Sunday 29 March 2020

DEN INTERGALAKTISKE GENVEJ (Danmark, 2002) dir: Peter Bonneman



Så kom DEN INTERGALAKTISKE GENVEJ endelig til sin ære og ret igen!

For otte år siden uploadede Peter Ryberg Larsen, redaktøren af zinet Sick in the Head, filmen til YouTube. Men desværre forsvandt Peter, og sammen med ham forsvandt hans YouTube-kanal og dermed DEN INTERGALAKTISKE GENVEJ.

Jeg har rigtig længe gerne villet uploade den igen, men den gamle dvd-r havde sgu forputtet sig på en hylde. I dag fandt jeg den endelig, hvilket jo er meget passende, eftersom jeg tidligere i dag også har uploadet RÅDDEN KÆRLIGHED.

 Og hvorfor er det så passende? Jo, fordi de to film på en måde hører sammen; Sagen er nemlig den, at Henrik Larsen, redaktøren af Obskuriøst, skulle have været med i RÅDDEN KÆRLIGHED, men på grund af et gevaldigt fuck-up fra de to instruktørers side, blev Henrik efterladt på en S-togstation og aldrig hentet (læs Henriks egen udlægning af hændelsen nedenfor i artiklen fra Obskuriøst, som også indeholder et interview med mig).

Artikel & interview fra Obskuriøst nr. 4

 Noget andet, som knytter de to film sammen, er det faktum, at Peter Bonneman, som spillede hovedrollen i RÅDDEN KÆRLIGHED, både har instrueret DEN INTERGALAKTISKE GENVEJ og spiller den ene hovedrolle.

 Jeg har netop genset GENVEJ for første gang i meget lang tid, og jeg må indrømme, at den er rigtig god. Pænt meget bedre end KÆRLIGHED. Også selvom der ikke er nogen zombier med.

Henrik fortalte dengang – noget som han i øvrigt gentog for 10 minutter siden til mig på facebook – at den pistol, han holder i filmen, var gevaldigt tung. Nej, det er ikke let at være lejemorder på jagt efter rumvæsener, LOL

Filmens arbejdstitel var "Vinduet", men heldigvis fandt man på den anden, meget bedre, titel.

Og så har jeg ikke flere film. Hverken Henrik eller jeg var med i flere (ja, dvs. jeg var også med i GROTESK, men den kan købes på dvd, så den uploader jeg ikke her. Køb den fra AWE's webshop).

No comments:

Post a Comment