Look dead for helvede!

Ovre på den engelske hovedudgave af denne blog har jeg en hel del "followers", men af underlige grunde gør det samme sig ikke gældende her i den danske afdeling, muligvis nok fordi de fleste af mine læsere sidder udenfor Danmarks grænser. Anyway, på hovedbloggen bringer jeg fra tid til anden tips om andre folks blogge, som flyver under radaren, men som folk burde læse, fordi de er gode. Det vil jeg så ikke helt gøre på denne blog, men eftersom jeg kun har har 1 (een!) følgesvend her i den danske afdeling, nemlig Julia fra Julia the Strange-bloggen, så kan jeg jo lisså godt være sød og rar og give denne min eneste "follower" lidt reklame. :D

Du finder Julias blog her, hvor hun anmelder horrorfilm, bl.a. teenagetøse-horrorfilm, men det tilgir vi hende, fordi... well, fordi hun er en teenagetøs og dermed ikke kan gøre for det. Og ydermere skriver hun om sit begivenhedsrige liv bl.a. som knallertbølle, hestetæmmer og tegner. Alt sammen noget man iø også kan se på video på YouTube, hvor Julia og en veninde har lagt en frustrerende mængde videoer ud. Nogle af dem, som denne eller denne er muligvis ikke nogen, som man, ahm, behøver at se to gange. Haha. Men som sagt Julia er også til horrorfilm og udviser allerede store evner inden for faget som special effects-mager, som du kan se et par eksempler på her nedenfor:





Jeg håber naturligvis, at Julia holder fast i sin interesse for horrorfilm. Alt for mange forlader genren, når de bliver rigtigt "voksne" eller begynder på job/uddannelse/osv. hvor der måske blir rynket på næsen af cool popkultur. Well, gør som resten af os, Julia, bare gi' dem fingeren! Men jeg vil dog foreslå, at du gir EVIL DEAD en chance til! ;-)
Du vil vel ikke have, at gamle mænd som Søren og jeg skal græde over ungdommens forfald, vel?

"Natten har onde øjne" af John Christopher (1965)

Originaltitel: "The Possessors". På dansk ved Frits Remar. 156 sider. Oprindeligt udsendt af Winthers forlag (1973) i serien Iskolde gys. Denne udgave genoptrykt med "Forbandelsen" (David Case) i Dobbelt Gys #1 (1977).

Jeg har tidligere omtalt David Cases "Forbandelsen" og nu er turen altså så kommet til den anden del af dobbeltbogen, nemlig John Christophers "Natten har onde øjne" (The Possessors). Historien tager sin begyndelse, da en ny gæst ankommer til et lille bed & breakfast-hotel i de svejtsiske alper. Vi møder de forskellige personager og lærer lidt om deres sørgelige liv og levned. Som bekendt består Svejts mest af ost og sne, så de forskellige hotelgæster fordriver tiden med at stå på ski, når ellers ikke de spiser (ost, velsagtens). Et fruentimmer slår sig på flasken, men det er sagen ganske uvedkommende. Så en dag finder en dreng en blå bold i sneen og falder derefter omkuld. Han er død på stedet. Alle på hotellet er naturligvis bestyrtede over hændelsen - og ydermere opstår et praktisk problem; De er højt oppe, et uvejr er på vej og dette afskærer dem fra at få hjælp fra byen i dalen til at hente det døde lig. De beslutter at lægge det i kælderen. I løbet af natten vil drengens moder se til den døde dreng og opdager, at liget er væk! Vild bestyrtelse. De tror, at han måske ikke var død alligevel og er stavret ud i kulden i forvirring over at være vågnet op i kælderen, og de begynder at lede efter ham, dog uden held. Et par dage senere dukker han op igen. Alle er glade, men dog forvirrede; hvodden ku' han overleve næsten uden tøj i den bidende kulde. Og hvorfor er han... anderledes. Senere blir nogle af de andre gæster osse anderledes og historien udvikler sig til det rene Invasion of the Body Snatchers. Eller noget i den stil, jeg skal ikke afsløre for meget her.
(og som parentes bemærket skal det lige nævnes, at jeg i øvrigt endelig, efter mange års søgen, ENDELIG fik den yderst sjældne danske video-udgave af INVASION OF THE BODY SNATCHERS/Invasion fra rummet (Panorama) i går!! Tak til hr. Larsen for langt om længe at sælge den!!).

"Natten har onde øjne" er ganske glimrende og sine steder ret uhyggelig. Et mindre problem er igen den danske oversættelse af Frits Remar (ligesom ifm. "Forbandelsen"), hvis fordanskning godt kunne have flydt lidt bedre visse steder. Og der er også problemer med både grammatik og tegnsætning, men dog heldigvis ikke noget, der er alt for enerverende (men dog skidt nok til, at man bemærker det fra tid til anden. Lidt for ofte). Absolut anbefalelsesværdig, hvis du kan finde den. Da bogen udkom i sin tid, kostede den i øvrigt 7,95 kr. :o)

NB: Og så undrede de to forsider mig iøvrigt gevaldigt! Dobbelt gys-serien havde som bekendt to forsider (og altså ingen bagside), da bøgerne indeholdt to tidligere udsendte Iskolde gys-bøger (man skulle så vende dem for at læse bogen i "den anden ende"). Forsiden til "Natten har onde øjne" viser en kirkegård ved nattetide - og det på trods af, at der overhovedet ikke er nogen kirkegård i historien! Endvidere viser forsiden til "Forbandelsen" to underligt udseende mennesker, som heller ikke lige ringede nogen klokke hos undertegnede, da jeg læste den. Jeg gik sluttelig ud fra, at hos Winthers forlag bare havde man bare smækket nogle "uhyggelige" forsider på bøgerne uden at tage høje for, om de overhovedet havde noget med indholdet at gøre eller ej. Da jeg besøgte Henrik Larsen (indehaver af en komplet samling af den oprindelige Iskolde gys-serie) i går, kunne han konstatere, at fjolserne på forlaget fanderme havde byttet om på forsiderne, hahaha. Og så giver det mening; kirkegårds-forsiden hører til "Forbandelsen" og de underlige ansigter er fra "Natten". Noget forbandet sjusk, men også ret finurligt, for ikke at sige morsomt. Jo, 1970'erne var noget bræk (jeg ved det, jeg voksede op dér), men nogle af de popkultur-klenodier, vi har fra den periode, er finurlige på helt deres egen måde, modsat i dag, hvor alting er så skide regelret. Der er sgu ikke plads til kiosklitteratur og trash som disse billige knaldromaner. I dag skal alting bare være... Sarah Blædel. :(
Haha (ja ja, jeg overdriver, men det er min blog, så det har jeg lov til).

Et øde beliggende farmhouse. En weirdo familie. Rotter. Rustne motorsave. Exrentals i sølet. AND WILL I MAKE IT BACK TO THE CAR!!!

Søndag eftermiddag var jeg ude at køre eftermiddagstur langt ude på landet og kom forbi en enligt beliggende landbrugsejendom, hvor et skilt proklamerede "loppemarked". Haven lignede grangiveligt noget fra en italiensk Motorsavsmassakren-kopi, som Bruno Mattei aldrig fik lavet.

Skrammel alle vegne. Et stort telt, hvor vandet fossede ned på de varer, der mest af alt lignede hittegods fra familier, der var blevet skåret op med rustne motorsave. Midt i det hele en pølsevogn med gammelt slik. Og en dværg, der... nej, okay her overdriver jeg. Da vi skulle til at gå, dukkede en lille, gammel dame op i lurvet tøj og spurgte, om vi havde været omme i... HALLEN!!!



Og så gik turen gennem en bilkirkegård, der igen lignede noget fra WRONG TURN eller TCM-remaken, og kom om til en kæmpe hal, der var fyldt til randen med alle mulige lorteting. Alt muligt ubrugeligt og kun en meget smal gang gennem det hele. Som den videosamler man er, leder man naturligvis hele tiden efter bare een enkelt vhs'er og på vejen ud anede jeg pludselig noget langt inde i lortet, nede på gulvet (dvs på jorden, for der VAR sgu ikke noget gulv!), nede i mørket; to vhs'er!

Så jeg snævrede mig ind forbi jernstænger og fritstående glasruder (risikoen for overbalance og resultatet heraf vil jeg helst ikke tænke på!) og ind allerbagerst i noget, der lignede de der gange i TEXAS CHAINSAW MASSACRE part 2, og ganske rigtigt: to kassetter med... skodfilm. Febrilsk spejdede jeg ind i mørket, hvor jeg mest af alt forventede at se onde rotteøjne stirre tilbage på mig, men i stedet opdagede en pose, der var gået halvt i stykker pga ælde og vand, hvoraf man kunne skimte omridset af videokassetter. I mit febrilske forsøg på at strække en arm forbi en rusten motor-dims gik den halvrådne pose naturligvis helt i stykker, og jeg måtte bruge et ben fra et kamerastativ til at skrabe båndene ud med. Ud gennem sølet. Og da jeg endelig fik raget dem ud, var mine fingre sorte af noget udefinerbart og lugtede nu af mange års råddenskab og ælde. Jeg forventede at se maddiker som i en bedre Argento-film, men der var dog ingen.

På vejen ud opdagede jeg endnu flere kassetter, denne gang heldigvis på en hylde lige over jorden (men naturligvis på den anden side af det skide glas). Og efter hvad der føltes som en times hårdt arbejde (som sikkert kun var 10-15 minutter) kunne jeg stavre ud derfra med de 10 exrentals, som er vist her i tråden. Der var flere, men udelukkende lorteskodfilm og man skal jo sætte grænsen et sted (siger han efter at havde hevet ulækre lorte-stinkende, mugne exrentals ud, hvis eneste kvalitet er, at de er psykotroniske!). Jeg tilbød "familien" 20 kr for det hele og lagde ikke skjul på, at de skulle være yderst tilfredse med, at jeg overhovedet ville ha' "lortet".

Jack J's 70'ere: Gasolin' i "Lørdagshjørnet" (1976)

Jeg husker det, som var det i går. Nej, jeg lyver, rent faktisk mente jeg at kunne huske, det var i 1977, men i virkeligheden var det helt tilbage i... 1976. Og hva' er det så, jeg kunne huske? Well, dengang mit (og alle andre danskeres) danske favorit-rockband Gasolin' (apostroffen skal med, ligemeget hvor forkert den så end er! LOL) var gæster i DR's "Lørdagshjørnet", som var et hyggeligt talkshow-agtigt program rullede over skærmen lørdag efter lørdag dengang (i øvrigt længe før de rigtige talkshows havde deres egentlige indtog på dansk TV). Dengang, hvor vi i øvrigt kun havde een eneste TV-kanal. For nutidens moderne (og vulgært yngre) mennesker lyder den slags naturligvis som det rene rædselsscenarie på højde med tånegleafrivning og japansk vandtortur, men det var nu slet ikke så tosset endda; Det betød f.eks. at alle ens kammerater henne i skolen eller på arbejdspladsen havde set det samme i "kassen" aftenen før. Jeg husker tydeligt engang, hvor jeg skulle med min far et eller andet sted hen, og det var i tidsrummet, hvor "Huset på Christianshavn" blev sendt. Gaderne var tomme! Jeg overdriver ikke! Den enlige TV-kanal bragte os sammen dengang. Alle sad f.eks. og så "Lørdagshjørnet". Vi var mere lykkelige. Den kolde krig rasede i al sin stilhed og ethvert hus havde en rigtig TV-antenne på taget (eller i det mindste en 150 meter høj fællesantenne i nærheden, så de heldige kunne se tysk eller svensk TV). Vi havde heller ikke flygtninge eller andre indvandrer til at skabe utryghed og frygt. Som sagt, vi var lykkelige. Nej, gu fanden var vi ej. Eller det vil sige... jeg tror faktisk, de fleste andre danskere var ret lykkelige med al deres skide danskhed og Lis Sørensen og pis og lort. Selv dengang som 12-årig var jeg sgu konstant ved at brække mig over det hele. Danskheden. Det brune i brune samfund. Kartoflerne og den skide sovs. Alt var fa'me ens, og hver gang nogen gjorde noget anderledes blev de mobbet og/eller gjort til grin. Du fatter ikke, hvor glad jeg var, da 1979 endelig blev til 1980. Jeg husker, at jeg nytårsaften '79 kigge ud ad vinduet og tænkte: "Nu bliver det 1980, nu bliver det endelig bedre". Og det blev sgu meget bedre! Måske var mainstream-Danmark det samme, men forstod man at finde det alternative, så var forskellen som nat og dag. I dag snakker folk hele tiden om 80'ernes pastelfarver og pop- og funkrock, og igen brækker jeg mig! Det var sgu ikke mit 80'ere. Mine 80'ere var sort i sort; Joy Division, The Cure og Siouxsie and the Banshees regerede den engelske undergrund og i den danske undergrund hed pendanterne Sods/Sort Sol, Martin Hall, Clinic Q, Sort Hvide Landskaber, De Må Være Belgiere, Before, Holy Toy (okay, de var norske), Imperiet (okay, de var svenske), og mange flere. I '84 sad jeg med fingeren på fjernbetjeningen, da dokumentarfilmen "Omkring en sort sol - et portræt af Sods" gik i gang. Jeg havde ventet spændt hele ugen. Se dét var mit 80'erne. Og i '86 drog min fætter Ronny og jeg til Roskilde Fest. for første gang og elskede, at folk kunne se anderledes ud end mælkehvide danskere og at de kunne lytte til andet og mere interessant musik end, nå ja, Lis Sørensen, Tøsedrengene, Nana, og hvad fanden alle de tabere på den danske musikscene hed dengang ("tabere" der dog tjente styrtende med penge, fordi de fleste af jer derude over 30 købte alle deres plader. You people make me sick!). And I'm rambling as usual. Det her har ikke noget med Gasolin' i "Lørdagshjørnet" at gøre. Hvorfor fanden stoppede du mig ikke!!
Nå, men selvom det er flere år siden, jeg sidst har oplevet et teknisk uheld på DR, så præsterede nosserøvene alligevel at lave lort i den med denne længe (30 år+) ventede genudsendelse af programmet: Lyden var visse steder ad helvede til!! Mere KNAS end lyd! Fanden tage DR!! Øh, men også tak for endelig at genudsende programmet.

Og hvordan VAR det så at gense? Herligt! Absolut. Jeg genkendte visse småbidder og det korte øjeblik, hvor Willi Jønsson siger, at de er hippier og at han er ligeglad med, om han har et farvefjernsyn eller ej, var den bid, jeg har husket klart gennem alle disse år. Absolut et herligt gensyn, både mht. programmet, men også til et personligt "anker" i en tid, der forlængst er forbi.

And at the end of the day, var det hele så så forfærdeligt dengang? Well, ja det var det faktisk. Men når jeg så alligevel nogen gange godt kan distrahere fra al 70'er-lortet, så er det, fordi den tid også lagde grundlaget for mange års efterfølgende popkulturdyrkelse hos undertegnede. Jeg opdagede for første gang mange film og TV-serier (og i mindre grad musik). "Columbo"! Jeg elsker da stadig "Columbo" (skrev for nyligt om serien på den engelske udgave af denne blog) og "Kojak" og "Den Gamle" (Der Alte) og mange, mange flere. Egentligt burde jeg jo skrive lidt om disse ting, meeen... så tror du vel bare, jeg har solgt min sjæl til... Obskuriøst.

Æv, nu bliver næste nummer af eXtase sikkert endnu mere forsinket

Min ven, eXtase-redaktør og spaghettiwestern-ekspert #1, Nils Markvardsen, er i dag blevet farmand, så et stort tillykke med uhyret skal der lyde herfra. Nu har jeg jo ikke selv børn, men mon ikke det er lidt ligesom at få en hund. De bider også i ens fingre og skider på gulvet. Jeg går ud fra Karen også havde noget at gøre med det, så tilløk til hende osse.

Alle mænd var vilde efter hende - men hendes lig turde ingen kende

Jeg var på et stort indendørs marked i dag og scorede bl.a. en stak pulp fiction-litteratur fra gamle dage, fra før der gik kvindefrigørelse og svensk logik i kriminalromanerne. I USA udkom den slags i pulp-hæfter, men i Danmark blev det trykt i pocketbøger. Min scanner er mega-langsom, så det her viste omslag er hentet fra nettet. Desværre, jeg ville ellers godt vise dem frem, nogle af dem er vildt coole! Som taget fra en filmplakat til en PULP FICTION 2, som Tarantino aldrig fik lavet.

Dollar serien #93: Et lig i bikini (Bob McKnight) "Alle mænd var vilde efter hende - men hendes lig turde ingen kende"

Dollar serien #97: Kvæleren (Jonathan Craig) "En tvangstanke gjorde ham til massemorder"

Dollar serien #161 (1966): Narkotikabanden (Bob McKnight) "Hvor Lolita var - myrdede mænd hinanden"

Dollar serien #102: Midnatspigen (Wade Miller) "...om en pige, en vildkat, narkotika og mord..."

Dollar serien #106: Dobbeltspil med døden (John Ross Macdonald) "Hun var som en magnet, der sugede mord til sig"

Dollar serien #131: Liget uden ansigt (John B. West) "Rocky Steele får et lig i vognen, to dejlige dukker i hælene og politiet på nakken..."

Dollar serien #154: Røb mig ikke (John Berry) "En forrykt morder på fri fod i Paris"

Edge (Colt 45 serien) #9: Blodig sommer (George G. Gilman)

Iskolde Gys #7 (1973): Invasion fra dybet (John Wyndham) "De kom fra rummet, men slog til fra dybet"

K #131: Den lovløse by (Mickey Spillane) "Jeg havde svoret at gøre op med Servo og hans slæng, o gjeg plejer at holde, hvad jeg lover"

Kasino Gyser #2 (1990): Allisons baby (Mike Stone)

Leopard bog #169 (1959): Mord mod kontant (James A. Howard) "Det gælder om at være specialist i sit fag, og mit speciale er - mord!"

Leopard bøgerne #153 (1958): Fransk og farlig (Henry Kane) "COGNAC og JULIA var en skrap blanding - og et mord ventede på sin morder"

Leopard bøgerne #232: Blodigt mareridt (Edward S. Aarons) "Han tøvede på tærsklen til privatkontoret og lod magtesløst blikket glide hen over manden, der lå livløs på gulvet..."

Louis Masterson Extra #uden nummer (1976): Riflen som synger (Louis Masterson)

Louis Masterson #13 (1977): Kaptein rebell (Louis Masterson) "Han var en Sørstatsoffiser i yankeenes hær - med et kompani fengselsfugler under sin kommando..."

Meteor Serien #11 (april 1956): Flygt for livet (Bruno Fischer)

Meteor Serien #29 (november 1957): Hans navn var døden (Ben Benson) "Skrækken fulgte dødens blege hest"

Mickey Spillane #1 (1969): Mord i negligé (Mickey Spillane) "Mike Hammer i topform!"

Morgan Kane #69 (1978): Kane's kvinder (Louis Masterson)

Morgan Kane #59 (1978): Kanes våben (Louis Masterson)

Morgan Kane # nummer revet af omslag! (1976): En Gringos hævn (Louis Masterson)

Satano (aka Diabolik) #1, 2, 3, 4, 5 (1979) (A. Giussani & L. Giussani)

Special Kane #2 (1977): Comanche (Louis Masterson)

Sølvnøglen (1939) (Edgar Wallace)

Jeg købte også en arm, som grangiveligt ligner denne her:

Martin Hall: Relief/Cutting Through

Du godeste gud!!! Jeg søgte på Jenny Wilson og lander på eMusikbladet "Undertoner" (om alternativ musik), der netop i dag har en omtale af hele to LP'er som genudgives som samlet CD-udgivelse, to LP'er lavet af danske ny-rocks (et udtryk, der er totalt glemt/ukendt i dag af enhver under 30) enfant terrible dengang i de tidlige 80'ere; nemlig Martin Hall. LP'erne er "Relief" og "Cutting Through (the final recordings)". Ahhh, man husker det jo som var det i går. Herligt!!! LP'erne står naturligvis stadig i NM stand nær pladespilleren, men den her skal bestemt købes hjem. Info om udgivelsen og om de oprindelige plader kan ses på Martins hjemmeside.

For et par år siden kom der jo en tiltrængt genudgivelse af Ballet Mécanique-LP'en "The Icecold Waters Of The Egocentric Calculation" (også med Martin Hall) og mon vi også kan forvente...

...gott im himmel... jeg ville lige checke albumtitler på udgivelserne fra Martin Halls andre bands fra dengang i det allertidligste 1980'ere Under For og SS-Say og opdager på hans hjemmeside, at også Under For-LP'en "Apparently All The Same" er udkommet i år!!! Okay, jeg må vist hellere holde her med dette nyttesløse blogindlæg og checke det her ud ordentligt, hahaha.


Omtale fra MH's hjemmeside:

Relief/Cutting Through (Special Edition)
Martin Hall


Format: CD
Udgivet: September 2009
Pladeselskab: Panoptikon
Katalognummer: OPTIK 17


Tekster: Martin Hall
Musik: Martin Hall
Producer: Martin Hall
Cover: Kenneth Schultz
Foto: Territorium


Tracklist: 1. Eyes And Hands 5:11
2. An Overture 4:58
3. A Description Of Patterns 4:49
4. Network 3:56
5. Resonance 5:55
6. Word On Word 5:00
7. Spiral 3:27
8. As It Begins 5:45
9. Showdown 7:50
10. Crush 5:14
11. Cut Off 6:03
12. Deep Inside Me 10:42
13. Synthesis 8:28



Musikere: Flemming Nygaard: cello
Janine Neble: kor
Martin Hall: vokal, trommer, keyboards, flygel, bas, violin, guitar, båndmateriale, programmering
Søren Frank: saxofon
Søren Jacobsen: guitar



Indspillet i hhv. januar/februar samt sensommer/efterår 1985 i Custom Sound med tekniker Peter Grønbæk. Mixet af Martin Hall og Peter Grønbæk. Track 1-8 oprindeligt udgivet som lp'en 'Relief' i maj 1985 og track 9-13 som 'Cutting Through' i februar 1986. Remastering 2009 lavet af Johnny Stage.


Noter:
Det mest efterspurgte album fra Halls 80’er-katalog har altid været ’Relief’, MH’s første deciderede solo-lp, en plade hvorpå han – ud over at være sanger selvfølgelig – ligeledes spiller samtlige instrumenter selv, alt lige fra trommer til strygere. Pladen udkom oprindeligt i foråret 1985 og har siden da toppet de fleste afstemninger angående det mere eller mindre umulige spørgsmål, hvilken titel er Halls bedste nogensinde (et umuligt spørgsmål eftersom hans karriere er så alsidig og divergerende, som den nu engang er). Senest gik ’Relief’ f.eks. ind som en klar #1 i afstemningen om samme spørgsmål blandt medlemmerne på yahoo-sitet ’Martin Hall Selskabet’.

Pladen havde indtil efteråret 2009 aldrig været udgivet digitalt før, hverken som download eller som cd, men i september dette år udkom både ’Relief’ og MH’s anden store 80’er-elektropopplade ’Cutting Through’ så langt om længe på cd, remastered og samlet på én disk (i modsætning til ’Relief’ havde ’Cutting Through’-numrene kortvarigt figureret på opsamlings-cd’en ’The Martin Hall Document’ udgivet af Virgin Records tilbage i 1989, en titel der dog for længst var udgået). Den nye special edition blev udsendt med både nyt coverdesign samt booklet med samlede tekster til begge originalplader plus originalbilleder fra perioden. Som downloads optræder de to albumtitler dog stadig som to selvstændige udgivelser.

Ligesom på ’Relief’ spiller Hall også selv stort set alle instrumenter på ’Cutting Through’, undtagelserne værende Flemming Nygaard der spiller samtlige celloer på pladen, Janine Neble der synger kor på ”Showdown”, Søren Jacobsen der spiller guitar på hhv. ”Showdown” og ”Deep Inside Me” samt Søren Frank, der spiller saxofon på på ”Deep Inside Me”.

Læs i øvrigt mere om de oprindelige udgivelser samt klip fra datidens anmeldelser af begge plader under hhv. Relief (1985) og Cutting Through (1986).

Bananen - skræl den før din nabo!

Jeg har før efterlyst den danske trashfilm BANANEN - SKRÆL DEN FØR DIN NABO!, desværre uden held, men her er i det mindste plakaten fra dette helt sikkert store mesterværk og endvidere omslaget til en tysk videoudgivelse (som Banana Busters, LOL). Det er ikke mine, men er postet af et medlem på danskefilm.dk og tak for det!

Nekrolog (2000)

Ahh, jeg har endelig fået fat på (til låns) en originalkassette med Ian Helstrups danske zombiefilm fra 2000, NEKROLOG. Væhææhhææ!! Filmen skulle som bekendt ha' været udkommet på vhs tilbage i omkring 2000 (til salg om ikke andet så gennem deres hjemmeside), men udkom aldrig, da Ian Helstrup afgik tragisk ved døden. Af underlige grunde ønskede familien ikke, at filmen skulle udkomme. Lidt trist, når man tænker på, at det var den eneste rigtige film, han fik lavet og som han brændte så højt for at få færdig. Men, anyway, nu har jeg den endelig. Nå ja, jeg har også haft den før, i årevis faktisk, nemlig på en tredjegangs videokopi. Men nu, altså NU, ligger den her altså på en af de meget få originalkassetter, som trods alt nåede at komme i omløb (jeg går stærkt ud fra, at der er tale om et anmeldereksemplar). Der er desværre ikke noget omslag med (det findes! Man kan se det i et gammelt nummer af Absurd, desværre som med alle andre billeder i dét blad i alt for lille format!). Tusind tak til Caspar Vang.

Jeg vil nok grifle noget ned om filmen, der kan minde om en anmeldelse, men ellers kan du læse både anmeldelse og et interview med instruktøren (RIP) på Uncut.dk. Der er også et interview i omtalte nummer af Absurd (#5), som iø stadig kan købes fra Kenneth Eriksen gennem hans butik, Absurd-online.dk.

PS: Hvorfor fa'en har jeg en skjult følgesvend her på bloggen??? Haha.

Man føler sig sgu helt hensat til de glade fullscreen video-dage i 80'erne!

På AWE's hjemmeside står alle deres tre Kim Ki-Duk-film anført som værende i widescreen, men jeg har netop checket mine dvd'er og jeg ved ikke hvilke briller, de havde på hos AWE, da de checkede filmene, men der var tydeligvis et tykt lag leverpostej på glassene, siden man ikke bemærkede, at hele TO af de tre film er i fullscreen!!! Ud af CROCODILE, BIRDCAGE INN og ADDRESS UNKNOWN er det kun sidstnævnte, der er i widescreen.

Og billedkvaliteten af CROCODILE er desværre heller ikke for god. Det ligner nærmest gammeldaws video (ikke at der er noget galt med video naturligvis!). Nu har jeg godt nok ikke set filmene igennem endnu, men i de par minutter, hvor jeg checkede formatet, kunne man et sted i de DANSKE undertekster læse: "Godmorgen, mamma". Fedt! Forkert format og en uduelig oversætter!

Nu skal det her jo ikke udvikle sig til en sæbekasse, hvor jeg står og klandrer de flinke folk Jan og Kenneth for de mindste detaljer, som jeg finder lettere irritable, men at udsende så nye film i et gammeldags format, der hører videofirserne til, ligner altså ikke noget. Og så endda annoncere med, at formatet er det korrekte. Pffft!!