Thursday 25 August 2011

STAY SICK! NYT #1

[Nyhedsbrev oprindeligt sendt til køberne af STAY SICK! magazine / ingen udgivelsesdato men omkring 2002/03]



STAY SICK! NYT #1:
Kære STAY SICK!-læser!
Lad mig berolige dig med det samme: SS! er ikke gået til de evige filmfanzine-jagtmarker!!!
Og lad mig derefter strax beklage den lange ventetid, både over for læsere og de (få) skribenter, der leverede deres materiale til tiden inden for den oprindelige deadline for snart længe siden. Næh, undertegnede har såmænd bare ligget på den lade side, i alt fald hvad angår zine making, men så på den anden side fik jeg og SS!-skribent Heine Sørensen tid til at være med i en ægte zombiefilm (RÅDDEN KÆRLIGHED!!), hvilket var ret sjovt (check billeder på www.uncut.dk).
Samme Heine Sørensen, jeg selv og redaktørkollega Henrik Larsen fra bladet OBSKURIØST fik også repræsenteret undergrunden ved en fælles stand ude på den horror- og sci-fi-filmmesse, der blev afholdt i Nørrebrohallen i København i februar (check billeder på www.cultmovies.dk), og senest er det blevet til den årlige STAY SICK!/OBSKURIØST-julesammenkomst, så helt stille har SS!-redaktionen altså ikke ligget, der er bare ikke kommet noget blad ud af det, ha ha!!
Men jeg skal dog alligevel beklage, at der er gået så lang tid, hvilket ikke var meningen, faktisk havde jeg planlagt at udsende #4 allerede i juli måned!! Men sagen er altså den, at ud over min egen ugidelighed, så er det også et slid at få visse af de mest dovne af skribenterne til at skrive nogle få anmeldlser overhovedet eller blot at indlevere aftalt materiale! "Ja ja, deadline var i sidste måned, men hvornår er det så, du skal ha' det? - bladet skal da ik' komme endnu, vææl??"! Du har ingen anelse om, hvor hårdt en redaktørs liv kan være!! Senest havde jeg fx osse problemer med at få fat på en pakke nødvendige cd'er til bladet (nødvendige, fordi jeg virkelig ikke ka' sidde og lave blad uden noget ordentlig musik!), som Henrik Larsen havde sendt mig. Post Danmark havde simpelthen fundet det morsomt at sende pakken til Brasilien i stedet for til Slagelse!!! Som sagt, et hårdt liv! Endvidere aner jeg pt. ikke, hvor eller hvordan jeg skal få trykt det næste nummer af bladet. Sagen er nemlig den, at det trykkeri, hvor jeg fik trykt det forrige nummer til en så favorabel pris, at jeg kunne holde udsalgsprisen på 20 kr., ikke længere vil trykke bladet! Bummer!!
Hvis du undrer dig over den nævnte pris på 20 kr., så skyldes det, at SS! rent faktisk kun koster en 20'er, de sidste 10 kr. går til enten porto eller det salær, som forhandleren skal ha' for at lange bladet over disken. Men næste gang, who knows! Og så har jeg endda ikke nævnt, at postvæsenet sætter portoen op fra nytår!!!
Men anyway, hva' kommer der i? Tja, alt det sædvanlige! Faktisk har jeg besluttet bare at genoptrykke materialet fra sidste gang, der er jo alligevel ikke nogen, der ka' huske så langt tilbage i tiden, ha ha!!
Nej, alt muligt, men jeg ka' jo godt li' at holde kortene tæt ind til kroppen, men jeg ka' i alt fald nævne, at vi har hele tre interviews med denne gang, og rent faktisk skyldes forsinkelsen, at jeg sidder og bakser med at skulle transskribere de to af dem, hvilket er ret røvsygt, trust me! Muligvis det blir de eneste rigtige interviews, jeg nogensinde gider at lave til SS! Puha, det' sgu meningen, det ska' være en hobby det her, ha ha. Der er vist nok lidt flere rev's med denne gang og et par nye sektioner og muligvis osse et par gamle, der ikke har været med i et par numre (så ka' du jo selv se, om du ka' finde ud af, hva' det ka' være for nogen!!). En rapport fra optagelserne af RÅDDEN KÆRLIGHED blir det osse til og en anmeldelse af filmen af Danmarx zombiespecialist no. uno Jesper Moerch.
En sektion, der blev et kæmpe hit sidste gang, var Madopskrifter for Natteravne-sektionen, der egentligt bare sku' ha' været en one-off-ting, men opskrift #2 ligger fiks og færdig og denne gang leveres den af en anden prominent kollega her på den alternative filmscene (og nej, det er ikke Henrik Larsen, selv om hans pizza til julekomsammenen var ganske udemærket!!).
SS!-JULEFILMTIPS:
Et par filmtips til når du står nede hos den lokale video-pimp er to ret nye film om et par virkelige seriemordere, nemlig ED GEIN og TED BUNDY fra henholdsvis 2000 og 2002. De er begge rigtig gode og blir (nok) anmeldt i #4. TV2 + Zulu har i øvrigt osse lige vist THE BOSTON STRANGLER i et flot letterbox-print her for nyligt (flere gange). Og hvis du er til cheesy engelske cult-tv-serier, så check endelig HELGENEN ud på Zulu om søndagen. Den er lige begyndt!
NYHEDER På DEN HJEMLIGE SCENE
Det nye nummer af OBSKURIØST (#4) er udkommet for nyligt og personligt synes jeg, det er det bedste nummer hidtil. Check det ud (og bestil) fra Henrik Larsen på www.cultmovies.dk. Det koster sølle 30 kr. og er i flotte farver.
NB: og for at støtte den lille danske scene en smule, så vil jeg nok distribuere OBS. til STAY SICK!'s købere fra næste nummer, så du ka' bestille dem samlet, hvis du har lyst.
ABSURD lader vente på sig og rygterne vil vide, at det nok først udkommer engang til sommer!
Nils the Sleazy Cowboy bikser stadig med at få det første nummer af hans nye zine X-TASE færdigt (men check imens hans hjemmeside på link fra www.uncut.dk).
Og så er nummer 2 af BANNED IN BRITAIN endelig på vej efter 8 år og blir dermed Danmarks længst eksisterende nulevende filmfanzine! Indholdet bliver splatter- og trashfilm (på engelsk ligesom nr. 1). Pris 30 kr. Hvis ikke du kan vente på nye anmeldelser, så skulle du ærlig talt tage og checke et site ud, der hedder skrækarkivet og som du finder på www.geocities.com/sjefs_olsen. Næsten alle revs'ne er skrevet af en gut, der hedder Stian og som skriver på en fornøjelig og personlig måde. Han skriver ganske vist på en sjov dialekt af det danske sprog, men fuck det og check det ud alligevel!
Hvis du i øvrigt vil vide lidt om, hva' der sker i fanzine-verden rundt omkring, så check ud www.moviemags.com (i Grækenland!!). Der er også en speciel sektion på danske zines!
Og SS! #2 er uheldigvis stadig udsolgt!

Anyway, det var så'n ca. det hele. Jeg håber på en udgivelse i januar eller februar - og ja, det betyder, der er gået et helt år, too fucken long I'd say, men næste gang, altså NÆSTE GANG, så...
Yours in gore
...og godt nytår
Jack J

No comments:

Post a Comment