Sunday, 30 September 2012
Blodig Weekend - the usual suspects
Jeg var til BLODIG WEEKEND-festival i dag i København. Jeg har godt nok ikke skrevet om det her på bloggen, selvom det jo er et kanon arrangement, men jeg regner med, at denne blogs læsere garanteret har læst alt om nyheden på SKRÆK OG RÆDSEL-bloggen eller andetsteds. Det var festivallens 3. dag i dag (den slutter i morgen, Søndag) og ud over filmvisninger var i dag også speciel, da der blev afholdt mini-filmmesse med salgsboder/stande i Cinematekets kælder. Og så løber man klart nok ind i gud og hvermand fra den danske filmsamlerscene. Jeg tog en bunke billeder, som jeg poster resten af her lidt senere.
Friday, 21 September 2012
Sleaze-pitten: ET SKRIG AF RÆDSEL (Jimmy Sangster, UK, 1961)
aka Taste of Fear (originaltitel), Scream of Fear (USA), Ein Toter spielt Klavier (BRD)
HAMMER-studiet i England lavede som bekendt også andre film, end engelske udgaver af Dracula, Frankenstein og Mumien-film. Nogle af dem var helt uden skrækfilmmonstre!
Da ET SKRIG AF RÆDSEL begynder, ankommer den unge pige Penny til Frankrig. Hun skal bo hos sin far, som hun ikke har set i 10 år. Han er velhavende og bor i et kæmpe hus i et øde område på kysten. Pigen er lam i benene efter en ulykke og sidder i rullestol gennem det meste af filmen. Faderen er ikke hjemme, da hun ankommer, men hans nye kone forsikrer Penny, at han blot er væk grundet forretningsgøremål i nogle dage.
Men den første nat oplever Penny noget mærkeligt; Hun ser et lys blafre inde i et havehus, der ligger over for hendes værelse i hovedhuset. Hun får bakset sig selv og rullestolen derovre, åbner døren og ser alskens udstoppede fugle, stearinlys, og faderens lig, der sidder oprejst i en stol.
Hun besvimer og da hun vågner igen, har husets chauffør båret hende i seng og familiens læge er ankommet. Han spilles af CHRISTOPHER LEE, så selvom vi ikke får ham i rollen som Dracula, skal vi dog ikke snydes for en fake accent af den grund! (omend ikke transsylvanisk, men fransk denne gang).
Ingen af dem tror tilsyneladende på, at hun har set sin fars lig og da de går tilbage til havehuset, er kadaveret ikke overraskende væk. Senere ser Penny faderens døde krop flere gange og hun hører "ham" spille klaver. Det lyder lidt TV-agtigt som fra en bedre episode af SKÆBNEFORTÆLLINGER (Tales of the Unexpected - som jeg iø netop har købt den komplette boks af, ahhh), men i JIMMY SANGSTERs instruktion blir det en spillefilm værdigt.
Jeg skal ikke afsløre mere, det er typen af film, der skal opleves, men atmosfæren er spændende hele vejen igennem. Og drejningen til slut havde jeg ikke lige forudset! Filmen er relativ kort (ca. 80 min) og i stemningsfyldt sort/hvid. Sony har udsendt filmen både på enkelt-dvd i UK, USA og Tyskland, men har også udsendt den i en "Icons of Horror Collection: Hammer Films"-boks, som er den, jeg købte, og som klart kan anbefales. Printet er meget flot og i fuld letterbox. Der er engelske undertekster + trailers (den tyske dvd har også danske undertekster).
EDIT: Det kan forresten godt være, at der ikke er nogen reg. 1 enkelt-dvd, men kun den engelske og tyske.
trailer:
--------------------------------------------
Jeg går ud fra, du har købt nr. 1 af PETER RYBERG LARSENS fede nye horror-/splatterfanzine SICK IN THE HEAD. Ellers gør det! Nåmen Peter omtaler i bladet en gusten dansk Facebook-gruppe, der hedder SLEAZE N' HORROR og dennes anmelderafdeling, Sleaze-pitten (de vil sikkert slå mig ihjel for at sætte en grammatisk korrekt bindestreg. Argh!). Ovenforstående anmeldelse er skrevet til og først bragt i "pitten".
Wednesday, 12 September 2012
Sort Sol - "Langebro"
Her er en liveoptagelse med SORT SOL, som gir deres fortolkning af GASOLIN's gamle "Langebro" (fra "Gas 1", den med Tintin-coveret). Jeg synes, den er helt fantastisk i SORT SOLs version. Den får en voldelighed, som GASOLIN' aldrig opnåede (selvsagt fordi de heller aldrig forsøgte!). Det skal naturligvis tilføjes, at jeg også holder, og altid har holdt, af originalversionen. Jegkøbte rent faktisk "Gas 1" på en genoptrykt LP engang i 80'erne. Dette er iø en liveoptagelse, foretaget længe efter SORT SOL var holdt op med at indspille plader - ja, rent faktisk var de opløst, da de spillede den her koncert. Og så bemærker man naturligvis, at Willy Jönsson fra GASOLIN' spillede med i SORT SOL en overgang og også er med her på optagelsen.
Saturday, 8 September 2012
En VHS-anormalitet o_O
Den danske udgave af SUDDEN DEATH på Betamax
Afbrydelserne er blot af 1-2 sekunders varighed. Jeg checkede mit andet bånd og forventede, at der ville være de samme lyd-inserts, men nej, her var lydsporet helt normalt.
Jeg tror bestemt ikke, der er tale om noget, som er blevet indspillet på båndet af en tidligere ejer. Hvordan skulle det kunne lade sig gøre? Billedet forsvinder ikke. Man kunne naturligvis forstille sig, at der kunne være tale om, at båndet er en førstegangskopi, men selve båndet er ægte nok, så det ville betyde at en eller anden skulle have optaget en kopi oven på originalbåndet, hvilket ikke lyder plausibelt. Og billedkvaliteten ser helt perfekt ud. Jeg er sikker på, der er tale om originaloptagelsen.
Pre-cert-båndet fra UK (og det er IKKE min dug, men sælgers!!)
Båndet er som sagt en rigtig gammel pre-cert-udgivelse, altså fra de tidlige dage i 80'erne og man kunne måske forstille sig, at man dengang har lavet båndene manuelt og teknikeren har lavet en fejl med optagelsen, så der er kommet noget radiooptagelse ind over. Who knows? Jeg har ingen anelse om, hvordan det kan være gået til.
Uheldigvis betyder det, at jeg nok bare må beholde båndet som en kuriøsitet. Det ville være lousy't at sælge det, og som samlerobjekt har den slagt anormaliteter ikke den store værdi.
Trailer for SUDDEN DEATH. Filmen har iø en slutning, der helt kan måle sig med slutningen af Den stumme hævner (Il Grande Silenzio/The Big Silence/The Great Silence) i dårlig slutning-hed!! Filmen udkommer i øvrigt på DVD til oktober i USA.
NB: tak til Hans-Jørn for Betamax-scannet.
Tuesday, 4 September 2012
Villa Vennely - trailer
Her er traileren til POUL NYRUPs psykotroniske film, VILLA VENNELY (aka Copenhagen Call-girls) fra 1964.
Redaktør HENRIK LARSEN jager rumvæsen
DEN DANSKE SCIFI-HORRORFILM "DEN INTERGALAKTISKE GENVEJ" ENDELIG TILGÆNGELIG FOR ET STORT PUBLIKUM
For små 10 år siden spillede AMDI PETER (aka Peter Bonneman), HEINE SØRENSEN og jeg selv med i zombiefilmen RÅDDEN KÆRLIGHED. Som gamle læsere af filmbladet OBSKURIØST grangiveligt vil huske, skulle redaktør HENRIK LARSEN også have været med, men nogen nossede op i det på dagen, og Henrik kom aldrig med.
Så vidt jeg husker, stod Henrik og ventede forgæves på Valby Station, uden at der var nogen til at hente ham, og han vidste ikke, der skulle indspilles i Kongens Have i Valby. Der var senere tale om, at der skulle filmes et kort efterspil, men det blev aldrig til noget.
Kort tid senere instruerede Amdi Peter sin egen film, nemlig DEN INTERGALAKTISKE GENVEJ, hvor Henrik endelig fik sine 15 minutters berømmelse. Og som han senere skrev i en leder i OBSKURIØST, så fik han i filmen endelig hævn over Heine Sørensen for fuck-uppet ifm. RÅDDEN KÆRLIGHED (hvorfor det var Heines skyld, at Henrik måtte stå for evigt på Valby Station den dag, fortaber sig i fortidens sorte afgrund, men det har dog alligevel nok ikke noget med det faktum at gøre, at Heine en del år senere valgte at skære forbindelsen til både Henrik og mig over. Trist, men sådan går det jo nogle gange).
Modsat RÅDDEN KÆRLIGHED, som udkom på VHS, så har DEN INTERGALAKTISKE GENVEJ aldrig set dagens lys for et større publikum - ja, dvs. bortset fra dem, der i tidens løb har fået en DVD-R fra mig. Jeg har nemlig altid syntes, at den fortjente at blive set, så lige fra dag 1 har den været inkluderet på den DVD-R med RÅDDEN KÆRLIGHED, som jeg har sendt rundt til gud og hvermand.
Men nu er det ikke længere nødvendigt, for... tra-tra-traaa... en venlig sjæl har nemlig endelig uploadet hele herligheden til YouTube. Nu kan dette sjældent sete mesterværk om et rumvæsen, der er strandet i en lejlighed i København og som jages af 2 lejemordere med en kontrakt på hans hoved, endelig få sin plads på den danske filmhimmel.
EDIT (2021): Den "venlige sjæl" var Peter Ryberg (redaktør af zinet Sick in the Head), som desværre senere lukkede sin kanal. Men nu ligger filmen igen på YouTube - på min egen kanal!
Henrik Larsen spiller den ene lejemorder og instruktør Amdi Peter er den anden. Heine Sørensen er den forliste alien. Filmen løber lige under 10 minutter, så man behøver ikke afsætte hele eftermiddagen til at se den.
Og så er det i øvrigt Henrik Larsen, der har filmens eneste dialog (som han selv kom op med foriøvrigt), og jeg husker, han sagde, at pistolen var fandens tung. Godt, han ikke blev lejemorder i det virkelige liv, det ku' snart have givet slidgigt. LOL.
Og naturligvis tak til den flinke uploader!
Peter Bonneman har senere instrueret det meste af en rigtig Herschell Gorden Lewis-inspireret gorefilm, om (endnu) et rummonster, der kommer til Jorden. Men denne gang er det rumvæsenet, der myrder løs til højre og venstre, så blodet står til alle sider. Filmen skulle oprindeligt have heddet PLANET HOLOCAUST, men den skiftede vist nok titel senere i processen. En proces, der desværre aldrig blev bragt til ende. Ret ærgerligt, for jeg tror, det ville være blevet en kanon film. Hele oplandet af folk fra den gamle filmsamler-scene fra Djævleøen var ellers med (inklusiv yours truly), men det er efterhånden så længe siden, der er sket nogen udvikling, at jeg tror, den desværre aldrig bliver færdig. Der var endda forlydender om, at AWE havde bedt om at komme til at se den færdige film først, med henblik på mulig DVD-udgivelse. Mine egne scener blev filmet i starten af 2009 (jeg skrev lidt om det her). Den del af filmen, hvor jeg er med, blev iø indspillet i samme lejlighed som DEN INTERGALAKTISKE GENVEJ (som oprindeligt bare hed "Genvejen"). Anyway, man ved jo aldrig, måske kan de lade Københavner-punkere alligevel en dag tage sig sammen og gøre lortet færdigt, men jeg holder sgu ikke vejret, mens jeg venter.
EDIT (2021): Læs de informative kommentarer i kommentarfeltet fra en anonym person, som åbenbart var tæt på produktionen. Med hensyn til mit spørgsmål fra dengang, om vi ville få et ex af filmen som "betaling", så blev det et NEJ. Vi fik end ikke en dvd-r for sliddet. That's Copenhagen punk for ya, baby.
NB: Hvis du ikke har set RÅDDEN KÆRLIGHED, så ligger den her på bloggen. Og Amdi Peters DE LEVENDE DØDES ARMÉ ligger lige her nedenfor:
Thursday, 30 August 2012
Det er sgu noget lort at bo i et provinshul!
EDIT: Nu er HELE kæden sgu lukket!!!!! Nyheden kommer via Gaffa.
EDIT nr. 2: Den gamle kæde lukker helt, men tre butikker i Kbh og Roskilde fortsætter under nyt navn, og der kommer en webbutik til! Også denne nyhed kommer via Gaffa. Tak til Mads for linket.
Wednesday, 29 August 2012
Den uendelige historie ... om Postdanmarks storhed
I dag er det tirsdag. Torsdag før sidste torsdag sendte CDON i Sverige en pakke til mig med den komplette SOPRANOS-boks. Med lidt held kunne jeg have fået den om lørdagen, eller senest først på ugen den følgende uge. I går, altså 8-10 dage efter at den burde være ankommet, var den stadig ikke kommet. Nede på postkontoret tog det en postmedarbejder mellem 20 og 30 sekunder at hente pakken på deres lager. Argh!!! Endnu en gang oplever man, at postbuddet ikke har gidet gøre sig besvær med at smide en seddel i ens postkasse om en ankommen pakke.
Nå, men nu er den her i det mindste og hurra for det!! På et tip fra et Uncut forum-medlem (tak Nicolai) kunne jeg købe boksen fra CDON.DK til sølle 278 kr. (minus rabat fra et rabat-link og inkl. porto). 278 kroner!! Dét er fa'me billigt. Jeg tror, jeg gav omkring the dobbelte for den bootleg-boks, jeg købte fra Kina for 4-5 år siden. Og den manglede det meste af ekstramaterialet inkl. kommentarspor for at der skulle være plads på DVD-R-skiverne.
Saturday, 25 August 2012
Så'n ka' det os' gå
"Alfred Hitchcock - The Masterpiece Collection" - i ægte kunststof velour-boks
En læser, Niels Hansen, var så flink at tippe mig om, at et medlem over på DAHF havde sat den til salg (tak endnu en gang til flinke Niels). Jeg skyndte mig straks at melde mig ind og kontakte sælgeren efter 14 dage, men han havde desværre solgt den. Men jeg checkede naturligt nok hans salgstråd og så, at han havde en HITCHCOCK-boks til salg til en vældig favorabel pris, det drejede sig om "Alfred Hitchcock - The Masterpiece Collection" med 14 film i flotte udgaver (i følge brugerne på Amazon). Og med cirka 3000 extras på DVD'erne, så måtte jeg lissom ha' skidtet.
Sælgeren skulle have sølle 200 spir for boksen (Amazon skal have 91 dollars for den og den billigste marketplace-sælger skal have lige under $80 for den - og det er fra Amazon, så dertil skal lægges en lortespand porto oveni og man blir med 300% sikkerhed knaldet i tolden (ud over moms skal Postdanmark jo have 160 kr. for at behandle forsendelsen!!!). Så 200 bob er meget billigt sluppet, og så slap jeg endda billigere, fordi sælgeren satte den yderligere ned til 180,- (inklusiv porto!!!), sikket fordi han var ked af, jeg ikke kunne få Legacy-boksen. Niiiice!!!
(og hvis sælgeren skulle finde vej til denne blog, så: tusind tak for en god handel!)
Og så har jeg iø netop checket Amazon UK efter CREATURE FROM THE BLACK LAGOON-sættet og nu var der sgu en sælger, der havde sat et nyt ex op. Den har ellers været helt væk fra Amazon UK for a while, så den snuppede jeg med det samme. Sjovt nok (læs: ikke sjovt overhovedet!!!), så kostede den pænt mere, end jeg netop har givet for Hitchcock-boksen.
NB: Jeg checkede netop boksen på Amazon UK og der koster et nyt ex ca. 70 pund og en brugt (hos en sælger, der sender ud af UK) koster omkring £50.
...
Monday, 20 August 2012
Tidens populære HITS på grammofonplade
Jeg besøgte i går et stort indendørs marked et hemmeligt sted på Sjælland. Selvom det ikke rigtigt blev til noget VHS-stads, så kom jeg dog alligevel hjem med et par godterier i posen, nemlig de her seks viste LP'er. Jeg fik hele stakken til 100 kr og selvom pladeomslag varierer fra let slidt til flot, så er alle pladerne i fin stand. Jeg fandt også Politikens store Rockleksikon (opdateret genoptryk fra 1995). Kræmmerdamen, der i øvrigt oplyste mig at hun engang havde været operasangerinde, ville have 75 stærke for den, men jeg fik den ned på 60.
SOUXSIE AND THE BANSHEES LP'en "Join Hands" har jeg haft siden engang i 80'erne, men jeg følte, at jeg måtte redde dette eksemplar. Tænk, hvis der nu kom en eller anden klaphat, der ikke fattede en skid, og købte den. Skrækkeligt! (hvis nogen vil købe den billigt, kan vi nok finde ud af det. Skal vi sige 200, såh det din!)
MAGAZINEs debut LP "Real Life" var jeg rigtig overrasket over at finde i sådan et provinshul ude på landet (hvor provinshuller jo ofte ligger). Og pladen viste sig endda at være den oprindelige udgave fra 1978, med engelsk prismærke stadigt siddende på forsiden. Og den tidligere ejer havde endda klippet en stor næsten helsides anmeldelse ud fra en engelsk musikavis. "Howard Devoto er den vigtigste mand i verden", lød overskriften! Desværre kan man ikke se, om det er NME, Sounds, eller måske Melody Maker, den er sakset fra. Da jeg boede i England, var MM trykt på anderledes papir og i et andet størrelsesformat, men derfor kan avisen jo godt have lignet de to andre dengang i '78. MAGAZINE blev startet af Howard Devoto, efter han forlod et af de oprindelige og legendariske punkbands, som eksisterede dengang samtidig med SEX PISTOLS, nemlig BUZZCOCKS.
BLONDIE: "Plastic Letters". Ahh, Blondie! Eller rettere Debbie Harry. Hun var på forsiden af alle musik- og ungdomsblade dengang. Også herhjemme. Musikken gik i New York for at være "punk", men det er nok de færreste, der vil kalde den det i dag. Og dem, der gør, bor gragiveligt allerede på den lukkede. Jeg husker, at jeg lånte cassettebånds-udgaverne på biblioteket hele tiden. Og jeg lytte til dem, når jeg kørte afsted på min dødsforagtende helvedsmaskine (Puch 3-gear), via mit finurligt hjemmelavede stereoudstyr, som jeg havde udstyret styrthjelmen med. Man kan se en Puch her, der ligner min lidt, men den har dog en grim cykellignende saddel isf. den lange motorcykel-lignende saddel, som min havde (når jeg så alligevel linker til scannet, er det mest på grund af vedhænget).
SKIDS: "Joy". I første halvdel af 80'erne kom der en række friske punk/indie-bands fra Skotland og SKIDS var et af dem. Jeg husker, at Jan Lauersen skrev en lang artikel om dem i et eller andet dansk musikblad. Jeg har det vist nok stadig et sted, men har glemt titlen på det. Nogle af medlemmerne fra SKIDS fortsatte i BIG COUNTRY.
BLONDIE: "Eat to the Beat"
PATTI SMITH: "Dream of Life". PATTI SMITH var jo punkens dronning. Ligesom med BLONDIE kan man jo godt undre sig lidt over forbindelsen, for musikalsk er der ikke meget, der minder om punk på Pattis plader. Men "punken" skal findes i teksterne!
Jeg er iø ved at udforske den præ-punk, som kom før den rigtige punk, og som jeg altid har hørt om (det har vi sikkert alle, i alt fald de af os, der sværger til andet end radioens metervarer), men som jeg aldrig har gransket. Det sker så nu - med 30-35 års forsinkelse. ^_^ Og i den forbindelse (udover at have købt de ovenstående 6 albums, hvoraf flere må siges at være del af den tid), så har jeg i dag også modtaget følgende albums - dog på CD (Henrik Larsen vil glæde sig over, at jeg da vist nok har fået fat på ældre presninger af samtlige udgivelser!):
SUICIDE: (s/t)
DEAD BOYS: "Young Loud and Snotty"
RICHARD HELL & THE VOIDOIDS: "Blank Generation"
TELEVISION: "Marquee Moon"
MC5: "Kick Out the Jams"
NEW YORK DOLLS: (s/t)










