"Kan De lide bogen, og det håber jeg, De kan, så køb en til, til Deres søster - hun kommer måske aldrig nogen steder!" *

Jeg skulle hele vejen til Kbh i dag for at hente en stak papirer og så hjem igen! Jeg havde taget Henrik Larsens fine bog-fanzine "Bibliotek Obskuriøst" med og de mange omtaler af gamle bøger inspirerede mig til at smutte inden om en Sudan-genbrugsbutik på vejen hjem. Det blev til 16 "Set og sket"-årgangsbøger (1967-83 minus 82, alle i nærmest ny stand, ser man bort fra pletter fra dårligt papir/dårlig lim, og lidt indtørret lim i de første par årgange). Jeg er begyndt at støve den slags op for at få et indtryk af den tid fortalt af samtidens iagttagere. Endvidere blev det til tre bøger af Donald E. Westlake (aka Richard Stark). Den ene havde et forord af Frits Remar, som jeg husker ofte at have set nævnt som oversætter på knaldromaner i krimigenren. Forleden fortalte min kæreste, at Frits Remar også var forfatter, så da jeg fem minutter efter at have fundet de tre Westlake-bøger også faldt over en af Remars bøger ("Dame alene i verden"), røg den osse ned i posen. Der er et foto på flappen af Frits med sideburns og smøg. Jo, han lignede en kriminalforfatter! Der nævnes, at han havde skrevet 32 bøger, deriblandt "Det parallelle lig". Nå, men det her sku' så'n set ikke handle om alt det her, men om en tidlig dansk pioner inden for jazz-fandom!

For en hel del år siden optog jeg ved en tilfældighed et tv-program om det legendariske tysk-amerikanske jazzpladeselskab Blue Note Records. En af de medvirkende, en tysker, snakker stolpe op og stolpe ned om jazz-folk, eksperter, som kom fra andre lande end USA og som skrev om musikken. Jeg hæftede mig ved navnet på dén ene dansker, han nævnte, Timme Rosenkrantz. Jeg anede ikke, hvem han var. Det gør jeg sådan set stadigvæk ikke, men i dag faldt jeg over en bog, som denne Timme Rosenkrantz skrev i 1964; hans memoirer såmænd; "Dus med jazzen - mine jazzmemorier". Jeg bladrede lidt i den og så, at der var trykt en masse fine fotos (taget af TR selv) af jazz-folk fra gamle dage. Så den røg i stakken af bøger, der skulle med hjem. Og til en femmer gik det lige. Og det er jeg sgu glad for. Timme beskriver, hvordan det var at komme til New York i 1934 og møde jazz-musikere og fans. Folk (hvide) bliver ved med at forsøge at holde ham fra at tage til Harlem, da de er overbevist om, at han vil blive myrdet med det samme, han stiger af subway'en. Jeg er nået dertil, hvor Timme uforfærdet bare tager til Harlem og synes, det er det fedeste nogensinde. Jeg checkede iø to danske online-antikvariat-net, og den eneste butik, der har et ex (uden autograf) skal have 150 kr. for det. Mit ex er i rigtig god stand, så jeg har sparet 145 kr. Yay! Spiffy!!

* Overskriften: Timme Rosenkrantz afsluttende bemærkning fra bogens forord.