KAFKA (Steven Soderbergh, 1991)

"Paranoia, mareri eller virkelighed?"
Som så ofte før går det her galt for On-Airs covertekst

 Jeg husker, at jeg læste en anmeldelse af KAFKA i et nummer af Inferno for omkring 30 år siden. Jeg har fuldstændig glemt, hvad Infernos anmelder skrev, eller hvem han var. Og jeg har ingen anelse om, hvor i flyttekasserne mine gamle blade gemmer sig, så jeg kan ikke checke efter. Men hvorom alting er, så har jeg i 30 år gerne villet se filmen, og forleden fandt jeg den sgu i PlusButikken. På dansk DVD fra salige On-Air Video og til fem kroner i helt ny stand (den forrige ejer havde ikke engang taget cellofanen af!). Og for at det ikke skal være løgn, opdager jeg nu, at filmen faktisk er skide sjælden. Den er aldrig udkommet på dvd eller bluray i USA, og dvdcompare har kun listet tre udgivelser på dvd (og ingen blurays).  

Jeremy Irons spiller den true life døgenigt Franz Kafka, som i Prag i starten af det gamle århundrede skrev sære historier om kakerlakker og bedårede kvinder, samtidig med at han helst bare ville være alene, og væltede til sidst om, takket være tuberkulosen. Men filmen er en pastiche over Kafkas liv og levned. Han oplever sære ting, og endnu mere sære ting foregår oppe på "slottet". Der løber sindssyge spassere rundt og angriber folk. Og døde lig fra Kafkas kedelige arbejdsplads dukker op i floden. Dejlige Theresa Russell er med, og det samme er Jeroen Krabbé, Ian Holm, Armin Mueller-Stahl, Alec Guinness og adskillige flere. Om de også er dejlige, skal jeg ikke udtale mig om; det hold er jeg ikke på - omend en fuld kvinde for mange år siden ringede og hævdede, at jeg var bøsse. Jeg tænkte, at så var dét løb kørt og lagde på. Jeroen Krabbé spillede iø bøsse i Paul Verhoevens DE VIERDE MAN (DK: Den fjerde mand) og gjorde det glimrende. Fremragende film. Dén film ville sikkert være på en Top 100, hvis jeg gad at lave sådan en. 

Jeg læste iø netop, at Steven Soderbergh har lavet en fuldstændig omklippet ny udgave af KAFKA, og den skulle (ifølge ham selv) udkomme i et boxsæt (bluray antager jeg) senere på året her i 2021. Skiven kommer til at indeholde begge udgaver (igen ifølge Soderbergh selv). Og det lyder jo herligt. Jeg vil i alt fald glæde mig til en ordentlig bluray-udgave. Den danske dvd fra On-Air Video står sådan set fint og er i det korrekte billedformat, men desværre er den ikke i anamorfisk widescreen, og der er NADA ekstramateriale på disken. 

Jeg er i øvrigt uenig med DFI's brug af udtrykket "måneskinsforfatter" (som ikke er et rigtigt udtryk, sammensætningen står ikke i ordbogen -  jeg *har* skam checket efter). "Måneskinsarbejde" betyder jo at arbejde uden at oplyse indtægten til Skattevæsenet (som man jo som bekendt skal). Men DFI's omtale hævder, at hovedpersonen er "måneskinsforfatter", fordi han skriver om natten. Nej, jeg vil mene, at en "måneskinsforfatter" må antages at være en forfatter, som snyder og undlader at betale skat - ikke en forfatter, som skriver i månens skin. Nemlig. 

Steven Soderberghs film blev en bragende fiasko i USA, men det skal du skide på. KAFKA er totalt weirdo og syret. Se den endelig. 

Soderbergh er i øvrigt tredjegenerationsindvandrer fra Sverige. 

 

Trailer (og den virker altså, selvom avataren er helt sort) 

Steven Soderbergh's homepage.

På genbesøg i tæskeklubben

Til tydeligvis stor glæde for denne blogs læsere anmeldte jeg for lidt over et års tid siden David Finchers FIGHT CLUB (dansk biograftitel: Pas på, far deler tæsk ud). Nu her i går aftes smækkede jeg igen filmen på. Jeg var nemlig på indkøb i Guccas store supermarked for nyligt og faldt over filmen på bluray til nogle få basører. 

Blurayen har desværre ikke nogen cool booklet med som dvd'en. Men så har den til gengæld nyt ekstramateriale - well, nyt for 10 år siden. Og selvom dvd'ens billedkvali var fin, så ser blurayen bare bedre ud. Filmen er stadig meget lang (som jeg også nævnte første gang), men som jeg også nævnte første gang, så holdt den min opmærksomhed hele vejen igennem. Lige nu er den stadig på tilbud hos Gucca til en 50'er. Totalt ubrugelig info om et halvt år.

"Money Shot" - Christa Faust (2008)

Nedenfor finder man kladden til en boganmeldelse af Christa Fausts "Money Shot". Bogen er en gammeldaws (omend ny) knaldroman. For sjov skyld har jeg leget lidt med retskrivningen, ikke mindst under indtryk af de mange gamle aviser, jeg har pløjet mig igennem de sidste par måneder. Om jeg lader anmeldelsen blive ved med at følge de gamle regler, eller jeg smider det hele ud og "moderniserer" den, har jeg ikke besluttet endnu. 

 

Money Shot
("First publication anywhere")

Forfatter: Christa Faust
Cover: Glen Orbik
Udgiver: Charles Ardai
Forlag: Hard Case Crime (Underafdeling af Winterfall LLC, USA) i Samarbejde med Titan Books (UK)
Udgivelsesaar: 2008
Specs: Paperback, engelsk Tekst, 260 Sider,
Coverpris: US $9.95 / UK £6.99 / CAN $13.50

 

KLADDE

Da "Money Shot" begynder, ligger Angel Dare bagbundet i Bunden af Bagagerummet paa en gammel Øse. Du ved - en Spand. En af dem med Hjul paa. En Spand, der er paa Vej til et øde Sted uden Tilskuere. Med et Navn som Angel Dare kan man jo nok gætte sig til, at Krampen enten har Hippieforældre eller arbejder i Pornoindustrien. Bingo til det sidste. Angel Dare er tidligere Pornoskuespillerinde, og nu ligger hun med et ekstra Hul i Kroppen paa vej mod det sidste Stoppested. Nævnte Hul stammer fra en Kugle. Heldigvis var "Drabsmanden" ikke særlig god til at skyde. Eller osse brød han sig bare ikke om at kigge, medens han gjorde det og missede saaledes de vitale Dele.

Men hvad drejer hele Miseren sig overhovedet om? Det vil Angel Dare ogsaa gerne vide. Da hun i sin Tid kvittede Pornosjaskerne, aabnede hun et Bureau for Modeller; Daring Angels. En Dag kom et Telefonopkald fra en gammel Instruktørbekendt fra Branchen. Han tiggede hende om at medvirke i bare een Film mere, da han stod og manglede Knaster til sin Kones Leveroperation. Eller var det til en Rullestol, han havde købt paa Afbetaling? Noget i dén Stil (Detaljerne er lidt taagede her). Angel Dare var i sin Tid et pænt stort Navn i Pulefilmene. Og den gamle Ven mente, at hvis hun vilde være med, vilde hendes Navn alene garantere, at Filmen blev en Sukces.

Angel Dare var ikke meget for at vende tilbage til Livet som Feltmadras med Spotlampe og Kamera paa. Men Instruktørvennen lovede, at hun ikke behøvede at bekymre sig om Sjov i Bagindgangen eller andet Snask; Der vilde højst blive tale om et Hand-job, lidt liderlig Stønnen, og smæk i Maasen. Angel Dare var ikke meget for det, men idet hun gerne vilde hjælpe sin gamle Ven, sagde hun til sidst "okay". Og det var dumt. Uheldigvis for Angel førte det i Stedet til grov Voldtægt, tørre Tæsk og et Skudhul i Mavsen. Hva' skete der lige der, tænker hun, da hun vaagner i Bunden af den illelugtende gamle Spand. Heldigvis kommer en Ansat fra hendes lille Firma til Undsætning. En tidligere Strisser - ogsaa med Lig i Lasten. Men desværre gaar det nu op for Angel, at intet er, som det var i Morges. Hun ligner en Boksebold. Nogle af hendes Venner er nu i Lighuset. Gangstere er lige rundt om Hjørnet. De har en Kugle med hendes Navn paa. Panserne er lige om det andet Hjørne. De har en Efterlysningsplakat med hendes Navn paa. Og hun er ikke Sigourney Weaver i ALIEN-mode eller Heltinde fra en gammel Karatefilm fra Shaw Brothers-studiet. Hun er bare Eks-porno-gimpe med et Skudhul i Bugen. Hvad skal hun stille op!?

"Money Shot" er Christa Fausts første Bog fra det lille coole Enmandsforlag Hard Case Crime i USA. Hun har skrevet en Sjat Bøger før denne, men saa vidt jeg kan se af hendes Bibliografi - baade før og efter denne Bog - saa bestaar nævnte Bibliografi mest af saakaldte Novelisations. Det vil sige Bøger, som er baseret paa Film eller TV-serier. Ligesom naar man i Danmark i gamle Dage kunde købe McCloud- og Columbo-Bøger. I Sagens Natur skal den slags Bøger holdes strengt til Oplægget, altsaa Filmene, fra Forfatternes Side. Med megen lidt Plads til Personudvikling. Den Slags Bøger interesserer mig paa ingen Maade. Jeg har selvsagt ikke læst nogen af disse omvendte Filmatiseringer fra Christa Fausts Haand. Og det rager mig ærlig talt ogsaa. Jeg tror ikke, de holder en Meter.

"Money Shot" derimod holder vældig fint. Jeg nød i alt Fald hele Turen fra første til sidste Side. Jeg har læst en Smule op paa Christa Faust og checket et par Q&A-Optagelser fra en Boghandel, som har ligget i pænt mange Aar paa YouTube. Det bliver hurtigt klart for enhver, at miss Faust er totalt bidt af en gal Knaldroman. James Ellroy sagde engang, at en Forfatter kun er saa god, som de Bøger, han har læst. Jeg antager, at frøken Faust har læst en masse gamle Kriminalromaner. Hun har i alt fald Sproget i sin hule Haand. Teksten flyder, og Siderne nærmest bare bladrer af sig selv. Hvis jeg har noget at sætte en Finger paa, saa er det i alt Fald ikke Sproget, men derimod en længere og - ifølge denne Anmelder - alt for detaljeret Beskrivelse af et Knald! Den beskrevne Scene synes overflødig. Hvis den ærede Læser nu skulde foranlediges til at tro, at Yours Truly maaske er sippet eller endda nypuritansk, saa er dette naturligvis ingenlunde Tilfældet. Men lange Bollescener i regulære Film og ditto i Romaner irriterer mig stort set altid. Hvis det var Korpuleringsscener jeg ville underholdes af ... hov, den gamle retstavning smuttede der. Jeg mener naturligvis "vilde" ... saa vilde jeg vende mig mod ren, uforfalsket hardcore Porno i Stedet. Porno af den Type, som de danske Filmdistributører i gamle Dage opreklamerede som "Ægte Porno". Men ud over denne relativt korte Scene, holder "Money Shot" Tempoet hele Vejen igennem.

I 2011 skrev Christa Faust opfølgeren "Choke Hold" (som er indkøbt, men endnu ikke læst af denne skribent), og hun har skrevet nogle faa andre "rigtige" Romaner. Men det lader desværre til, at hun har slaaet sig til taals med at tjene til Huslejen ved at skrive Novelisations. Og dét er synd. Jeg saa gerne, at hun skrev mere i stil med "Money Shot". Man mistænker selvfølgelig, at hun simpelthen ikke har flere Bøger i sig, og saa er det nemmere at skrive de andre. Men forhaabentligt er det ikke Tilfældet.

Filmprogrammer fra en svunden tid

Her er tre udklip om et filmprogram på Danmarks Radios fjernsyn, som går forud for min tid. De stammer vist alle fra 1973 (jeg fik ikke lige skrevet datoerne ned, men aviserne er nu gemt i det private arkiv). Ja, det vil sige, jeg kan rent faktisk godt huske at sidde og se Filmredaktionen med min far i de tidlige 70'ere. 

Jeg husker, at både GODFATHER og DJANGO blev præsenteret. Jeg husker også, at man viste den scene fra DJANGO, hvor en hel hær af "skurke" kom gående ned ad gaden mod Django, og at han lagde sig bag noget (jeg huskede det som en træstamme), åbnede sin kiste, trak et maskingevær frem, og plaffede alle skurkene ned. Og så husker jeg, at Filmredaktionen viste scenen fra GODFATHER med en mand, der vågner i sin seng, kigger ned og ser blodet på dynen, trækker den væk og ser et afskåret hestehoved. Dét gjorde stort indtryk dengang i lille barnehøjde. 

Og så har jeg i dag skrevet til DR og spurgt, om ikke de vil være så venlige at lægge samtlige udgaver af filmprogrammerne Bogart, Filmorientering og Filmredaktionen ud på Bonanza. Jeg forventer ikke, at de gør det, men hvis man ikke spørger, så får man jo aldrig besked, som mor plejede at sige. 

Mon DR overhovedet har gemt de gamle Filmorientering / Filmredaktionen-programmer? Jeg mindes aldrig at have set klip fra dem.  

PS: Og så lukker Det Kgl. Bibliotek for avisarkivet på Mediestream via hjemmesofaen på torsdag, så det er med at finde de sidste ting, før det er slut.

WALT DISNEY - avisen Aktuelt (16. december 1966)

 

JUNGLE WOLF (Charlie Ordoñez, Filippinerne, 1986)

Pakistansk plakat til JUNGLE WOLF

 Dagens enlige film blev JUNGLE WOLF fra 1986. Jeg købte filmen på australsk ex-rental-video for 13 år siden, så det var vel også på tide at få den set!!! Jeg har iø også senerehen købt den på japansk vhs (det var den australske, der blev hevet ned fra hylden i dag). Jeg kender ikke noget til en eventuel dvd-udgave eller blu-ray. Jeg gætter på, der ikke er nogen (eller i bedste fald en PD fra USA - LÆS: bootleg!). 

PLOTTET. En amk ambassadør er blevet kidnappet i et eller andet sydamerikansk land, og de amk myndigheder får fat på en gammel soldat fra krigens tid. Krigen her betyder selvsagt Vietnamkrigen! Soldaten spilles af Ron Marchini, som samme år rent faktisk spillede en vietnamsoldat, som var blevet efterladt i Vietnam, og som nu var nødt til at nedkæmpe den halve Vietcong-hær (dén halvdel Rambo ikke fik bugt med!). Det var i FORGOTTEN WARRIOR fra samme år og samme instruktør. Jeg har set den, og den er glimrende.

Soldaten tager et tårevædet farvel med sin femårige søn (som åbenbart skal klare sig selv i den trailerpark-campingvogn, som soldaten bor i!!!). Og så går turen til et  navnløst sydamerikansk land. Rebellerne, som har kidnappet ambassadøren, vil kun udveksle ham med en rebelleder, som sidder i spjældet. Og myndighederne er ikke villige til at indgå handel med rebellerne. Så vores vietnam-krigshelt starter med at bryde ind i fængslet og befri rebellederen. Han får i øvrigt hjælp af Paul Vance, som man genkender, i alt fald hvis man kender sin filippiner-sjasker-film. Han har været med i mange af den slags. Filippiner-sjask? Sagde du ikke lige sydamerikansk? Jo - og jo. Filmen foregår i Sydamerika. MEN den er så sandelig filmet på Filippinerne, haha. 

Nå, men soldaten får som sagt befriet rebellederen og afsted går det mod mødestedet langt ude i junglen. Han når også lige at møde en sød rebelpige med dådyrøjne, som tager med. Fra nu af og stort set resten af filmen er det eet lang ridt i solen fra fængslet og til mødestedet, godt forfulgt af soldater fra det navnløse lands hær. Da Ron, rebellederen og damen med dådyrsøjnene når frem, så går det som det selvsagt må gå i disse film: svig og lyden af forræderiske toner spiller op til dans. Maskingeværdans. Ron må nu stort set klare sig selv i kampen mod både hærens soldater OG rebellernes soldater. Og kan han nu også stole på sin egen ambassadør? 

Filmens slutning er næsten lige så grum som den i Sergio Corbuccis Den stumme hævner. Den unge kvinde, som han netop er fundet sammen med, bliver skudt i hovedet. Ambassadøren flyver væk i den helikopter, som skulle samle dem begge op, mens vor helt står nede på jorden og føler sig røvrendt. Han har ikke flere kugler i skyderen. Soldaterne er på vej. Og hans tanker går til sin femårige søn, der er ene og alene sidder i skurvognen hjemme i USA og næsten er løbet tør for dåser med baked beans. Arrrrgh!!! Men der findes en sequel (som jeg heller ikke har set endnu), så jeg antager, at de begge overlever alligevel. 

JUNGLE WOLF er pænt underholdende uden at komme helt op at ringe. Der er fint meget action, men helt vildt blir det bare aldrig, synes jeg. Og det hjælper selvsagt ikke, at Ron Marchini har en onscreen-personlighed som en sæk kartofler. I det virkelig liv skulle han dog være fuld af action. Ifølge Wiki er han satans god til karate og har vundet den ene turnering efter den anden. Han har også overlevet et drive-by shooting!!! 

Jeg har læst, at JUNGLE WOLF 2 skulle være meget vildere, så den vil jeg glæde mig til. Sjovt nok, modsat første del, som er en filippinsk produktion, så er 2'eren åbenbart ren amerikansk. Der er også en 3'er (uploadet til YouTube), men mon ikke det er en sequel in name only. Jeg kan i alt fald ikke finde den på IMDb (men dét site er jo selvsagt heller ikke kendt for sin ufejlbarlighed). Se endelig JUNGLE WOLF, men forvent ikke hverken RAMBO 4, WARBUS eller nogen af de andre overskruede filippiner-sjaskere. 

Eddie Nicart er med i en lille birolle. Eddie er ham, der instruerede bl.a. FOR YOUR HIGHT ONLY.

 

JUNGLE WOLF på australsk ex-rental

 

Se traileren til filmen på min anden blog her.

A WALK AMONG THE TOMBSTONES - bog og film

Lawrence Block i Aktuelt tilbage i det gamle århundrede (7.9.96)

Dagens 5-kroners-dvd i hjemmebiografen blev Scott Franks filmatisering af Lawrence Blocks 10'ende roman om privatdetektiven Matt Scudder, A Walk Among the Tombstones. Jeg læste bogen for fem år siden (og skrev om den og Blocks "Billet til ormegården" her). Bogen var hårdkogt amk kriminallitteratur, som vi kender det var James Ellroy og få andre. Langt fra de mandlige svenske opdagere med skæl på jakken og døtre, der sætter dem på plads. Eller noget. 

Jeg forsværgede i årevis, at jeg nogensinde ville se filmen. Jeg v-i-d-s-t-e bare, at den ville være noget lort. Well, nu købte jeg den så alligevel, fordi den kostede 5 kroner, og ja, du har vel nok regnet det ud: Den var ganske og aldeles glimrende. I den ene af to små dokumentarer i ekstramaterialet, siger Lawrence Block selv, at han er vældig glad for Liam Neeson i rollen som Scudder. 

Filmen følger heldigvis stort set bogen uden de store afvigelser, og hurra for det. Der er ikke tilført forklaringer, der er ingen nye personer såsom en dejlig kæreste til hovedpersonen. Og forbrydere forbliver forbrydere, også selvom de møder Scudder. De ser ikke "lyset" og slår ind på retfærdighedens uendeligt kedelige sti (well, kedelige, i alt fald i filmens verden). 

 Jeg skulle egentligt have været nogenlunde tidligt i seng, fordi jeg skulle op og afsted mod nye eventyr fra morgenstunden af, men da jeg i ud på de små timer liiige skulle checke filmens første fem minutter før det planlagte møde med hovedpuden, så blev jeg sgu alligevel hængende til den bitre ende to timer senere. Og her i eftermiddags har jeg genset den!! Så, jo, jeg må indrømme, at Scott Franks filmatisering var ganske "udmærket". Underligt nok er filmen (if. Wiki) Franks kun anden film indtil videre som instruktør. Han har dog åbenbart skrevet tonsvis af filmmanuskripter. 

Bestemt stærkt anbefalelsesværdig. Den danske dvd er ude fra Scanbox, og billedkvaliteten er så flot, som den kan blive på dvd. To Bag kameraet + en stribe trailere for andre film får vi også (desværre ikke for filmen selv, men så kan du se den her i indlægget). Den amk udgave af bogen er ude fra Hard Case Crime. 

Trailer:

 Lawrence Block var iø gæst hos Ole Michelsen, da DR2 under titlen "Mine aftener i Helvede" holdt temalørdag om hardboiled kriminallitteratur i slutningen af 90'erne (7. marts 1998). Jeg optog faktisk programmet på video og lavede senere en dvd-r, men begge har de selvfølgelig forputtet sig (det er faktisk år og dag siden jeg sidst har set hverken bånd eller dvd-r!). Oh well, en af dem dukker vel op en dag. Block har iø sin egen hjemmeside.

Programomtale fra Dagbladet Djursland 7.3.98.
Modsat programmets info var Henrik "der er ikke
nogen underskov af små filmblade i Danmark" List ikke
enlig "rejsefører". SVJH var han gæst, og reel
vært var som nævnt ovenfor Ole Michelsen

Mere bras fra 5-kroner-stakken: WE WERE SOLDIERS (Randall Wallace, USA 2001)

Det gode ved at købe brugte film fra genbrugsbutikkerne, er, at man kan tage chancer ud over det sædvanlige. Man kan checke mainstream lort ud, som man ellers ville have ladet ligge, fordi - nå ja - fordi man normalt er til genrefilm, og man bare VED, at mainstream-film er det værste af det værste. Men tænk, hvis man alligevel opdagede noget godt. 

Well, endnu en film fra fredagens store indkøb blev smækket på i hjemme-grindhouse-biografen i dag: WE WERE SOLDIERS med Mel Gibson og en hel masse andre kendte skuespillere. En stor krigsfilm fra 2002 (dvd-omslaget siger 2001) om det første større slag amerikanerne var involveret i i Vietnamkrigen tilbage i november 1965. Filmen er pænt lang og særdeles seriøs. Nu er det jo mest B-films-trash, der ses her grindhouse-biografen (læs: min sofa), når det gælder vietnamkrigsfilm, så det var lidt usædvanligt at sætte sig med WE WERE SOLDIERS. Jeg må indrømme, at jeg lidt frygtede en proamerikansk propagandafilm af værste skuffe, men filmen er bygget over virkelige begivenheder og følger stort set den bog, som Mel Gibsons karakter skrev om det blodige slag (du bliver nødt til at finde nærmere info andetsteds - prøv engelsk Wiki). Faktisk holdt filmen sig fra det ellers ofte så velkendte brækfremkaldende amerikanske propaganda og heltedyrkelse. Hen mod slutningen får vi en uheldig scene med en viet-cong-leder, som viser det amerikanske flag respekt. Dér kammede den lige over en tand. Det tror jeg næppe nogen viet-cong-soldat nogensinde ville have gjort. Spyttet på det amk flag og trampet på det, more likely. 

Men ellers var filmen glimrende i visningen af al sin gru og krigens meningsløshed og de efterladte familiers sørgelige liv derhjemme. Instruktøren holder sig heldigvis fra politiske budskaber (faktisk omtaler han en scene blandt de slettede scener, som netop røg ud af denne grund). Filmningen var flot og skuespillerne alle gode. Et par gange måtte jeg tage mig selv i at lade være med at tænkte på Mel Gibsons telefonsamtaler fra virkelighedens verden (og YouTube), hvor han råber i telefonrøret ad sin kæreste, at hun bare har at give ham flere blowjobs, fordi han trænger til dem!

Dvd'en er ude fra Nordisk Film, og den er fint spækket med ekstramateriale. Jeg gav som sagt 5 kroner, og jeg behøver IKKE at opgradere den! Det sku' da lige være, hvis jeg faldt over en blu-ray til 5 kroner! 

Trailer:

One man's TRASH is another's treasure: SOURCE CODE (Duncan Jones, USA 2011)

Jeg husker for mange år siden, at jeg var en tur med min far på en skralde-plads, eller losseplads som de også hed dengang. Der var bunker og bunker og bunker af bjerge med skrald så langt øjet rakte - i alt fald øjet i barnehøjde. "Genbrug" var et ord, der kun fandtes i fantasifulde fantasi-romaner om elver og trolde. I går besøgte jeg endnu engang 2021-udgaven af skraldepladsen. Eller rettere vel nok velkomsthallen til skraldepladsen. Med andre ord en af de genbrugsbutikker, som jeg har nævnt et par gange her på det sidste, en PlusButik. I går havde de lige fået et par tons dvd'er fra skraldepladsen (læs: genbrugsstationen), og jeg brugte vel 1½ time med at rage igennem det hele. Det er utroligt, så hurtigt det går for et indtil for ganske nyligt moderne medie at blive forældet og gammeldags i folks øjne. Jeg taler selvsagt om dvd'en. Et slag på tasken: Jeg vil tro nok 75 procent af de dvd'er, jeg finder, er stort set i ny stand. Det har jeg vist nævnt før, men det forbavser mig stadig. De har vel været set en enkelt gang i snit. Og dertil kommer helt nye film, som end ikke er pakket ud. 

Desværre smider folk åbenbart ikke deres blu-rays ud. Jeg har kun fundet 11-12 stykker. Enten holder folk på dem, eller det er et tegn på, at blu-rayen ikke rigtig nåede at fæstne sig i folks bevidsthed (og på deres indkøbsseddel/ønskeseddel), før folk vendte sig mod streaming. Men hvorom alting er, så kom jeg hjem med 125 dvd'er + en stabel boxsets i går. Tre fyldte plasticposer og en halv rygsæk. Æv, mine arme hang hen ad fliserne! Oven i den i forvejen billige pris slog den flinke dame i butikken cirka 100 kroner af i prisen, og samtlige Olsen-Banden-film og 4-5 mere kom med i købet gratis. Yay. Så er der noget ved at handle. 

Jeg smækkede den første film på i dag; SOURCE CODE fra 2011 med Jake Gyllenhaal i hovedrollen. Eller Jake Gyllenkaal, som vi kalder ham her i huset. Filmen er en science fiction-thriller, og det er meget længe siden, jeg har set sådan en. Og så var det jo heldigt, at den slet ikke var så tosset. Plottet lyder alt for simpelt, hvis jeg skulle gentage det, men det har sin årsag; handlingen er nemlig det samme, der sker igen og igen. Med andre ord: GROUNDHOG DAY tilsat et fremtidsplot om en terrorist, som dræber alle passagererne i et tog. Gyllenhaal er en pilot, der sendes til ... ja, til hvad? Fortiden? En alternativ nutid? Eller fremtid? Jeg var fint underholdt og ham Gyllenkål spiller jo glimrende. 

Den danske dvd var en ex-rental fra Midget Entertainment/Mis.label. Jeg aner ikke, om den også kom ud på sell-thru-dvd i Danmark eller sågar blu-ray; Ingen danske udgaver er nævnt på dvdcompare.net. Der er et par skandinaviske, men kun svensk/finsk. Den bedste blu-ray skulle være den britiske (også ifølge dvdcompare). PQ'en på dvd'en var en anelse "dvd-agtig" (lo-res), men det sås mest, når der var tekster på skærmen. I ekstra-afdelingen får man en "making of" på ca. 30 min. Som sagt, glimrende film. 

 

 Trailer:

Dengang de unge danske kommunister pudsede strisserne på italiensk MONDO-FILM

Det er sjældent, at filmpremierer får den store omtale i dag, hvad angår krav om forbud og censur. Men i 1969-71 var det anderledes. Jeg fandt forleden en håndfuld artikler om den italienske mondo/dokumentarfilm FARVEL TIL AFRIKA (aka Africa Addio, Gualtiero Jacopetti/Franco Prosperi, 1966) (jeg har endnu ikke fået tilført præcis dato og avistitler, men de findes alle via Mediestream). Jeg har ingen anelse om, hvordan sagen endte, men jeg antager, at filmen blev pure frifundet. Den udkom i alt fald mange år senere på dvd fra AWE (den står på hylden, men jeg har ikke set den. Min gamle engelske ven i det svenske, Jason Meredith, har omtalt den her) - og helt uden den store mediebevågenhed.*

 

 *Jeg postede i øvrigt stort set samme indlæg på facebook i går eftermiddags og ganske ligesom AWE's dvd-udgivelse uden nogen egentlig form for kommentering bortset fra et par fra the usual suspects (dvs. d'herrer Larsen og Barbano). Sådan synes jeg, det har været længe, og det bliver værre og værre. At forsøge at skabe debat på fjæsen om de filmrelaterede emner, som jeg selv ville mene var nørdede og psykotroniske (gamle TV-udsendelser, filmcensur, gamle biografer, osv) nærmer sig en ørkesløs ørkenvandring. Nå ja, med mindre det handler om de nyeste Netflix-horrorfilm. Og selv da er debatten til at få øje på. Enstavelses-kommentarerne flyder, men ellers ...

Jeg undrer mig lidt over, hvor alle de gamle mere energiske filmfans forsvandt hen. Dem, der gerne ville snakke film ad nauseam. Måske fik de familie og karriere. Måske fik de bare nok. Og før nogen siger det: Jo, jo, jeg overdriver en smule. Det har jeg muligvis for vane. But still. 

Jeg ser iø, at Søren Jacobsen i går postede et Velkommen til bloggen-indlæg på SKRÆK OG RÆDSEL. Det ligner sådan et indlæg, som skal gøre det ud for en hilsen til nye læsere, som i fremtiden måske falder over bloggen. Og den slags virker i sagens natur bedst, hvis det er det nyeste indlæg - altid. Med andre ord, skal vi gætte på, at Søren hermed sætter punktum for blogskriverierne? Han har tidligere omtalt, at han arbejder på noget "andet" - hvad det så end er. En bog måske?

Hvem eller hvad er der ellers tilbage derude? Om ikke andet fortsætter Henrik Larsen ufortrødent med Obskuriøst, og hurra for det! I oplag, som ville gøre en debuterende digter flov (jeg citerer frit Larsen her). Bloggen du læser her (og den engelsksprogede storesøster, som har ligget i dvale det sidste års tid)? I have no idea. Så længe det er sjovt, og al det der. Men er det sjovt? Jeg ved det ikke rigtig. Bloggens 3-5 læsere følger selvsagt spændt med, men hvad der sker fremover ... har jeg ingen anelse om. Jeg har vist adskillige gange annonceret dens lukning, så det vil jeg lade være med. Måske.