Det er dog selvsagt ikke gamle pizzabakker med rådne, halve pizzaer i, eller gamle klude fulde af pis og lort, men derimod brugbare ting. Folk - dvs. dig og dit slæng (læs: familie) - smider ufatteligt meget brugbart ud, fordi I har for mange penge og bare køber nyt hele tiden. Og I opgradere til digitale løsninger i stedet for fysiske ting. Folk - ja, dig! - har ikke længere bøger, dvd'er og cd'er på hylderne. Jeg ved sgu ikke, hvad fanden I har på hylderne, men det er altså ikke popkultur i fysisk form. Ikke engang fotografier af kære familiemedlemmer har I på hylderne (nå ja, det har jeg så heller ikke. Eh, I guess we ikke har så meget med hinanden at gøre her i familien. Har jeg fortalt dig om min moster - ex-moster - som skar familiebåndet over for et par år siden og kaldte mig en iskold satan pga. en ubetydelighed... nå, den må vi tage en anden gang. Hahaha. Hmm, nu jeg tænker over det ... det er faktisk et godt navn, ikke? Måske skulle jeg ændre bloggens navn til "Iskold Satan").
Nå, men jeg var altså forbi PlusButikken i dag. De sidste par gange har jeg fundet røv og nøgler derude, men i dag var der bid. Og det endda bid i det GODE format. Normalt finder jeg aldrig blu-rays. Folk smider bare ikke deres blu-rays ud. Men som sagt var der godisar at finde i dag; I en stor kasse med et netop indkommet ton af dvd'er fandt jeg sgu en stor skraldesæk næsten udelukkende med blu-rays. Ahhh, fine blu-rays. Ved nærmere eftersyn viste det sig dog desværre, at det meste var mainstream lort. Film som du og jeg ikke ville røre med en ildtang, selv hvis det var den sidste film på en øde ø. Men så var det jeg tænkte: Hva' fa'en, det er jo på blu-ray. BLU-RAY FOR FANDEN! Og så snuppede jeg det meste af det alligevel! (jeg undlog dog nogle Marvel-superheltefilm. DER sætter jeg godt nok grænsen. De eneste Marvel-filmatiseringer, jeg gider se, er gammelt B-films-ragelse som Roger Cormans De Fantastiske Fire-film).
Så nu skal jeg altså enten sidde og kløjes hele vejen gennem disse satans møgfilm, eller de skal få lov til at ligge i en papkasse eller under et bord till the end of time. Men de blå covers er bare så fine...
Og så endnu et "men": Men så på den anden side ... her på det sidste er jeg begyndt at tænkte, at måske skulle man prøve at checke noget af den fandens mainstream ud. Måske er noget af det okay. Også selvom det selvsagt ville være federe bare at holde sig til Herschell Gordon Lewis og dét slæng der ... till the end of time.
Jeg fandt selvsagt også en lille stak dvd'er og to dvd-boxsets; THE MUMMY TRILOGY og RESIDENT EVIL TRILOGY. Jeg har set neither of them, men jeg antager, at de kan ses. Men det er vist mainstream-horror, og for THE MUMMYs vedkommende er vi ovre i den kedelige "nye" genre action-horror. RESIDENT EVIL er svjv baseret på et skide videospil. JEG SPILLER IKKE VIDEOSPIL! Men okay, filmene får sgu en chance. Jeg ejede - for at det ikke skal være løgn - både de to første MUMMY-film og ditto de to første RESIDENT EVIL-film på dvd allerede!! Uden overhovedet at have set nogen af dem!! Men her var altså en chance for at få alle tre i begge serier (jeg håber fanderme ikke, de har lavet flere!) og i fine bokse. Det var jo heller ikke, fordi det satte mig enormt meget tilbage finansielt; Jeg gav 5 kr. for RESIDENT-boxen, og MUMMY'en fik jeg gratis. Sådan!
Hele herligheden (29 blu-rays, 9 dvd'er, 2 dvd-boxsets) kostede mig 195 kr.
I øvrigt sætter mine PlusButik-køb (og bestemt det seneste fra i dag) en stopper for mine overvejelser om at lukke blokken her ned. Jeg må indrømme, at jeg har gjort mig mine overvejelser - ikke mindst nu hvor Søren Jacobsen har lukket SKRÆK OG RÆDSEL-blokken (han fortsætter dog udgaven på facebook). Men altså, jeg kan jo dårligt skrive om disse mainsteamfilm hverken på fjæsen eller i diverse filmblade af frygt for repressalier fra gamle læsere. Så om ikke andet kan Lejemorderen bruges til det! Om det så skræmmer de sidste læsere bort ... well, det er selvfølgelig muligt...
PS: Jeg er godt klar over, at blogs på Blogger.com ofte ser ud som lort på en telefon, men så må I bare tænde for den gamle datamat. Jeg bruger computer, og her ser bloggen stadig fantastisk ud! :P
No comments:
Post a Comment