SKRÆKSKURET lukker og skribenterne hænger sig

Jeg læste først den kedelige nyhed ovre på Henriks Båndsalaten. Først forvirrede de læserne ved at flytte webhotel, så skiftede de til et kikset udenlandsk navn (og sprog), og dårligt nok er de hoppet tilbage til det gamle navn, før de gør en ende på det hele; Yeps, Skrækskuret lukker! Trist, men så kan det jo være, at Zombie Munk og Kranie Lars kan få lidt tid til at poste lidt nyt blod ind i Uncut.dk, som gevaldigt trænger til det; Liget (altså Uncut) er holdt op med at baske med armene og er næsten helt koldt. Og hvor fa'en er Caspar Vang! Men altså, trist med Skrækskuret.

UPDATE 15.07.2021: Bloggens sidste side via WaybackMachine

Den forsvundne X-planet

Hvis mine ca. 13 danske læsere skulle have undret sig over mit foregående indlæg, så... er det vel ikke så underligt, haha. Kryptisk, må man sige! Sagen er den, at jeg havde siddet og søgt halvhjertet i Google-land for at se, om der monstro skulle være noget mere info om det gamle psykotroniske filmprogram Planet X, som jeg ikke allerede havde. Hvad den ærede læser ikke ved, er, at jeg tilbage i 2005 og 2006 optog alle episoderne af nævnte program, da de kørte over skærmen. Naturligvis!! Hvordan skulle man kunne undlade det, når man nu er ynder af psykotroniske film!? Nej, vel.



Jakob Stegelmanns coole program kørte over to sæsoner på DR1, begge med hver 10 episoder, hvoraf den første sæson inkluderede en julespecial (omtalt i TV-oversigten som "Planet X-mas", selvom denne title ikke stod på selve skærmen). Da jeg i sin tid optog programmene var den første årgang med videobåndoptager, da jeg endnu ikke havde investeret i en DVD-optager. Da sæson 2 derimod begyndte, havde jeg fået fat på en af slagsen, og da en håndfuld af de første episoder senere blev genudsendt, fik jeg også disse med DVD-optageren (hvorfor man ikke genudsendte hele årgang 1, er et af de spørgsmål, hvor svaret er lige så ubegribeligt, som hvorfor rumvæsenerne i ROBOT MONSTER er aber med dykkerhjelme.




Nå, men så var det altså, at jeg sad og ledte efter info om programrækken og sørme faldt over en liste over samtlige afsnit... og opdagede til min store forbløffelse... at der fandtes et "rigtigt" afsnit #10 i årgang 1! Jeg var hele tiden gået ud fra, at julespecialen var #10!!! Ikke alene var jeg forbløffet, jeg var på det nærmeste ramt af rablende sindssyge som i en bedre film om en, øh, rablende og sindssyg videnskabsmand, der netop opdager, at noget er gået galt på laboratoriet! Sveden haglede ned over min pande, og både det ene og andet øjenbryn dansede i nervøse trækninger. Havde jeg virkelig misset et afsnit!?!?!? Jeg begyndte stammende og febrilsk at tale med mig selv, jeg bandede og svovlede, jeg skummede og mine øjne blev sorte som i et EKSORCISTEN-ripoff af Bruno Mattei. Jeg kastede en flaske grøn væske mod væggen, og jeg fornemmede en opkastning, der var på vej. Hmmm, eller overdriver jeg den malende beskrivelse en anelse??? o_O Men nuvel, jeg var i alt fald overrasket og mildt sagt irriteret!



Nå, men efter at have sundet mig en stund over chokket, gik det op for mig, at der måske var en mulighed for, at jeg i virkeligheden havde lavet en simpel fejl; Det undrede mig nemlig gevaldigt, at jeg skulle kunne have overset en episode dengang omkring årskiftet 2005/2006. Jeg huskede tydelig, at jeg holdt MEGET nøje øje med TV-programmerne i den lange periode, hvor serien kørte og det syntes uvirkeligt, at jeg skulle have misset en episode. Ikke mindst, fordi alle episoder blev genudsendt samme uge som første-visningen.



Jeg fandt stakken med Planet X-bånd frem og nedenunder "Sæson 1, #10"-båndet lå der sørme et bånd med mine egne næsten ulæselige kragetæer med påskriften "Planet X, #11"! Men om jeg bare havde talt videre og om "#11" i virkeligheden var Sæson 2, #1 var jo så lige det. Febrilsk famlede jeg med kassetten, det løb mig koldt ned af ryggen, da jeg satte båndet i videomaskinen, jeg kunne mærke en opkastning på vej op gennem hal... (FOR malende igen? Haha) - og 20 sekunder efter toner en intro from, som jeg IKKE genkender! Fantastisk!! Med andre ord, det der må være sket, er, at jeg simpelthen ganske rigtigt OPTOG afsnit #10, men talte juleepisoden som #10, da jeg for flere år siden overførte dem til DVD-optagerens harddisk, og da den rigtige #10 ikke blev genudsendt i anden ombæring (som sagt var det kun første halvdel af årgang 1, der blev genudsendt), så er det altså her årsagen til misseren ligger begravet.



At sidde og se dette afsnit, som jeg altså kun havde set en enkelt gang tilbage i begyndelsen af 2006, var sgu ret fedt. Næsten som at se et NYT afsnit! Og i øvrigt er det jo DESVÆRRE det nærmeste, man kan komme et nyt afsnit! Uheldigvis skete der jo det, at ledelsen i Danmarks Radio havde brugt nogen penge... nogle alt for mange penge... på et nyt skide TV-hus og da fadæsen blev kendt i medierne (jeg er sikker på, du kan huske alt det her, det var den store nyhed i lang tid, dengang i midt-2000'erne), så fandt ledelsen hos DR på, at man skulle spare alle de "unødvendige" programmer væk. Og desværre betød det, at et program som Planet X på ingen måde havde en chance for at overleve. Heldigvis fik vi 21 afsnit, der ligesom enhver anden psykotronisk filmperle, kan ses igen og igen. Nå ja, hvis ellers man sørgede for at få dem optaget, naturligvis.



Men hvad var Planet X egentligt? Well, som jeg har sagt tidligere, var det efter min uovertrufne mening det bedste filmprogram, vi har haft i Danmark! I stedet for at præsentere alle mulige big-budget, mainstream lortefilm fra Hollywood, så præsentere Jakob Stegelmann hver uge en halv time med "vores" film, nemlig psykotroniske perler; horror, trash, blaxploitation, worldweird, glemte (og forbudte) tegnefilm, film med fallerede musikere, science-fiction, og ikke mindst oplysningsfilm fra 1950'erne! Programmet var virkelig godt. Jeg har aldrig hverken før eller siden set klip fra "Drakula i Pakistan" på dansk TV. Det beskriver vel ganske glimrende, hvor fedt programmet var for folk med hang til alternative film. Og et bar (stor) præg af at være lavet af en vært, der ikke alene vidste, hvad han talte om, men også ELSKEDE det, han talte om!



Da årgang 1 begyndte, kan jeg huske, at der var et par glatnakker, som i Uncut.dk's forum brokkede sig over, at Danmarks Radio havde sat Jakob Stegelmann til at præsentere programmet. Det var tydeligt, at disse fladhjerners kritik tog sit udspring i, at Stegelmann laver børne-TV og en sådan mand kunne derfor ikke være en ordentlig vært for et program om psykotroniske film. Hvis sagen nu havde været den, at Jakob Stegelmann vitterligt ikke vidste noget om disse film, eller havde præsenteret dem på en stupid måde, så kunne jeg forstå kritikken, men det var ingenlunde tilfældet. Stegelmann er jo netop stor fan af disse film (næsten alle de film han præsenterede i programmet var hans egne DVD'er) og han strøede om sig med relevant info hele tiden. Hvis tosserne fra Uncut-forummet havde gjort deres hjemmearbejde, ville de have vidst, at Stegelmann uge efter uge plejede at skrive spalte op og spalte ned om alt muligt psykotronik i kolofonen "Truslen fra det ukendte", der blev bragt på bagsiden af Berlingske Tidendes fredagsudgave i flere år. De bedste er endda udkommet i bogform under samme titel (men desværre er den svær at opdrive nu, men kan grangiveligvis lånes på biblioteket). Han vidste sgu godt, hvad han talte om. Han var ikke en fjolle-vært fra børne-TV, som DR bare havde smidt et for ham ukendt koncept i favnen! Det ville ærligt talt have været ret bizart, hvis DR skulle have fundet en anden vært til at præsentere programmet for at gøre det mere *troværdigt* - set i lyset af, at programmets indhold udelukkende var forberedt af Stegelmann.
Nå, men nok om det.



En ting, der glæder mig usvigeligt, når jeg genser disse gamle programmer, er, at Jakob gav filmene den hyldest, de fortjener. Han præsenterede filmene, som det de er, nemlig mega-underholdende trashfilm. Jakobs kæmpesmil, som vi blev præsenteret for uge efter uge, skyldtes udelukkende filmenes store underholdningsværd. Hvad det ikke var, var et højlydt grin på BEKOSTNING af filmene. Jakob præsenterede ikke Planet X for at latterliggøre disse film, men fordi han elskede dem. Det er ærgerligt, at programmet lukkede, som følge af DR-ledelses stupide ineffektivitet - og man har jo tilsyneladende heller ikke fundet det værdigt til en kunstig genoplivning som del af DR's internet-udgave.

Det forsvundne X

Argh, wauwwwuhh!! huuh-huuu-hhuuu, fru Kristoff, det er sateme for wildt!! Proper update senere!!!

O_O

Aftenens Planet X-film: DEAD MEN WALK

Jeg husker, at Jakob Stegelmann engang i Planet X præsenterede filmen DEAD MEN WALK og sagde noget i retning af: "Med George Zucco og Dwight Frye kunne det ikke gå galt". Og nej, det gjordet det bestemt heller ikke! Fem-seks år efter programmet (det bedste filmprogram på dansk TV nogensinde) kørte over skærmen, fik jeg endelig set filmen i går aftes på DVD fra USA, og med sin lidt over en times løbetid har den lige den rigtige længde. Jeg ville ønske, at flere film var kortere! Nutidens film er ofte alt for lange. Anyway, Zucco spiller to tvillingebrødre, en god og en ond, hvoraf den onde netop er afgået ved døden, da filmen begynder. Han har dog indgået en handy pagt med Seytan (sådan udtaler han det rent faktisk, men om der er nogen Tyrkish forbindelse eller det bare skal virke *mystisk*, skal jeg ikke kunne sige), så han kan komme tilbage fra døden og tage hævn på den gode tvillingebror, der viser sig ikke at have været helt så god alligevel (man kan jo forstille sig, at den onde bror ikke døde af alderdom). Dwight Frye spiller hans håndlanger og leverer sin præstation næsten lige så skingrende sindssygt, som sin rolle som Renfield i Dracula (1931).

Såh der fest i SS-bunkeren!

Woo-hoo! Jeg har endelig fået fat på det amerikanske print af VILLA VENNELY (aka Copenhagen Call Girls) from Something Weird Video i USA!

Jeg har endnu ikke set hele filmen igennem, men har dog checket en del scener. Det er tydeligt, at printet er hentet direkte fra et rigtigt filmprint og ikke en videomaster ligesom den danske video. Billedet er knivskarpt modsat den danske videos typisk matte VHS-kvalitet (når mine scans ser lidt dårlige ud i den digitale afdeling, så skyldes det, at jeg bruger en dårlig (men gratis) screen grabber).

Men så til gengæld er det amk print ret slidt en del stedet, både mht ridser og frames, som mangler, så billedet hopper i det. Det er dog ikke så slemt, at det gør noget (med mindre man er en fanboy, der er FORMAT-fan fremfor FILM-fan!). Endvidere er billedet lidt mere mørkt end det danske, og titelsekvensen mangler! Og så er der naturligvis de engelske undertekster, der tydeligvis er oversat af en dansker!

De engelske vendinger er en hel del mere rå end de danske (check de første scans, hvor jeg gir et par eksempler) og nogle steder går det liiidt galt (check scannet med Basse på pille-pigens seng). LOL. Som man kan se på Something Weirds omslag, så er der tale om en DVD-R-udgivelse.

Kvaliteten er glimrende uden dog at være fantastisk. Desværre er denne DVD jo nok alligevel den bedste udgave, vi kommer til at se; Jeg gør mig bestemt ikke nogen forhåbninger om flotte officielle, restaurerede DVD-udgivelser, endsige officielle DVD-udgivelser overhovedet!




"Nå, var det en god forretning?"



"Han gav mig 1000,-"



"Okay, slip de 6!"



"Ingen diskussion!"





Basse laver mad.
"Ka' du så blive dernede, din slambert!!

Forsider fra det gamle SS-arkiv

Endnu mere skrammel fra fortidens STAY SICK!-pulterkammer: En alternativ forside, der aldrig blev til noget. Billedet er fra den danske salgsvideoudgave af RUSSIAN TERMINATOR (aka Russian Ninja), instrueret af den svenske mesterinstruktør Mats Helge. Silden på omslaget med 80'er-håret er danske Helle Michaelsen, som var Playmate i 1988. Hun var også med i ELVIS HANSEN. Kort efter filmens tilblivelse forsvandt hun ud i glemslens mørke (hvilket er synd, for hun havde bare de bedste babser). Forsiden blev lavet, fordi jeg havde en plan, om at finde hende og lave et dybdeborende interview. Nedenfor er et clip fra filmen, hvor man rigtigt kan nyde Helles skuespilstalent.

Hvad den psykotroniske postkasse gemte i månens skær

En af de psykotroniske skuespillere, som Jakob Stegelmann aldrig forspildte en chance på at hive frem i "Planet X" (det bedste filmprogram på danske TV nogensinde) var jo Bela Lugosi. En af de film, som Jakob præsenterede, var seriefilmen THE WHISPERING SHADOW (som ikke bliver mindre interessant af at havde en dansk skuespiller med i en mindre skurkerolle). Jeg har netop tømt postkasse (og ja, klokken er 02) og et par af de DVD'er, jeg har modtaget, indeholder netop hele serien om den hviskende skygge.

En anden af de film, der blev præsenteret i "Planet X", var DEAD MEN WALK og den lå sørme også i min postkasse. George Zucco og Dwight Frye er med og hertil kommenterede Jakob: "Med dé to på rollelisten, kunne det dårligt gå galt". Uhh, hvad skal jeg se først? :D

En chokkerende indrømmelse!

Menneskemængden var større, end jeg kunne overskue. Ned fra loftet hang en nøgen pære med døde fluer brændt fast i glasset. Den indelukkede luft var begyndt at blive seriøst dårlig; Fyldt med panik, indestængt angst, fatal sindssyge og ubehagelige ansigtstrækninger. En mølædt hund lå på gulvet i en udefinerbar, ildelugtende pøl, og hverken mand eller udyr kunne sige, om den levede eller maddikerne smovsede i dens rådne indvolde. Mine hænder føltes klamme og sveden haglede ned over min pande. Jeg rejste mig langsomt, det var nu eller aldrig; "Øhh, mit navn er Jack J og jeg er alkoh..." - jeg nåede ikke længere, for ud af øjenkrogen kunne jeg se ordføre-kvinden skrækslagent dække sin mund med hånden for at dæmpe et gisp i panisk rædsel. Ikke her, ikke her!! Og nej, dét ville være et andet Anonymt møde. Jeg forstod alvoren af min fejltagelse, rømmede stemmen og begyndte igen: "Jeg er Jack J og jeg har... set en fransk film!"

O_O

Sandheden er, at antallet af de franske film, jeg har set, og som IKKE er nye skrækfilm, kan muligvis tælles på een hånd! Lige nu kan jeg rent faktisk kun komme i tanke om en enkelt film (som jeg ikke kan huske titlen på!). Hmm, nej, jeg så også LE VOYAGE DE BALLON ROUGE (med Juliette Binoche) for et par måneder siden på ARTE TV's filmfestival.

Men altså, i de sidste 100 år har dansk TV jo udelukkende vist film og TV-serier fra USA og resten af den engelsk-sprogede verden, så da TV2 Film for et par år siden begyndte regelmæssigt at vise franske film, begyndte jeg straks at optage dem alle sammen. Rub og stub uden hensyntagen til, om de var gode eller ej (og eftersom jeg endnu ikke har set en eneste af dem, aner jeg altså stadigvæk ikke, om de ER gode eller de repræsenterer det argeste arthouse-eurotrash-lort!).

Og i det sidste vel cirka halvandet år er DR's nye kanal, DR K, jo så også begyndt at vise tonsvis af franske film + en pæn del fra Spanien, og sågar tyske film (gisp!) fra tid til anden. Stakken af de usete euro-film/almindelige film vokser stødt. Men, hey, "almindelig" er måske ikke helt så *almindeligt* endda, det er jo ikke Anna Pihl, vi taler om her!

Jeg forstår naturligvis godt, hvis du er chokkeret, ærede læser. Hvad fanden er der galt med den gamle kloakrotte fra undergrunden!? @_@
Franske film? Fransk nybølgefilm?? Jamen... fransk, for satan!!!

Nå-ja, nu er fransk jo ikke altid så tosset endda (ahm) og hvis der er noget, de mange år som popkultur-nyder har lært mig, så er det, at selv en fanatiker bør ikke have skyklapper på HELE tiden. Skyklapper på i døgnets første treogtyve timer, okay! Men den 24'ende time bør sættes af til at eksperimentere.

Da jeg i går på Cinehound forum i en selvforherligende tråd, hvor medlemmerne kan liste deres DVD-indkøb (ganske unyttig viden for andre mennesker og det må bero på en urgammel trang til at blære sig), blandt de gamle psykotroniske travere også nævnte TV-serien Buffy the Vampire Slayer (den komplette sjette sæson), kom det prompte fra et medlem Mener du nu også det? Ser du dén slags?

Forargelsen var tydelig; Hvordan kan man svælge i det værste videoslam, de blodigste splatterfilm, det billigste Filippiner-sjask, de ukendeste fra Asiens obskure bagland og samtidig se noget så kommercielt og ja... populært (Shock! Horror!), for slet ikke at sige mainstream som Buffy the Vampire Slayer!! Hvordan lader det sig gøre, og kan man være det bekendt? Ja, hvordan kan man i det hele taget leve med sig selv, efter sådan en indrømmelse!?!?!? O_O

Men jo, det kan man udmærket. Måske BØR man ikke. Måske BØR fanatikeren være sort-seende fanatisk... men fuck det! Hvordan skulle man kunne nøjes med at lytte til heavy metal, når Jan Johansson findes i verden? Hvordan skulle man kunne slå sig til tåls med hardcore-punk, når der fines Nancy Sinatra i denne verden? Hvordan skulle man kunne nøjes med at læse Anders And, når der findes Flip-kompa'niet? Det synes... dumt. Dumt at hæge fast i dén der ene form. Den der ene retning. Den der ene, ensrettede, ensporede, sammenbidt fanatiske retning.

Jeg husker Peter Peter blev interviewet i radioen engang for længe siden, da han lige havde dannet sin gruppe Bleeder, og han blev spurgt, om han slet ikke kunne lide noget mainstream, hvortil PP svarede: "Jamen jeg elsker da Elvis". Hvordan kan man elske Elvis og samtidig være punk? Well, det går altså ganske glimrende. Lige som man altså godt kan se de billigste, voldeligste, bizarreste genrefilm og samtidig være stor ynder af Buffy the Vampire Slayer. Og selv om jeg hælder den ene filippinske trash-cocktail i svælget, vil jeg altså nu forsøge at nyde franske film alligevel. Franske tegneserier er jo fantastiske, så måske franske film har et potentiale til at være *okay* også! Men nuvel, der er naturligvis ikke nogen grund til at overdrive. Alting med måde (siger han, kravler ned i hullet, trækker kloakdækslet for igen, og forsvinder ned i mørket ad den rustne stige).

Oh Dennis

Det er ikke ret tit, man ser Dennis Jürgensen i fjernsynet, faktisk kan jeg kun mindes en eneste gang tidligere (det var så til gengæld i en rigtig god 30 minutters dokumentar om ham i DR's serie "Spot" for nogle år siden), så jeg synes lige jeg vil poste TV2's interview med ham fra i torsdags, da han var i "Go'morgen Danmark" i anledning af sin 50-års fødselsdag. Jeg har ikke læst ret mange af hans bøger, men "Kadavermarch" dén har jeg læst og den er kanon! Sidste år var jeg på ferie med min tante til et eller andet primitivt land (Jylland) og havde taget bogen med. En dag lå den på bordet og min tante sagde: "Se her, jeg har denne her (dybt seriøs bog hvis title jeg har glemt) og du læser 'Kadavermarch'. Kan du se forskellen?" Hahaha. Jeg tilbød, at hun kunne låne den, men hun har sjovt nok endnu ikke hentet den. Anyway, check interviewet, Dennis er ret cool (ikke mindst det der med, at grunden, til at han overhovedet blev forfatter, var, fordi han ikke gad arbejde!).

Mallorcas søde liv - anmeldelse

Og efter de to forgående indlæg, kan jeg ikke dy mig for at genoptrykke Caspar Vangs fabelagtige anmeldelse af MALLORCAS SØDE LIV fra Uncut! Jeg håber ikke, han har noget imod det. Originaludgaven kan du læse her. Jeg takker naturligvis for referencen! :D




REVIEW af Caspar Vang [02/01/09]

MALLORCAS SØDE LIV

Okay, skal man dømme ud fra omtalen af Leif Jedigs spekulationsfilm Mallorcas søde liv i Jack Jensens fanzine Stay Sick! Magazine #3, er værket en regulær rædsel at komme igennem. Nu skal man ikke tro på alt, hvad man læser, men for at være på den sikre side, snupper jeg lige et par flyversjusser - charterferieæraens fornemste drink... halv-halv af snaps og citronvand, skulle man være i tvivl - for at komme i den rette stemning og være i stand til at modstå det meste. Men ikke alverdens flyversjusser eller advarsler kunne have givet mig stamina til at sidde gennem Jedigs udmattende makværk. Så elendig er filmen. Der er altså en god grund til, at den er gået i glemmebogen, men alligevel har Another World Entertainment - og al respekt for, at bagmændene Jan og Kenneth har mod på den slags - beriget det danske marked med filmen, der oven i købet har fået en langt pænere behandling end den gennemsnitlige danske udgivelse fra de større filmselskaber.

Men lad os fra starten slå fast, at Mallorcas søde liv er noget lort. Som exploitation-film mangler den energien og entusiasmen, der gør de bedste af genrens film seværdige igen og igen, og i stedet leveres noget, der ligner et elendigt redigeret, plotløst potpourri mellem det gennemsnitlige danske lystspil, en (dårlig) mondo-film, ferierejsereklamer og lumre hjemmesmalfilm.

Det er ellers ikke fordi, det skorter med superlativerne på omslaget til Another World Entertainments udgivelse af Leif Jedigs spekulationsfilm fra midt-60'erne: ”Festlig og folkelig dansk film”, ”Endnu en perle fra den danske filmskat!” og ”Forrygende og fornøjelig dansk folkekomedie!” lyder de entusiastiske klicheer om Mallorcas søde liv, som, uden at jeg overdriver, må være noget af det værste, der i 60'erne har spillet i de danske biografer. Tommelfingrene halvvejs op for filmens guitarmusik, men på alle andre områder har AWE været overdrevet rundhåndede med roserne til filmen, om de ultrakedelige, smålumre begivenheder og ferieflirter under en charterrejse til det europæiske ferieparadis.

Er man interesseret i exploitation-film fra hjemlige himmelstrøg eller som jeg skabsfascineret af Poul Nyrups sagnomspundne exploitation-film fra 60'erne, kan man til nøds se Jedigs film for skuespillersammenfaldet (Nyrups faste skuespillere Basse, Kronprinsen og Tage Røpke medvirker), men ellers skal man være ualmindeligt masochistisk anlagt, hvis man tør udsætte sig selv for dette ujævnt sammenrørte makværk fra den gamle danske filmmødding. Handlingen, hvis man ellers kan tale om en sådan, er så løst sammenklasket, at man skulle tro, at der er tale om et filmeksperiment: Vi følger en håndfuld turister, der er ankommet til Mallorca for at hygge sig under en af periodens ret så populære charterrejser. Kedelig sightseeing om dagen og så ellers kvinder, druk, løssluppen moral om natten. Eller det er i hvert fald, hvad vi skal tro. I stedet er det hele meget kedeligt, meget kunstigt og konstrueret uden hoved eller hale. ”Solen kan vi ikke garantere for, men kærligheden, den skal I nok få et føle”, fortæller en af de liderlige rejseledere med en (manglende) begejstring, der fortæller os, at det nok ikke er blandt nationens mest rutinerede skuespillere, man har støvet hovedrolleindehaverne op.

Hvis man ikke har fået nok efter denne skammelige rædderlighed, kan man jo give filmen en ekstra tur i afspilleren, for AWE's udgivelse indeholder både et laaaaangt interview med Leif Jedig samt kommentarspor af samme. Jeg må indrømme, at jeg aldrig havde hørt om Jedig, før jeg så ham nævnt i Jacks undergrundsfilmmagasin, men ifølge Morten Piils Danske film fra A-Z var Jedig en fotohandler, der i starten af 60'erne udlejede stripteasefilm, hvilket hævede omsætningen i hans forretning fra 140.000 kr. til 3 millioner årligt. Enough said!
[I filmregi er det måske også værd nok at nævne, at Jedig startede og i snart mange år har ejet Video Netto/DVDCity/Videoland-kæden. /Jack]

Anmeldt version: Mallorcas søde liv. Dist.: Another World Entertainment. DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Full screen. Spilletid: 80 min.

DVDTJEK
Mallorcas søde liv. Dist.: Another World Entertainment. Medie: DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Full screen. Spilletid: 80 min.

Det er som udgangspunkt ganske interessant, at AWE har valgt at udgive Leif Jedigs 60'er-makværk Mallorcas søde liv på dansk DVD. Men ud over, at selve filmen med lidt god vilje kan betragtes som filmkuriosum, må den siges at være uden den mindste interesse for den gennemsnitlige seer. Og da kvaliteten tilmed ikke er noget at råbe hurra for, vil de fleste, der forventer glemt guld fra den danske filmskat, men ikke ved, hvad de går ind til, nok føle sig mere end en anelse skuffede.

”Da filmens kildemateriale er af ældre dato, kan der forekomme billedforstyrrelser” advarer AWE på omslagets bagside. Advarslen skal forstås på den måde, at filmen er overført til DVD fra en elendig betavideokopi, hvilke betyder ekstra billedstøj oven i det allerede slidte og ridsede filmprint, som videoen er overført fra. Man har sikkert ikke kunne støve et bedre print op, så det er naturligvis tilgiveligt, at billedkvaliteten ikke et bedre, end tilfældet er. Bonusmaterialet afslører i hvert fald, at AWE-drengene har gjort en del arbejde for at få skruet en fin skive sammen: Der er blevet plads til et alt for langt, anekdotefyldt interview (udført af B-filmsentusiasterne Mads Jensen og Nils Markvardsen) med instruktøren i featuretten Møde med Leif Jedig, kommentarspor af instruktøren samt biografi, slideshows og trailers for andre AWE-titler.

Caspar Vang (januar 2009)

[det skal tilføjes, at Mikkel Svendstrup på samme side gav filmen topkarakter! /Jack]