FORRÆDERNE (Ole Roos, DK, 1983)

Jeg faldt for nyligt over Ole Roos' FORRÆDERNE fra 1983 på dvd. Og efterfølgende købte jeg Ustumallagams bog The Reel Ghoul II, hvori han anmelder filmen. Jeg var godt nok liiidt skeptisk, men Ustu taler ret positivt for den og giver den 7 ud af 10 mulige stjerner. Så den skal bestemt ses på et tidspunkt. Jeg har checket dvd'en, og kvaliteten er vist sådan nooogenlunde okay. Man kunne dog godt have ønsket sig en bluray i bedre kvalitet. 

Anyhoo, se lige hvad jeg faldt over i dag i Ekstra Bladet fra 31. oktober 1983; ikke blot to ad-mats (filmen havde premiere i to københavnske biografer samme dag), men også en helsides reklame! Desværre er det lidt tricky at poste den slags på facebook, og jeg gider ikke skulle censurere dem alle tre, så her er de på bloggen i stedet. Nederst også en trailer og Ekstra Bladets anmeldelse. 

Ole Roos lavede ikke så mange film, men om ikke andet lavede han en af dansk films bedste ifølge min uvurderlige mening, nemlig SYG OG MUNTER med Jørgen Ryg fra 1974. Og det er endda en tv-film! Han lavede også HÆRVÆRK, som bygger på Tom Kristensens roman fra 1930. De tvang os til at se den i 8. klasse, og det var et sandt mareridt. A mareridt I tell you! 

NB: Jeg ved godt, at det er sådan noget æstetisk noget med at hagekorset skal ligne bogstavet "æ", men det er alligevel noget rod, at nazisymbolet er spejlvendt! Man får lidt mistanken, at filmselskabet har tænkt: "Det er der sgu ikke nogen, der lægger mærke til alligevel".  

Fra Palads

Anmeldelse fra Ekstra Bladet 31. oktober 1983.
Paul-Jørgen Budtz var ikke begejstret.

En lejemorder ser ... med bekymring på ny Medieaftale

Fra Journalisten.dk i dag

DEN NYE MEDIEAFTALE

Via Journalisten.dk ser jeg netop omtalen af det nye Medieforlig (check artiklen her). Jeg husker tilbage på min barn- og ungdoms monopolfjernsyn. Og selvom jeg dengang forbandede Danmarks Radio ad Hekkenfeldt til, så synes jeg i dag, at det gamle stats-tv havde sine fordele. Fordele, som vi kunne bruge i dag; Kanalen var public service. I dag synes jeg, at DR i for høj grad forsøger at konkurrere med de kommercielle kanaler og streaming services frem for at udøve public service. Og dét skal DR ikke.

De bruger pengene forkert. Og nu skal de åbenbart have flere penge, som de kan bruge forkert. 
Hvorfor er TV-avisen ikke bedre?
Hvorfor er de små programmer ikke flere i antal?
Hvorfor har DR ikke et ordentligt (bedre) filmprogram?
Hvorfor har DR ikke et ordentligt musikprogram på tv-siden?
Hvorfor har DR ikke Troldspejlet mere?
Hvorfor har DR ikke alle mulige andre små programmer?
Hvorfor har DR ikke et godt program om tegneserier? 
Hvorfor har DR ikke et program henvendt til frimærkesamlere?

Hvorfor osv, osv, osv...

Sæt lønningerne ned, afskaf de gyldne håndtryk, og lav flere små billige programmer. Det kunne lade sig gøre forhen, og det kan det igen. Det er muligt, at streaming-publikummet ikke vil gide det. Well, det er jo sådan set ligegyldigt i og med at DR er en statskanal og ikke behøver at konkurrere eller at have høje seertal. 

MEN UD OVER DET...

...så bemærker jeg, at Journalisten.dk's artikel siger: 

"DR’s arkiv skal åbnes

Danskerne skal have adgang til DR’s arkiver. Derfor skal der etableres en søgbar adgang via Det Kongelige Bibliotek til arkivmateriale fra DR. Der afsættes 22,5 mio. kr. i 2023 og 20,0 mio. kr. årligt i 2024-2025." 

Egentligt fint nok, jeg ville elske at få mere adgang til DR's arkiv, end de godbidder der ligger (i lav opløsning og deraf ofte dårlig kvalitet) på Bonanza, M-E-N tilføjelsen "via Det Kongelige Bibliotek" bryder jeg mig ikke om!!! 

Betydet det, at man fysisk skal ind på det Kgl. Bib. for at se programmerne - ligesom hvis man vil læse de scannede (ikkeejerløse) aviser? Sikkert okay for københavnere, men os langt ude på landet får ikke megen gavn af det.

Og før der er en klog (eller vittig - eller gnaven) sjæl, der kommenterer om copyright-helvedet, og at alle mulige forfattere til tv-serier, tv-film, tv-teater og lignende, det vil sige skuespillere, manuskriptforfattere, kaffedrenge, sekretærer, dansepiger, osv, skal have deres del af kagen - eller i det mindste spørges om lov, så køber jeg heller ikke dén! Det kunne lade sig gøre med alt det, som allerede ligger på Bonanza. Dengang lavede man åbenbart en aftale med Copydan om det, og så kørte det igennem. Og i øvrigt, hvis Det Kongelige Bibliotek kunne få en aftale i stand om de ejerløse aviser under Corona-nedlukningen, så tvivler jeg på, at det ikke også kunne her og nu, hvis ellers viljen var til det. Hvis det er så umuligt, som nogen gør det til, så havde de ejerløse aviser jo aldrig kunnet åbnes op i de omtalte mange måneder. 

NB: Det med lav opløsning på Bonanza: Både svensk og tysk stats-tv kan finde ud af, at nyscanne mange af deres gamle programmer i bedre kvalitet. Det burde ikke være umuligt for DR.

Sverre H. Kristensen på udstilling!

Jeg husker udmærket Sverre H. Kristensen (SHK) fra 80'erne. Jeg havde opdaget heavy metal- og punk-fanzines via Metallic Beast i 86, og takket være de små annoncer i bladet fik jeg adresser til også at bestille fra andre redaktører og deres zines. Et af dem var Skummende epileptikkere (sic), som SHK stod for . 

Bladet var lige dele punk og tegneserier. Om det var for at være "punk", at bladets titel var stavet forkert, skal jeg ikke kunne sige. Det skal tilføjes, at Sverre var lige dele dansk og norsk, og det samme var bladet - artikler, indlæg og tegneserier i en skøn blanding af dansk og norsk. Jeg husker, da jeg modtog bladet fra Sverre, var jeg lidt skuffet over, at der ikke fulgte et personligt brev med, men blot bladet i en kuvert. Det var næsten blevet standard, at redaktørerne skrev et personligt brev til læserne, som bestilte et nummer af deres zines. Dette blev min eneste egentlige kontakt med SHK. Senere i 90'erne købte jeg hans zine Sewer Cunt, og jeg boede lange perioder i Melbourne i Australien dengang. Og på et tidspunkt blev en boghandel i byen stormet af panserne, som beslaglagde ulovlige bøger og blade (ganske som UK har Australien en lang og stolt tradition med censur af ulødige ting, som forråer samfundet!). Et af de beslaglagte blade var Sverres Sewer Cunt, som efter hvad jeg hørte blev right out banned! De australske pansere er ret tuffe (siger han og tænker tilbage på adskillige encounters med svinene). 

Men det var SHK, vi kom fra. Sverre er desværre død for mange år siden. Jeg husker, at jeg læste om det første gang i et nummer af Bloody Darlings. Det er mere end 20 år siden. Jeg udgav ikke engang STAY SICK! dengang. Nu vi taler om SS; Da Peder Pedersen besluttede at lukke Inferno, gav han mig alt det resterende utrykte materiale - og deriblandt SHK's artikel om seriemorder-film. Sagen er den, at det næste nummer af Inferno skulle have været et Serial killer-specialnummer. Men det kom som bekendt ikke. Well, det gjorde det jo så alligevel, men der gik langt over 20 år. Hvorfor Peder Pedersen ikke valgte at trykke Sverres gamle artikel, kan jeg kun gisne på. Måske syntes han, at det var nok, at jeg havde trykt den i SS. Måske syntes han, den var forældet. Måske havde han glemt den. Måske havde han glemt alt det gamle materiale, som endte med at blive trykt i STAY SICK! over to numre i 2000 og 2001 (der blev i alt fald ikke refereret til Inferno-materialet i det nummer, som endte med at udkomme i 2016). 

Men tilbage til SHK! Martin Christnasein (som måske og måske ikke hedder Christiansen til efternavn i virkeligheden) er i gang med at skive et efter sigende digert værk om Sverre. Et værk, som skal udkommen i en boks med to bøger, hvor den anden bog vil indeholde alle SHK's tegneserier!). Jeg glæder mig bestemt. Og ved den kommende tegneseriemesse i Kbh, Copenhagen Comics (28-29 maj) vil der blive en udstilling af Sverres ting. Ifølge reklamen (foroven her i indlægget) vil den blive afskærmet, så børn ikke kommer ind. Forståeligt nok. Sverre H. Krisensens tegneserier er ikke af den type, hvorom man kan sige "Nøj, deeet for børn". 

Fra Skummende epileptikkere nr. 3 (1987)

20+ år gammelt tv-klip med velkendte ansigter fra HORORFILMSAMLERSCENEN + klip fra Martin Schmidts glemte/uopdrivelige zombiefilm SNAKE EYES

Check lige det her ud!!!

Jeg faldt over dette indslag fra TV2 i går på YouTube: Horrorfilm præsenteret af Kim Kofod fra (og i) Rock Uglen. Og interview med en af de gamle filmsamlere, Heine Sørensen.

Heine er den samler i Danmark, som ved mest om gamle danske udlejningsbånd. Man kan simpelthen spørge Heine, om ligegyldigt hvilken film det skal være, når det gælder horror- og trashfilm, og han kan fortælle hvilke(t) selskab, der har udsendt den, om den var censureret, og hvordan billedkvaliteten var (Læs hans artikel "En videomans erindringer" i Obskuriøst nr. 1! Ligger på Archive lige her). Jeg tror aldrig, jeg har været ude for en udgivelse, som han ikke kendte til. Nå ja, bortset fra dengang han sagde, at NORTHVILLE CEMETERY MASSACRE aldrig havde været ude på dansk video. [EDIT: Men se dog første kommentar i kommentarfeltet. Jeg huskede åbenbart forkert her! 19.05.22] Jeg fandt den på Betamax som Motorcykelmassakren (det kan du læse om her). Men lad det nu ligge. Det er i øvrigt mange år siden, jeg har talt med Heine (dårligt blod i floden og alt det der). Men sjovt at se både ham og Kim igen. Jeg håber, de har det godt. Efter at have tænkt lidt over det, kan jeg godt huske, at Heine har nævnt det indslag, men jeg aner ikke, hvornår det er fra. Slut-90'erne/omkring 2000 velsagtens.

---

PS: SNAKE EYES, som der er klip fra, er fuldstændig umulig at opdrive. Det er en af Martin Schmidts gamle videoproduktioner, og den er kun udsendt på video. Og jeg mener, at det blot er sådan en hjemmeudgivet vhs. Sikkert udgivet af Martin selv. Den stod inde i Udlejningen, men jeg fik den desværre aldrig lejet og kopieret. Ingen lader til at have den, og jeg har en formodning om, at Martin Schmidt gerne ser disse tidlige videoproduktioner begravet og glemt. I alt fald er hverken SNAKE EYES eller DE LEVER (Martins anden videoproduktion) nævnt på Wiki, IMDb, DFI, eller Martins egen hjemmeside.

----------------------------------------------------------------

Sikkerhedsudgave af videoen: Videoer har det jo med at forsvinde fra YouTube, så jeg har tilladt mig at downloade klippet og uploade det her på bloggen. Der er altså tale om helt det samme klip fra TV2, som er "embedded" ovenfor fra YouTube.

Zwanzig Jahre Filmmesse

(L-R) Henrik Larsen med burger + Heine Sørensen
(foto: Jack J)

Forklaring på den fjollede overskrift: For lidt over 20 år siden optog jeg et musikprogram om Sonic Youth, som tysk tv havde lavet i forbindelse med gruppens tyve års jubilæum; Zwanzig Jahre Sonic Youth. Jeg fik også cirka samtidig optaget et lignende program med titlen Zwanzig Jahre Einstürzende Neubauten. Om der var tale om en fortløbende serie om bands, som havde holdt ud i tyve år, ved jeg ikke. Men disse to programmer var vist ret okay. Jeg kan faktisk ikke huske dem, MEN titlen husker jeg. Og i går bemærkede jeg, at det nu er lige lidt over tyve år siden, at der var horror- og science fiction-messe i Nørrebrohallen.

Henrik Larsen og jeg havde aftalt at tage derind sammen med en tredje fyr, vi kendte dengang. Henrik havde fået organiseret, at han og jeg fik en stand, hvor vi kunne stå (sidde) og sælge vore respektive udgivelser (dvs. Obskuriøst, STAY SICK! og Banned in Britain). Messen strakte sig kun over een dag, men det var så til gengæld også en herlig dag. Jeg skrev et lille indlæg om det her på bloggen dengang. Nå ja, "dengang" vil sige 7 år senere i 2009. Man skal ikke forhaste sig. Og når jeg siger "skrev" om det, så var det nu mest bare fotos, som jeg postede. Du kan se dem her. Året efter tog vi endnu en gang til filmmesse i Kbh og havde en stand. Der er et link til et indlæg derom ude i barren til højre her på siden under "Indlæg der har med den danske genrefilm-fanzine-scene at gøre". 

"Atomkrigens sidste overlevende", som jeg kaldte
Nils Markvardsen (t.v.) og Mads Jensen i mit oprindelig blogindlæg.
Jeg tror vist, at det var Henrik Larsen, der kom på det.
De havde været til grindcore-koncert det meste af natten! 

Det var en lang dag (for en gangs skyld kom jeg afsted tidligt om morgenen - det er sjældent, det sker), og både Henrik og jeg havde slæbt os en pukkel til. Der skulle være nok blade til alle! En del af dem kom også med hjem igen (mere slæberi). Og jeg fik selv købt blade (og vist nok også noget video-halløjsa) på messen. Og gud og hvermand fra den daværende filmsamler-scene kom forbi og hilste på. Jeg tror, at halvdelen af alle fanzine-skribenterne fra Djævleøen kom forbi. Vores stand var i øvrigt nabo til Rock Uglens stand. Der er et par avisartikler om messen i mit gamle blogindlæg. Den ene journalist beskrev vist Rock-ugle-Kim som værende vrissen. Jeg tror bare ikke, at han kendte Kims tørre facon. 

Jeg har lidt glemt, hvem af os der tog billeder. Måske gjorde vi begge. En dag må jeg se, om jeg kan finde originalerne (måske endda negativerne) og få lavet nogle ordentlige scans. Filmmessen året efter blev den sidste. Både sidste, der blev afholdt, og sidste hvor Henrik og jeg havde en stand sammen. Henrik har optrådt med en stand på i alt fald en (måske to?) Blodig Weekend-festivaler - men nu sammen med Thomas Winther. Jeg gider ikke mere. Det var sjovt, men det var også skide besværligt. Det bedste ved det var oplevelsen, og det faktum at man havde en "station", man kunne vende tilbage til (og man havde fået tildelt en stol!). Alle de andre tosser kunne bare gå rundt og rundt, og når de var nået rundt, kunne de gå rundt den anden vej. Der er iø et par fotografier fra Henrik og Thomas' stand på den sidste BW, der blev afholdt i Cinemateket (før festivalen flyttede), i et festival-specialnummer, som kom af Obskuriøst. Det var vist også meningen, at jeg ville have brugt nogle af vores messefotos i STAY SICK!, men ikke overraskende blev det aldrig til noget. Oh well. 

Tyve år er lang tid. Men jeg synes faktisk ikke, at det føles, som om der er gået tyve år. Tyyyve år. 20 år. To årtier. 10 + 10. Fra nullerne til nu. 2002 var lige efter, at det nye årtusinde var begyndt. Det er fa'me længe siden, du. 

Man behøver *ikke* at skrive og spørge.
Jeg fik IKKE Trine Dyrholms autograf!

Spørg enhver stor vred abekat og han vil fortælle Dem, at det værste er at blive ignoreret (i en sådan grad at ens blad går ind efter sølle fire numre)

Selv som gammel tegneseriesamler falder man nogle gange over danske ting fra 70'erne, som man end ikke havde hørt om! Via en auktion i en tegneseriesalgsgruppe på facebook i dag så jeg, at der sgu engang udkom et King Kong-blad i Danmark, som Interpresse udsendte i slutningen af 70'erne! Nærmere bestemt 1978. Jeg er ret sikker på, at jeg aldrig har set det blad før. 

Det solgte åbenbart ikke særlig godt - Pegasus har i alt fald kun fire numre listet (det samme som sælgeren). IP skulle have været hurtigere og udsendt bladet et par år tidligere, så det var kommet i kølvandet på den remake af filmen KING KONG, som kørte i bifferne i 1976. Interpresse genudsendte godt nok året efter (altså i 1977) et King Kong-album, som Williams forlag havde udsendt tilbage i 1974, og som endda var en genudgivelse i sig selv, nemlig af en udgave fra forlaget IK, som kom tilbage i 1970. 

Sjovt nok ser det ud til, at IP's udgave fra 1977 må have solgt pænt fint - der kom i alt fald et 2. oplag. Men i 1978 har folk vel glemt alt om filmen. Den skulle i øvrigt ikke være særlig god (men jeg har in all fairness ikke set den). 

Fire år tidligere (i 1974) havde Williams i øvrigt også udsendt et nummer af Bonga, men det har sådan set ikke noget med det hele at gøre - ud over at der tydeligvis er tale om en King Kong-klon.

IK's originalalbumforside fra 1970
- genoptrykt hele tre gange

BLOOD BEACH - ægte tidligere upubliceret STAY SICK!-anmeldelse

BLOOD BEACH

USA (1980)

Dansk titel: Den blodige strand (bio, udlejningsvideo), Blood Beach (udlejningsvideo)

Dansk biografpremiere: 8. februar - 18. februar 1982 (City Bio)

Censur: 16 (bio)

Instruktør & manuskript: Jeffrey Bloom

af JACK J

Nogle gange kommenterer jeg, at plottet til en eller anden film kunne have været skrevet på bagsiden af en tændstikæske. Det er selvfølgelig en overdrivelse for det meste, men lige med hensyn til BLOOD BEACH, så kunne drejebogen sateme godt have været skrevet på bagsiden af en tændstikæske. Endda en af de små æsker!

PLOTTET: En amerikansk strandbred midt på sommeren. Tilholdssted for liderlige teenagere, hundeluftere, voldtægtsforbrydere, og tossede hjemløse med ejendelene i en indkøbsvogn. Men noget er ikke, som det plejer at være. I undergrunden under stranden hærger et eller andet. Ikke kloakrotter. Ikke sure punkere. Ikke atomkrigens sidste overlevende. Men NOGET stygt med spidse tænder og evnen til at "svømme" i sandet under stranden. Og dette "noget" er sultent. Eller i alt fald grueligt pissed off. Eller på et hævntogt mod menneskeheden - eller hva' ved jeg.

Den lokale havnebetjent (David Huffman) ser sin gamle ex-svigermoder forsvinde ned i sandet. Egentligt grund til jubel, men han bliver i stedet rigtig ked af det. Det hjælper dog lidt, da ex-kæresten ankommer fra storbyen. Vi fanger straks den velkendte kliché, at de to grangiveligt vil finde sammen igen senere hen i filmen. En lettere obskur scene opstår, da vi lige skal igennem den lumre nat, hvor havnebetjenten ligger og knalder med sin nye kæreste, og der gennem hele scenen skiftes til scener af ex-kæresten, der finder moderens hund på stranden i øjeblikket efter, at sanddjævelen har bidt hovedet af tæppepisseren.

Et par dage senere arrangerer havnebetjenten at gå på date med både ex'en og den nye dulle (dog ikke på samme tid), og man tænker uvægerligt: Way to go, mate! Men selvom filmen foregår i 70'erne, og man havde håbet, at havnebetjenten (og filmens instruktør) havde haft cohones nok til at lade hovedpersonen slippe afsted med at have gang i begge kraner på samme tid, så - ak - går det senere hen, som det må gå. Jeg skal ikke afsløre mere her, min plotbeskrivelse er allerede dobbelt så lang som manuskriptforfatterens ditto. Senere kommer vores helt muligvis på sporet af den sultne sand-satan, men hvordan det går, skal jeg ikke afsløre.

(End of plot-beskrivelse)

David Huffmans karakter er pænt uinteressant og vattet. Alt ved ham er vattet. Selv hans sko er vattede. Han er så vattet, at han burde have gået i sutsko gennem hele filmen. Manuskriptforfatteren havde tydeligvis mere sjov med at skrive dialogen til den frustrerede politichef, som spilles af John Saxon (som har været med i en masse genrefilm og TV-serier bl.a. A Nightmare on Elm Street, Tenebrae, Hands of Steel, Enter the Dragon, Kung Fu – TV-serien med David Carradine) og Burt Young (som også er et fjæs, man genkender, og som også har været med i stakkevis af psykotroniske ting, bl.a. Once Upon a Time in America, Amityville 2, Rocky-filmene, Across 110th Street). Her spiller han et brokkehoved af en kriminalbetjent, som bare ønsker sig tilbage til Chicago.

EXTRA: Psykotronisk cast & crew-info

Instruktør Jeffrey Bloom har kun lavet een yderligere gyserfilm, FLOWERS IN THE ATTIC fra 1987, men det faktum, at han har arbejdet med Angie Dickinson og David Carradine (JEALOUSY, 1985) sikrer ham bestemt medlemskort til de psykotroniske films lumre julefrokost.

David Huffman, der spiller hovedrollen, har som nævnt en lidt "vattet" personlighed på skærmen. Han var mest med i TV-ting, og ud fra hans korte filmografi kan jeg ikke umiddelbart se andre gyserfilm end en enkelt film med titlen WOLF LAKE – også fra 1980. I det virkelige liv var David Huffman mindre vattet, hvilket desværre kom til at koste ham livet. I 1985 løb han efter en indbrudstyv, som stak Huffman ihjel med en skruetrækker.

ANMELDT UDGAVE

Dvd-r trukket over dansk udlejningsvideo (”white label”) ??? minutter, 4:3 fullscreen, engelsk dialog, danske undertekster

Extramateriale: zilch!

NB: Coveret er lånt fra facebook

----------

PS. Ovenstående anmeldelse har ligget længe, længe i en fil på min computer. Jeg postede den forleden i en facebook-gruppe for gamle trashfilm i en tråd, som netop handlede om denne film. Men jeg må nok erkende, at de sociale medier ikke er til lange tekster. Folk gider ikke læse noget over tre linjer - vel at mærke korte linjer. Anmeldelsen fik eet "like"! (sikkert et høfligheds-like). Oh well, så bringer jeg den her i stedet. Herinde på Lejemorderen ved jeg da, at jeg nogle gange har helt op til 10 læsere! 

'SJUKKERNE udkommer snart igen på dansk!

Jeg husker udmærket dengang, tegneserien 'Sjukkerne udkom på dansk første gang! Det var i Seriemagasinet, og senere kom serien også både i album- og minialbum-form. Sjukkerne er forfattet/tegnet af Frank Margerin, hedder rigtigt Lucien og er fransk! Der kom iø også et album i Albumklubben Trumf  (som jeg var medlem af i årevis) og Frank Margerin fik den ære at få udsendt endnu et album på dansk, uden for 'Sjukkerne-serien, Frank Margerin Præsenterer. 

Jeg har ikke læst 'Sjukkerne i pænt mange år, men jeg husker, at jeg i sin tid syntes, den var det fedeste siden pornoens frigørelse. Okay, jeg overdriver måske en anelse der, but u no wha ah mean. Men snart blir der mulighed for at checke den ud igen - og ikke blot ved at genlæse de gamle albums - forlaget ZOOM udgiver nemlig serien igen til næste forår. Og hvis ellers folk køber den, er det meningen, at man også genudgiver de gamle ting, der i sin tid kom fra Interpresse. I for one er i alt fald begejstret!  

Serien handler iø om den unge, franske rockabilly-cat Egon, som spiller i et rockband, går med læderjakke, har anderumpe (spørg dine bedsteforældre, hvad det er) og hænger ud med slænget af "sjukkere". Dengang jeg i sin tid læste serien, var jeg vel på alder med Egon og Sjukkerne. Kan man i øvrigt stadig underholdes af en serie om en vild ungdomskultur, som man næppe længere kan siges at tilhøre? Tjo, hvorfor ikke? Heller ikke dengang var jeg på niveau med slænget; jeg hørte ikke rockabilly-musik, boede i Paris eller kørte på motorcykel. Og jeg jagter heller ikke vampyrmænd, men kan sagtens underholdes af diverse Christopher Lee-film alligevel. Jeg glæder mig i alt fald til de nye udgivelser. 

Fra ZOOM's facebook-side:

"Efter flere års snak blev vi under Bologna-messen tirsdag i sidste uge enige med flinke Catherine (rettighedshaver) om at nu skal det være. Ikke mere snak. Sjukkerne er tilbage på dansk til næste forår. Nyt materiale vi ikke har set før. Per Vadmand lover at oversætte.

Det bliver albumserie i softcover og de bliver på 56 sider. Hvis det går godt sender vi også nye udgaver ud af de gamle Interpresse udgaver."

Brugbar liste over ARKIVER (DR-programmer + danske filmtidsskrifter i pdf)

Hvis jeg engang imellem overvejer, om jeg skulle skrotte denne blog, så ender det gerne med, at det slår mig, at hvis ikke der er ret mange andre (eller andre), som kommer her, så kan den i alt fald bruges som link-liste til mig selv. Og som reminder til mig selv om alt muligt. Og nu har jeg endda tilføjet en lille kasse ude til højre (i alt fald hvis du læser det her på en computer) med links til nogle nyttige og brugbare arkiver. Meget apropos hedder kassen "Arkiver". 

Fra bladet "Filmen" nr. 1/1915

Det f'ørste link i kassen er til søgebasen "Alle tiders programoversigter" på DR. Man kan søge i alle DR's gamle radio- og tv-programmer fra dengang, de blev bragt - der er med andre ord ikke tale om nye lister, men de originale programlister inklusiv korte omtaler. Dog går den kun til og med 1983. EDIT (12.12.24): Programmerne går nu helt tilbage til 1925. Jeg bruger selv søgemaskinen, men det skal alligevel tilføjes, at jeg ikke nødvendigvis synes, den ligefrem er fantastisk; Man får ofte mange svar, som "minder om" det søgte, men uden at være det rigtige. 

Herefter er der et link til det gamle danske filmtidsskrift Filmen, som udkom med hele 24 årlige numre mellem 1912 og 1919. Bladet fortsatte efter 1919 under titlen Kinobladet frem til 1926. Her skiftede det igen navn til Biografbladet og kørte helt frem til 1973. Jeg må indrømme, at jeg aldrig har fundet eet eneste eksemplar af hverken Kinobladet eller Biografbladet. Jeg fandt dog sjovt nok et ex af den første udgave i en Røde Kors genbrugsbutik for nogle år siden. 

Linket går som sagt til bladet Filmen, som det Danske Filminstitut har fået digitaliseret som del af noget EU-projekt for nogle år siden. Desværre er man ikke fortsat med at scanne ind bladet fra 1919-1973. Det ville ellers have været ret fedt. Jeg kom med en kritik af dette på siden for Danske Horrorfans-gruppen på facebook for nyligt, og en ansat fra filminstituttet kaldte min kommentar for en "absurd provokerende nedladende kommentar". De er så følsomme på filminstituttet. Well, nogle af dem. Men jeg håber da, at DFI genoptager digitaliseringen af bladene på et tidspunkt. Desværre er det otte år siden, at man afsluttede med Filmen, så jeg vil nok mene, at det ikke er, fordi man ligefrem iler med at komme i gang med at scanne de efterfølgende udgaver af bladet ind. 

Et andet filmblad, som DFI *har* scannet ind og lagt ud til fri afbenyttelse (og pdf-download) er Kosmorama. Jeg har altid anset dette tidsskrift for at være stærkt akademisk og støvet og anti-genrefilm-agtigt, men jeg har, når sandheden skal siges - og det skal den jo - faktisk aldrig gidet læse Kosmorama, så det er muligt, at min opfattelse er stærkt unfair. Men om ikke andet kan man (og jeg) nu læse alle de gamle numre på hjemmesiden. Da man lukkede den trykte udgave i 2011, fortsatte DFI heldigvis med at udgive det på hjemmesiden - endda med løbende nummerering frem for blot at lægge artikler op. Link til de gamle numre her.

Endnu et gammel og dødt dansk filmblad, som DFI har lagt ud til gratis download i pdf-format, er Film, som kørte fra omkring år 2000 og frem til 2012 (dog 2015 når man tæller de specielle engelsksprogede udgaver med, som blev udsendt som filmfestivalspecials. Den regulære danske nummerering sluttede i 2012). Når jeg skriver "omkring" er det, fordi nr. 10 udkom i 2000, men de første 9 numre er underligt nok ikke digitaliseret (man kunne iø ønske sig, at der var blevet læst lidt bedre korrektur på sidens tekst. Der angives fx, at det er de første 10 numre, der ikke kan læses, men eftersom nr. 10 jo rent faktisk kan downloades, så er det jo i sagens natur kun de første 9 numre, som ikke kan læses. Og titlen på bladet Film skal ikke skrives med flertals-S på engelsk - heller ikke selvom der er flere numre af bladet ("FILMS#1-10"). Nicolas Barbano ville sikkert have kaldt dem "idioter" for den slags sløseri - det gør han fra tid til anden på de sociale medier  - men det får åbenbart ikke nogen fra DFI til at kalde ham "absurd provokerende nedladende". Men, nuvel, han har jo også skrevet for Ekstra Bladet og diverse andre rigtige blade/udgivere, og så kan man sikkert slippe afsted med den slags, uden at forsmåede ansatte bliver mopsede). Hvorfor de første ni numre ikke er lagt op i pdf, aner jeg ikke. Der oplyses, at man kan læse dem på filminstituttets bibliotek. Og jo tak for det. Betaler DFI også togturen fra provinsen? For mig personligt er det en billet til lige under 200 kroner. Men nu er jeg sikkert stærkt absurd provokerende og nedladende igen. Men i alt fald tak til filminstituttet for at scanne alle disse andre numre ind og lægge dem ud til fri afbenyttelse. Link til Film her.

BLACKTHORN no. 2 (DK, 1985)

Blackthorn no. 2
Danmark (1985)

S/h, farvecover, A4, 28 sider, engelsk tekst, coverpris: 20 kr.
Redaktører: Henk Leviathan & Esben Slot Sørensen
(Adresse i Risskov)

Jeg fandt netop et nummer af det danske heavy metal-fanzine Blackthorn fra 80'erne på det amk site Archive (jeg bruger termen "heavy metal" løst her; Faktisk skrev bladet mest om thrash, death og de andre dengang mere hårde afarter af heavy metal. Man var **ikke** glade for hardrock og den slags - fuldt forståeligt! syntes jeg dengang. Og punk var heeelt udelukket i bladet!) Jeg købte selv bladet dengang, men kom først med ved nr. 3 eller 4 og fik desværre aldrig fat på de første numre, da de var helt udsolgt.

I dag har indholdet ikke min interesse, men det er sjovt af se gamle zines fra dengang - et tiår før jeg selv begyndte at skrive for zines og selv udgive. Blackthorn var på engelsk, og de to redaktører lagde virkelig et stort arbejde i det, husker jeg. Den ene er iø ham, som man ser i det ene af de to første Heavy Metal-programmer, som DR TV viste i 1984. Det er ham, der siger: "Det er da kun noget, pædagoger kan finde på at sige". lol.

De havde også et band, DesExult. Jeg husker, at de var så stålsatte på at få en **ordentlig** pladekontrakt, at de vist aldrig fik nogen kontrakt overhovedet. Svjh blev det vist kun til et par numre på et par samplere, og så de demobånd, de selv udsendte (jeg købte to fra dem). Hva' fa'en mon der blev af dem? Jobs i det offentlige? Lever på bunden? Pædagoger? Bladet kan downloades fra Archive. Jeg anbefaler Single page i zip fremfor pdf, da kvali oftest er bedre.

Blackthorn nr. 2 på Archive

Det omtalte klip: