Sunday, 31 January 2010

Bananen - skræl den før din nabo

Så er der endelig lidt af et gennembrud! Et medlem ovre på Uncut.dk forum har i det sidste stykke tid postet lobbycards fra BANANEN og nu er så endelig omslaget fra den danske video dukket op; Via posteren på Uncut forum kommer det fra et medlem ovre på Danskefilm.dk, og der skal lyde en stor tak herfra til begge for de fine scans. Nu mangler vi så bare filmen!








Friday, 15 January 2010

Gramsespektrum fra Okay Tone

I slutningen af 90'erne kørte der et cool musikprogram på DR2. Programmet hed Okay Tone og blev præsenteret af Vigga Svensson (som siden Okay Tone stoppede og til den dag i dag har været den særegne speakerstemme på TV2 Zulu). En fast bestanddel af programmet var Gramsespektrum (og de var bare de fedeste, haha). Her er en håndfuld videoer derfra:


Yngre læsere vil muligvis ikke fange joken med "Filmkanaljen", men det var en parodi på et filmprogram, der kørte på TV2 i 90'erne, som hed Filmkanylen. Et i øvrigt ret godt program med Mette Damgård.





Tuesday, 5 January 2010

Andreas Schnaas' tyske splatter-trilogi VIOLENT SHIT endelig på DVD med tekster!



Whoo-hoo!! Andreas Schnaas tre tyske undergrunds- (eller "amatør" om man vil) splatterfilm VIOLENT SHIT 1-3 er endelig kommet i en herlig boksudgave!!

Alle tre film var sådan set tilgængelige i en tysk boks i forvejen ("tilgængelig" hvis man da ellers ku' finde den! Den er efterhånden ret sjælden), men den store forskel er, at denne udgave har engelske undertekster! Endvidere er der også en hel del herlig ekstramateriale, bl.a. kommentarspor fra Andreas Schnaas og indtil flere andre... øh, ting (haha). Jeg skal ikke forsøge at overbevise nogen om, at dette er store (endsige "gode") film, men er man rigtig splatterfreak og behøver man ikke nødvendigvis kedelige ingredienser i de film, man ynder, såsom plot, tilnærmelsesvis nogenlunde skuespil, eller overbevisende dialog, men er man tilfreds med blod, blod og atter blod, afrevne arme og ben og ellers splatter i lange baner, så vil man absolut elske VIOLENT SHIT-filmene!!!

Andreas Schnaas er en splatterfilmfan, der i 1989 med et par venner besluttede at lave sin egen amatør-splatterfilm hjemme i mors baghave og nabolaget med et billigt kamera, og siden har Schnass ikke kigget sig tilbage. Selv opdagede jeg ham, da UK fanzinet In The Flesh bragte et interview i ca. 1990/91 med en af gutterne (ikke Schnaas, men så vidt jeg husker hans "producer") i forbindelse med deres anden af deres film, nemlig ZOMBIE '90, der blev lavet mellem VIOLENT SHIT 1 og 2. Desværre har VS aldrig været tilgængelig med engelske tekster før og VS 2 & 3 har heller aldrig været ude med tekster på DVD (3'eren findes på amk DVD med engelsk dub og begge er ude på gammel tysk VHS med undertekster, hvoraf jeg selv har et originalbånd med 2'eren og en gammel andengenerationskopi af 3'eren!!). Men nu, altså NU, er alle tre blevet tilgængelige i en tysk DVD-boks med en svinesæk ekstramateriale og undertekster!! Herligt!!!

Jeg har straks bestilt den fra D&T-butikken i Østrig. Pris: 30 euro + porto. Den er trykt i 999 ex. Men selv hvis du sku' være så uheldig, at den er udsolgt, når du får lommepenge/bistandsunderstøttelse/SU/løn, så bare tag det roligt. Jeg ved fra højeste sted (hø), at der også kommer en boks med alle tre film fra Synapse i USA i løbet af året. Problemet med den slags forannonceringer er bare, at i disse så kritisk økonomiske tider, er det faktum, at visse planlagte udgivelser alligevel aldrig ser dagens lys. Og set i lyset af dén TRUSSEL ville jeg ikke risikere noget, men bestilte den tyske med det samme. Yeeahhh!!!

Her er en Bag kameraet-film om VIOLENT SHIT 3:



Nåh ja, og så er der forresten osse lige denher, som gerne sku' komme senere i år. xD xD xD

Monday, 4 January 2010

Norsk rape/revenge, danske zombier

For nyligt skrev jeg lidt om denne norske splatterfilm på den engelske del af denne blog og på Uncut.dk's forum, men interessen kan tilsyneladende ligge på et meget lille sted blandt danske horrorfans (personligt hælder jeg dog mere til, at danske horrorfans af den ene eller anden uforklarlige grund har adopteret de medvirkende fra "Fiskerne"s trang til ekstrem tavshed), og end ikke filmens instruktør var synderligt interesseret, da jeg på det norske forum Skrekkfilm.com gjorde ham opmærksom på mit blogindlæg, hahaha. Selv ikke da jeg delvist oversatte en favorabel hollandsk anmeldelse af filmen kunne det fremmane det mindste kny. Underligt! :/ Okay, nu er det naturligvis ikke for at få hæder og ære, at man skriver om diverse ting og sager, faktisk er jeg ligeglad hvad folk måtte mene, men man ka' godt undre sig alligevel. Hvis det var mig, der havde lavet en film, ville jeg sgu være glad for interesse om mit projekt. Oh well, JEG synes i alt fald, det er spændende med en ny skandinavisk splatterfilm. xD.
Jeg sendte AWE-bagmand Jan Schmidt en mail og spurgte, om der også kommer en dansk udgave af DVD'en, men Jan svarer, at det er en ren norsk udgivelse. Heller ikke fra selskabet tror man altså på interesse i Danmark. Trist, hvis det er tilfældet, at "fans" hellere bare vil se SAW del 43. Anyway, alle interesserede i Danmark (dvs. jeg selv og halvnordmanden Morbid Angel fra Uncuts forum, LOL) kan bestille HORA fra Cdon.dk, når den kommer. Hvorvidt den også vil kunne købes fra den anden AWE-bagmand (og Absurd-redaktør) Kenneth Eriksens butik Absurd-online.dk, vidste Jan ikke, men mon dog ikke.

Og check iø også Sørens blog ud i dag, hvor han skriver om en ny kommende dansk zombiefilm; OPSTANDELSEN. Yay! Spiffy!!

Sunday, 3 January 2010

awe's THE LAST SHARK dvd

Jeg har nu to gange set AWE's dvd-udgave af THE LAST SHARK (aka The Last Jaws/L'Ultimo Squalo) og lyden på den dvd er da under al kritik!! For det første lyder lydsporet, som om det er optaget gennem en dør, og for det andet er det så lavt på dvd'en, at man er nødt til at skrue næsten helt op for lyden på fjernsynet, og alligevel er det visse steder svært at høre, hvad der bliver sagt. Faktisk lyder det ofte, som om det er dårligt optaget og at dialogen knapnok er kommet med på båndet! No kidding! Jeg er godt klar over, at AWE naturligvis ikke kunne lægge et bedre lydspor på, end det der nu engang findes, men man kunne have checket lydniveauet og endvidere kunne have smækket det italienske lydspor på også ville have hjulpet en del. Jeg tvivler på, at det ville have kostet mere. På den italienske dvd-udgave af Brono Matteis CRUEL JAWS er der både det engelske og italienske spor med og også her er det engelske ret dårligt (optaget gennem samme dør velsagtens) og her er originalsporet meget bedre.

Jeg surfede rundt på de danske filmsites, men kun på et enkelt blev der refereret til at lyden ikke var "optimal". Hvorfor denne mangel på kritik? Er man bange for ikke at få flere gratis anmeldereksemplarer? Selv ikke på det gamle Sleazehound kommenterede man det, men skrev i stedet:

Enzo G. Castellaris L'Ultimo squalo er udgivet i Danmark af Another World Entertainment, og vanen tro er den fyldt med en masse guf. Filmen står flot, selvom billedet er en smule uldent nogle steder, og lyden er ganske glimrende.


"Og lyden er ganske glimrende"?? Nej, gu fanden er den da ej "glimrende", den er herredårlig!!

"Fyldt med guf"?? Der er ikke engang en trailer for filmen. Ikke et eneste interview. Udelukkende trailers som reklame for selskabets andre udgivelser og noget læsemateriale. Pffft!!

Der skal naturligvis ikke herske tvivl om, at jeg er rigtig, rigtig glad for at der er et selskab som Another World Entertainment, der udgiver en film som THE LAST SHARK på det danske marked!!!

Og så i særdeleshed, når der før den skandinaviske DVD ikke fandtes en udgave med engelsk dub (dvs. på DVD; den fandtes naturligvis på VHS). Og det er derfor desto mere ærgerligt, at det er så skidt en udgivelse. Billedet er flot. Den er i det rigtige format. Og coveret er rigtig flot, og reklameteksten med at den er forbudt i USA er morsom. Lyden er bare noget lort og det ødelægger oplevelsen!

Jeg har her til aften bestilt den italienske dvd fra, øh, Italien. Jeg har tænkt mig at begynde på aftenskole til næste vinter og lære italiensk. Om 5-6 år vil jeg have lært nok til at kunne lægge undertekster på dvd'en så jeg kan se den ordentligt. Tag den, AWE! IN YOUR FACE!!!

Tuesday, 29 December 2009

Velkommen Twitter-folk

Jeg kan se, at der er blevet linket til min blog fra Twitter. Wauw! Jeg forudser naturligvis tusindvis af nye hits hver dag. xD

Hør engang, Twitter-mennesker, jeg fryser og er sulten. Min hund er også sulten og fryser. Jeg har heller ikke nogen sko. Mine fødder fryser sådan, når jeg skal ud at hente vand fra brønden. Vær venlig at sende mig nogle penge. Helst i dag. På forhånd tak. Jeg tager PayPal. 

Monday, 21 December 2009

Ny-rock fra de tidlige 80'ere: Johnny og de kolde dæmoner

Et af de ny-rock-bands, jeg husker fra 80'erne, er JOHNNY OG DE KOLDE DÆMONER. Jeg fik desværre aldrig fat i nogen af deres plader tilbage i det sorte årti, men det har jeg så heldigvis haft mulighed for at rette op på nu, mere end 20 år senere! Jeg fandt (og købte) netop følgende skiver på eBay. Store smil hele vejen rundt. xD




Johnny og de kolde dæmoner: Paraneuropa (Genlyd GENLP 128) 1982
Cover = EX- (tear from partly removed sticker on front)
Record = EX
Original inner sleeve with lyrics
Tracks:
Plastic (3:57) / Et fotografi (2:28) / Danmarks radio (2:31) / Showbizz Kids (1:33) / De gyldne drenge (5:33) // Hva’ sker der (1:15) / Egoterapi (7:22) / Langt væk (2:15) / Bagfra (4:07) / Undertoner (2:50)
Band:
Claus Hvass (guitar, vocals)
Birgitte Rode (vocal, synth)
Jens Næslund (bass)
Mogen Haltrup (drums)




Johnny & de kolde dæmoner: same (Morn MORN 9302) 1980
Cover = VG+
Record = EX
1st 45 with three non album tracks
Tracks:
Johnny og de kolde dæmoner (2:31) // Nærkontakt (2:27) / Showbizz (1:47)
Band:
Claus Hvass (guitar, vocals)
Birgitte Rode (vocals, synth)
Jens Næslund (bass)
Mogen Haltrup (drums)




Johnny & de kolde dæmoner: Bli’r så blå (6:07) / Bl’I ved (3:55) (Zing Zing 1) 1985
Cover = EX- (sticker and writing on front)
Record = VG+ (sticker on A-side label)
2nd 45 with two non album tracks
Band:
Claus Hvass (guitar, vocals)
Birgitte Rode (vocals, synth)
Jens Næslund (bass)
Leif Nicolaisen (drums)




Samme band under nyt navn.

Walk the Walk: Feet on the ground (Olafsongs OLP 012) 1989
Cover = EX-
Record = EX
Printed inner sleeve
3rd album (2nd as Walk the Walk) produced by Thom Panunzio
Tracks:
Good time (4:08) / Whatever I do (3:50) / Love at all cost (3:28) / Beautiful losers (4:45) / Street fighting (3:22) //
Movie (4:40) / Luna (4:37) / Because the night (3:58) / Winning day (5:22)
Band:
Claus Hvass (guitar, vocals)
Birgitte Rode (vocals, keyboard)
Giovanni Naslani aka Jens Næslund (bass)
Henrik Vardinghus (drums)

Saturday, 12 December 2009

Look dead for helvede!

Ovre på den engelske hovedudgave af denne blog har jeg en hel del "followers", men af underlige grunde gør det samme sig ikke gældende her i den danske afdeling, muligvis nok fordi de fleste af mine læsere sidder udenfor Danmarks grænser. Anyway, på hovedbloggen bringer jeg fra tid til anden tips om andre folks blogge, som flyver under radaren, men som folk burde læse, fordi de er gode. Det vil jeg så ikke helt gøre på denne blog, men eftersom jeg kun har har 1 (een!) følgesvend her i den danske afdeling, nemlig Julia fra Julia the Strange-bloggen, så kan jeg jo lisså godt være sød og rar og give denne min eneste "follower" lidt reklame. :D

Du finder Julias blog her, hvor hun anmelder horrorfilm, bl.a. teenagetøse-horrorfilm, men det tilgir vi hende, fordi... well, fordi hun er en teenagetøs og dermed ikke kan gøre for det. Og ydermere skriver hun om sit begivenhedsrige liv bl.a. som knallertbølle, hestetæmmer og tegner. Alt sammen noget man iø også kan se på video på YouTube, hvor Julia og en veninde har lagt en frustrerende mængde videoer ud. Nogle af dem, som denne eller denne er muligvis ikke nogen, som man, ahm, behøver at se to gange. Haha. Men som sagt Julia er også til horrorfilm og udviser allerede store evner inden for faget som special effects-mager, som du kan se et par eksempler på her nedenfor:





Jeg håber naturligvis, at Julia holder fast i sin interesse for horrorfilm. Alt for mange forlader genren, når de bliver rigtigt "voksne" eller begynder på job/uddannelse/osv. hvor der måske blir rynket på næsen af cool popkultur. Well, gør som resten af os, Julia, bare gi' dem fingeren! Men jeg vil dog foreslå, at du gir EVIL DEAD en chance til! ;-)
Du vil vel ikke have, at gamle mænd som Søren og jeg skal græde over ungdommens forfald, vel?

Tuesday, 1 December 2009

"Natten har onde øjne" af John Christopher (1965)

Originaltitel: "The Possessors". På dansk ved Frits Remar. 156 sider. Oprindeligt udsendt af Winthers forlag (1973) i serien Iskolde gys. Denne udgave genoptrykt med "Forbandelsen" (David Case) i Dobbelt Gys #1 (1977).

Jeg har tidligere omtalt David Cases "Forbandelsen" og nu er turen altså så kommet til den anden del af dobbeltbogen, nemlig John Christophers "Natten har onde øjne" (The Possessors). Historien tager sin begyndelse, da en ny gæst ankommer til et lille bed & breakfast-hotel i de svejtsiske alper. Vi møder de forskellige personager og lærer lidt om deres sørgelige liv og levned. Som bekendt består Svejts mest af ost og sne, så de forskellige hotelgæster fordriver tiden med at stå på ski, når ellers ikke de spiser (ost, velsagtens). Et fruentimmer slår sig på flasken, men det er sagen ganske uvedkommende. Så en dag finder en dreng en blå bold i sneen og falder derefter omkuld. Han er død på stedet. Alle på hotellet er naturligvis bestyrtede over hændelsen - og ydermere opstår et praktisk problem; De er højt oppe, et uvejr er på vej og dette afskærer dem fra at få hjælp fra byen i dalen til at hente det døde lig. De beslutter at lægge det i kælderen. I løbet af natten vil drengens moder se til den døde dreng og opdager, at liget er væk! Vild bestyrtelse. De tror, at han måske ikke var død alligevel og er stavret ud i kulden i forvirring over at være vågnet op i kælderen, og de begynder at lede efter ham, dog uden held. Et par dage senere dukker han op igen. Alle er glade, men dog forvirrede; hvodden ku' han overleve næsten uden tøj i den bidende kulde. Og hvorfor er han... anderledes. Senere blir nogle af de andre gæster osse anderledes og historien udvikler sig til det rene Invasion of the Body Snatchers. Eller noget i den stil, jeg skal ikke afsløre for meget her.
(og som parentes bemærket skal det lige nævnes, at jeg i øvrigt endelig, efter mange års søgen, ENDELIG fik den yderst sjældne danske video-udgave af INVASION OF THE BODY SNATCHERS/Invasion fra rummet (Panorama) i går!! Tak til hr. Larsen for langt om længe at sælge den!!).

"Natten har onde øjne" er ganske glimrende og sine steder ret uhyggelig. Et mindre problem er igen den danske oversættelse af Frits Remar (ligesom ifm. "Forbandelsen"), hvis fordanskning godt kunne have flydt lidt bedre visse steder. Og der er også problemer med både grammatik og tegnsætning, men dog heldigvis ikke noget, der er alt for enerverende (men dog skidt nok til, at man bemærker det fra tid til anden. Lidt for ofte). Absolut anbefalelsesværdig, hvis du kan finde den. Da bogen udkom i sin tid, kostede den i øvrigt 7,95 kr. :o)

NB: Og så undrede de to forsider mig iøvrigt gevaldigt! Dobbelt gys-serien havde som bekendt to forsider (og altså ingen bagside), da bøgerne indeholdt to tidligere udsendte Iskolde gys-bøger (man skulle så vende dem for at læse bogen i "den anden ende"). Forsiden til "Natten har onde øjne" viser en kirkegård ved nattetide - og det på trods af, at der overhovedet ikke er nogen kirkegård i historien! Endvidere viser forsiden til "Forbandelsen" to underligt udseende mennesker, som heller ikke lige ringede nogen klokke hos undertegnede, da jeg læste den. Jeg gik sluttelig ud fra, at hos Winthers forlag bare havde man bare smækket nogle "uhyggelige" forsider på bøgerne uden at tage høje for, om de overhovedet havde noget med indholdet at gøre eller ej. Da jeg besøgte Henrik Larsen (indehaver af en komplet samling af den oprindelige Iskolde gys-serie) i går, kunne han konstatere, at fjolserne på forlaget fanderme havde byttet om på forsiderne, hahaha. Og så giver det mening; kirkegårds-forsiden hører til "Forbandelsen" og de underlige ansigter er fra "Natten". Noget forbandet sjusk, men også ret finurligt, for ikke at sige morsomt. Jo, 1970'erne var noget bræk (jeg ved det, jeg voksede op dér), men nogle af de popkultur-klenodier, vi har fra den periode, er finurlige på helt deres egen måde, modsat i dag, hvor alting er så skide regelret. Der er sgu ikke plads til kiosklitteratur og trash som disse billige knaldromaner. I dag skal alting bare være... Sarah Blædel. :(
Haha (ja ja, jeg overdriver, men det er min blog, så det har jeg lov til).

Tuesday, 17 November 2009

Et øde beliggende farmhouse. En weirdo familie. Rotter. Rustne motorsave. Exrentals i sølet. AND WILL I MAKE IT BACK TO THE CAR!!!


Søndag eftermiddag var jeg ude at køre eftermiddagstur langt ude på landet og kom forbi en enligt beliggende landbrugsejendom, hvor et skilt proklamerede "loppemarked". Haven lignede grangiveligt noget fra en italiensk Motorsavsmassakren-kopi, som Bruno Mattei aldrig fik lavet.

Skrammel alle vegne. Et stort telt, hvor vandet fossede ned på de varer, der mest af alt lignede hittegods fra familier, der var blevet skåret op med rustne motorsave. Midt i det hele en pølsevogn med gammelt slik. Og en dværg, der... nej, okay her overdriver jeg. Da vi skulle til at gå, dukkede en lille, gammel dame op i lurvet tøj og spurgte, om vi havde været omme i... HALLEN!!!



Og så gik turen gennem en bilkirkegård, der igen lignede noget fra WRONG TURN eller TCM-remaken, og kom om til en kæmpe hal, der var fyldt til randen med alle mulige lorteting. Alt muligt ubrugeligt og kun en meget smal gang gennem det hele. Som den videosamler man er, leder man naturligvis hele tiden efter bare een enkelt vhs'er og på vejen ud anede jeg pludselig noget langt inde i lortet, nede på gulvet (dvs på jorden, for der VAR sgu ikke noget gulv!), nede i mørket; to vhs'er!

Så jeg snævrede mig ind forbi jernstænger og fritstående glasruder (risikoen for overbalance og resultatet heraf vil jeg helst ikke tænke på!) og ind allerbagerst i noget, der lignede de der gange i TEXAS CHAINSAW MASSACRE part 2, og ganske rigtigt: to kassetter med... skodfilm. Febrilsk spejdede jeg ind i mørket, hvor jeg mest af alt forventede at se onde rotteøjne stirre tilbage på mig, men i stedet opdagede en pose, der var gået halvt i stykker pga ælde og vand, hvoraf man kunne skimte omridset af videokassetter. I mit febrilske forsøg på at strække en arm forbi en rusten motor-dims gik den halvrådne pose naturligvis helt i stykker, og jeg måtte bruge et ben fra et kamerastativ til at skrabe båndene ud med. Ud gennem sølet. Og da jeg endelig fik raget dem ud, var mine fingre sorte af noget udefinerbart og lugtede nu af mange års råddenskab og ælde. Jeg forventede at se maddiker som i en bedre Argento-film, men der var dog ingen.

På vejen ud opdagede jeg endnu flere kassetter, denne gang heldigvis på en hylde lige over jorden (men naturligvis på den anden side af det skide glas). Og efter hvad der føltes som en times hårdt arbejde (som sikkert kun var 10-15 minutter) kunne jeg stavre ud derfra med de 10 exrentals, som er vist her i tråden. Der var flere, men udelukkende lorteskodfilm og man skal jo sætte grænsen et sted (siger han efter at havde hevet ulækre lorte-stinkende, mugne exrentals ud, hvis eneste kvalitet er, at de er psykotroniske!). Jeg tilbød "familien" 20 kr for det hele og lagde ikke skjul på, at de skulle være yderst tilfredse med, at jeg overhovedet ville ha' "lortet".