har forlængst fået min splatter-voldsfilmlyst styret og er nu vendt tilbage til mit udgangspunkt. Har dog beholdt min zombie-samling, som jeg nyder af og til.
ReplyDeleteHillemænd dog.. Helse og så grove videofilm...? mein got... jeg ved ikke helt om jeg er så malplaceret i dagens samfund, fordi jeg har faktisk set en håndfuld af de der kannibal-film og de er da voldelige, men jeg tvivler stadigvæk på at vold i tv/film avler vold i samfundet.. jeg mangler stadigvæk konkrete beviser... men hey, da de 2 elever der på Columbine High School skød og dræbte deres medelever, var det også Marilyn Manson der fik skylden - til trods for at der faktisk findes musik der er væsentlig mere afstumpet og grænsesøgende end netop Manson... men hey, han var vel et symbol på sådan en tankefrihed...
ReplyDeleteSelvfølgelig skal der altid dukke noget op om videofilm og videovold, men jeg tror i dag at Computerspil tager meget af skylden, fordi de er virkelig også blevet ganske voldelige...
Kan i huske historien med Charlie Sheen (der nok lige var i et øjebliks fornuft fra narkodunst og ludere i massevis) - hvor han fik fingerne på en af japanske Guinea Pig-film, og meldte det til politiet fordi han troede at den var ægte...! - det var bare det der lå på top-ti videolisten i Japan! - nåh ja, nuff said...!
Udpenslet vold på film kan muligvis være skadeligt, hvis brugeren har den rette personlighedssammensætning, har svage nerver eller måske ikke er fuldt udviklet, men jeg vil hårdnakket påstå, at normale voksne mennesker ikke går ud og begår blodig voldskriminalitet efter at have set Dawn of the Dead, og da slet ikke efter at have set den gamle Motorsavsmassakre, der er langt bedre end sit rygte og således ikke indeholder megen eksplicit vold.
ReplyDeleteOg som Mallrat skriver, så er computerspil værre, for der spiller man selv en blodig hovedrolle, men man skal vist være ret skør eller afsporet, hvis man tager sin computerspilsidentitet med ud i virkeligheden og begynder en kort karriere som massemorder.
Hvis nogen kan dokumentere, at voldsfilm og computervold gør os alle mere følelseskolde i den virkelige verden, ja så har vi muligvis et problem.
Hvis der bliver slukket for empatien, mens vi spiller, eller hvis hjernen på et eller andet plan opfatter filmvold som virkelig vold, så har det måske en betydning, men de sager har jeg desværre ikke så meget forstand på.
Jeg tror godt, at folk, der er syge, kan bliv inspireret af "voldsfilm", men jeg er samtidig også overbevist om, at det er, fordi de var syge i forvejen. Hvis ikke de havde haft film at blive inspireret af, så ville de have været blevet det af noget andet. Et Anders And-blad, gamle eventyr, eller nyhederne på tv. De ville have begået de samme forbrydelser alligevel.
ReplyDeleteJa, mennesker, der lider af svage nerver, krigstraumer, toturofre, voldsofre og lignende, bør nok gå udenom de voldsomme og blodige film, men sandheden er, at vold og død bare er interessante emner for de levende. Den interessa er givetvis noget der stikker dybt i os, og hvis man synes, det bliver for ulækkert eller deprimerende, kan man jo fravælge det. Det gør jeg selv, når jeg falder over noget, jeg ikke synes om.
ReplyDeleteAnders And kan i øvrigt også være en ret barsk oplevelse.
Ja, den hidsige and i sømandsskjorte er ikke for sarte sjæle. o_O
ReplyDelete