At genlæse FRANK BRAHE

Jeg er gået i gang med at genlæse Frank Brahes oneshot-blad Franks Hermetiske Garage (FHG). Bladet udkom i 2003, og så vidt jeg husker, ligger det efter Mondo Franko nr. 1 og 2, men før Mondo Franko nr. 3.

Jeg har ikke genlæst MF-bladene. Og hvorfor så ikke det, spørger den vrede læser; Jo, det skal jeg sige Dem, hr. Vrede Læser; Jeg stod og skulle skynde mig på lokum en dag og behøvede noget at ... nej, ikke tørre røv i – så ville jeg have snuppet et Ekko – men noget at læse i. Og der på hylden mellem en stak andre høje bøger og glemte hæfter stak FHG ud.

Dette er iø ikke en anmeldelse eller en fuldt ud dækkende beskrivelse. Jeg har fået genlæst en tredjedel af bladet indtil videre, så en anmeldelse ville ikke være fair. Jeg gider heller ikke. Men hvad jeg dog godt gider, er, at kommentere min egen (og flere andres) holdning og syn på bladet, dengang det kom – og sammenligne med nu. Jeg husker, at jeg (og flere andre) var dybt skuffet, da FHG udkom. De første to MF-blade var rene syretrips ud i trashfilmens verden (og det til trods for, at jeg næppe tror, Frank Brahe tog syre stærkere end hostedrops).

De indbudte anmeldere skrev anarkistiske indlæg, hvor de brækkede sig over den ene film, fik ståpik over den anden film, og frååååede ud over det hele i attitude og skrivemanér over nogle andre film. I en artikel om det legendariske tegneserieblad GRU hævdede en ung Mads Jensen, at bladet var trykt med sværte lavet af døde mennesker. Jo, MF var et skud adrenalin direkte ind i årene!

Og da Frank Brahe derefter vovede at udsende et hyggeblad, som helt var undtaget for lugten af bæ og kloak, og med stort set ingen af de gamle svinske anmeldere, og endda på kedeligt gråt papir ... så var det slet ikke til at bære for læseren, der bare ville have mere af det samme. Jeg sidder nu (eller rettere: når jeg sidder på lokum) og synes, at FHG er et mega-kodylt fedt blad. Måske skulle denne læser (læs: undertegnede) lige have lidt flere år på bagen. Eller også var det, at denne læser lige skulle have de vante, anarkistiske fanzines på afstand. Måske var de trods alt for ens. Eller også er det blot denne læser, som mente at de skulle være ens. Jeg må med beklagelse og skælven i stemmen nok grådkvalt erkende, at det nok var det, der var sagen. Jeg beklager.

FHG er et hyggetrip ud over alle kanter. Frank tager os med på sin helt egen personlige skovtur ind i sin verden af filmindkøb – dengang for 16 år siden. Både de gamle favoritter, som han genkøbte på samtidens nye delux-format (dvs, DVD'en), filmene som ikke var favoritter og heller ikke blev det, overraskelserne, de mindre overraskende sager, bøgerne, tegneserierne, og flere andre ingredienser. En af de ingredienser er det famøse interview med Lotte Heise, hvor Frank giver fingeren til alle journalist-professorer, som nogensinde har undervist i kunsten at skrive præcise, koncise og to-the-point overskrifter: "En Zombie... en zombie... bum bum... bumm - er det ikke sådan en klat der vokser ud af væggen i Alien?"

Jeg må indrømme, at jeg i dag undrer mig over, hvordan fanden Frank overhovedet fik det interview i stand. Jeg tror faktisk nok, at jeg spurgte ham om det i en for længst glemt telefonsamtale – men den er som nævnt glemt. Frank præsterede også et andet scoop; Han fik den gamle forfatter Palle Vibe til at skrive en lang artikel om Vibes egen bog, som var blevet ren KULT; "Oiufaels bog". I går aftes opdagede jeg sgu, at bogen for længst er genudsendt (digitalt) og er kommet på tryk – omend i en redigeret (opdateret) udgave.

Og der er meget mere i det blad, som skulle sikre adskillige flere toiletbesøg. Jeg ved ikke, hvordan jeg vil rate bladet sammenlignet med de gamle Mondo Franko-blade i dag. Men jeg hygger mig i alt fald gevaldigt med at genlæse. Slutteligt skal det nævnes, at ud over flere ukendte skribenter (ukendte i disse zines, that is), kunne man også læse indlæg fra et par af scenes garvede skribenter; Henrik Larsen deltog med en lang artikel om vampyrfilm gennem tiderne, og Mads Jensen havde fået optaget en pæn stak HK-sleaze.

Jeg er ret sikker på, at bladet for længst er udsolgt.

Læs/genlæs min omtale af bladet i SS Nyt, fra da FHG udkom.