Saturday 13 March 2021

ELLE (Paul Verhoeven, Frankrig 2016)

Jeg så Paul Verhoevens ELLE for nyligt på den australske TV-kanal SBS. Den blev også downloadet. Men ELLE er så fandens god, at jeg absolut måtte have den i samlingen. Altså den rigtige samling på hylden. Og for et par dage siden fik jeg den hjem fra Gucca. 

Det finurlige ved ELLE er dens backstory. Eller rettere Paul Verhoevens backstory. For mange år siden lavede han film hjemme i Holland. Men de hollandske kritikere var ikke specielt glade for dem, og han havde svært ved at få sine film finansieret. Så han udvandrede til USA, hvor Hollywood gav ham mulighed til at lave sine film. Men nu, 30 år senere, er Hollywood blevet en tight-ass pussy, som satser på det sikre og ufarlige. Mange andre instruktører i Hollywood ville blot holde op med at lave film. Og det samme gælder skuespillere, eller rettere det gælder specielt kvindelige skuespillere, som kommer lidt op i årene. 

Er de kvindelige skuespillere 40 år og derover, oplever de, at Hollywoods filmindustri ikke vil have dem mere, og de sætter sig ofte og bitcher over ikke at blive brugt. Det har ofte undre mig, at de ikke rejser til England eller andre områder, hvor man også laver film, og hvor man ikke anser ældre skuespillerinder for at være lige til skraldespanden. Men nej, de vil ikke forlade Hollywood og er tilfredse med at bitche og klynke over tilstanden. 

Well, not so Paul Verhoeven. Han gav Hollywood fingeren og rejste hjem til Europa. Og i Frankrig ville de gerne lade ham lave helt den film, han brændte for. Interessant nok er ELLE lavet i samarbejde med den føromtalte australske TV-kanal SBS. SBS er iø en etnisk TV-kanal, jeg husker den udmærket fra mine år i Australien. En ven af mig optog engang den første Godzilla-film til mig - i den japanske udgave med undertekster og uden de amk scener, som man lavede til den amk udgave, GODZILLA - KING OF THE MONSTERS. Det var længe før, den japanske var ude på video, og meget længe før den kom på dvd. Men SBS i dag er pænt meget MEGET større end dengang. Og hurra for det. Jeg følger stadig programmerne. De viser mange franske film og TV-serier (og en del dansk, selv hvordan man laver frikadeller). Og det resulterede altså i filmen ELLE med den fantastiske franske skuespillerinde Isabelle Huppert. 

Jeg overdriver ikke, når jeg siger filmen er et thriller-mesterværk. I gamle dage kaldte man en thriller for en gyser i Danmark, men det er måske nok at overdrive at kalde filmen en gyser. Eller er det? Men in any case så smækkede jeg min nye blu-ray på i går og genså filmen denne gang med danske undertekster. Den var lige så god som første gang! Nå ja, man ved selvsagt hvem "morderen" er (som iø slet ikke er morder her i filmen), men det gør ikke noget. 

Hvis jeg var så kedelig at give karakterer i filmanmeldelser, så ville jeg give ELLE et rent 13-tal ud fra den gamle skala! 

Hvis jeg har en eneste ting at beklage mig over, så er det den danske oversættelse. Som bekendt bruger de stadig De-formen på fransk, og i bedre oversættelser forstår de danske oversættere godt, at man bør holde stilen i de danske tekser. Men, ak, knaldperlen, der har tekstet ELLE, har fordansket til du-form stort set hele vejen igennem. Og det irriterer! Men ellers en fin udgivelse. I ekstramaterialet finder man en kort Making of, en samtale med Isabelle Huppert, og filmens trailer + trailere for 5-6 andre film.

TRAILER:

No comments:

Post a Comment