Thursday 25 August 2011

STAY SICK! NYT #6

[Nyhedsbrev oprindeligt sendt til køberne af STAY SICK! magazine / 17. november, 2003]



Newsletter #6 til Stay Sick!'s læsere
17 nov. 03
Kære Stay Sick!-læser,
Lige en lille up-date med et par enkelte nyheder.
Hvis du er een af de (meget) optimistiske, der gik og regnede med, at der kom et nyt STAY SICK! i oktober, blot fordi jeg havde forudannonceret det i sidste nummer, er du naturligvis blevet slemt skuffet. Hvad ligner det osse at stole på, hvad en fanzine-redaktør skriver, hah!! Lad os lidt mere realistisk krydse fingre for en eller anden form for udgivelse til jul.
ANDRE (og mindre vigtige) NYHEDER
Fanzine-relateret læsestof har det ellers ikke skortet på her på det seneste: Først genoplivede Frank Brahe sit MONDO FRANKO med et #3, dog i en noget skrabet udgave i A5, på "sølle" 48 sider (så vidt jeg husker) og kun med Franks skriblerier. Sidstnævnte som en konsekvens af, at det denne gang er uigenkaldeligt sidste gang, Frank laver et fanzine. Ja, det gør han i alt fald meget ud af at pointere i bladet og han vælger også at trække sig helt ud af sin leveren til andre zines, inkl. SS! Det har han jo sagt før, men denne gang lader han til at mene det og så må vi jo håbe, han holder ord denne gang, gnæk gnæk!!
Indholdet plejer jo gerne at variere i kvalitet, Frank gør jo som bekendt ofte en dyd ud af at lave venstrehåndsarbejde og hvis dette også denne gang er bevidst, så må man lade hr. Brahe, at MF #3 er et perfekt zine! Bunden skrabes HELE vejen. Fyldig anmeldelse i næste SS!!
Du kan i øvrigt godt spare dig at bestille MONDO FRANKO #3, det er nemlig allerede udsolgt (til ågerpris!!).
Et andet nyt zine er UNCUT (dvs. det danske internet-zine, ikke det engelske zine UNCUT, som visse danske læsere ustadigt referere til som "Is it uncut?" - men "Is it" er altså kun en tag-line lissom "Djævleøens bedste psykotroniske filmblad", tag dog så og forstå det, hundehoveder!), som efter lang tid på nettet nu har udgivet et rigtigt papir-zine ... selv om det vel nærmest er et filmprogram i stil med alle de små filmprogrammer, der blev sprøjtet ud, hver gang der kom en ny film op i biograferne i Danmark i gamle dage og som nu sælges på diverse filmmesser o.l. Zinets fulde titel er: MOTORSAVSMASSAKREN - UNCUT-SPECIAL #1 og er udkommet i forbindelse med filmens 3 visninger i slut-okt/beg.-nov. Jeg fik godt nok ikke set den (har set den før i biffen i UK), men jeg fik PLAKATEN til 20 kr. på filmmessen!! Ha ha...
UNCUT-zinet er på 16 sider (sidetallet er forkert, da sidste side er "15", hvilket naturligvis er en umulighed, da der altid vil være et lige sidetal), i s/h og spækket med stof om både originalfilmen og sequels'ne + interviews med Peter Peter og Jang. Og som noget helt usædvanligt er zinet gratis (hvilket MF3 osse burde ha' været, hæ hæ) og kan bestilles fra Uncuts hjemmeside (men vedlæg dog en frankeret kuvert) på det velkendte www.uncut.dk
Bladet og redaktionen skal ha' stor ros herfra - dog kunne man godt ønske sig LIDT mere respons (or just ANY at all!), når man mailer redaktionen med ros til bladet, men man har vel travlt...

FILMMESSE IGEN
Weekenden før sidste var der ligesom sidste år filmmesse i København og igen havde Henrik Larsen og jeg en fælles STAY SICK!/OBSKURIØST-stand derude. Denne gang havde vi endda meget fornøjeligt fået følgeskab af andre velkendte personager fra den alternative exploitation-filmscene, nemlig Martin Weinreich og Ole Stranddorf, skribenter fra diverse zines og bagmænd fra Danmarks fineste filmklub Slagtehal 3 (i Århus, hvis du sku' vær' i tvivl) sammen med Jan Moritzen, osse gml. genremand, som alle stod og solgte sjældne plakater og filmprogrammer (og STAY SICK!-blade). Lissom sidste år havde STAY SICK!-skribent Thomas Winther osse en stand med diverse zines, videoer og tegneserier.
Det si'r naturligvis sig selv, at så at sige det meste af inderkredsen af de på Djævleøen bosiddende horrorfilmsamlere dukkede op. Check billederne ud på Henriks hjemmeside: www.cultmovies.dk under "Obskuriøst". Der kommer sikkert en feature om weekenden i OBS eller SS! (eller begge).
KLIKEDANNELSE I SØFTEN
Et andet nyligt overstået træf af mere beskeden karakter foregik sidste weekend i Søften v/Århus (og ja, den er sgu go' nok, hvis der var nogen, der troede, at jeg havde opspundet alt det med "Søften", der jo nærmest har nået mytologiske højder, så tar de altså fejl: STEDET FINDES RENT FAKTISK!!! Ja, man tror, det er løgn, men den er sgu go' nok!!!). Træffets indbudte gæster bestod af en håndfuld bladredaktører fra diverse zines, dog ikke alle, da det altid er en god ting med lidt klikedannelse og selv om der rapporteres i modsat retning, så skyder yours truly på, at stemningen har været lige til gravøllet og at man har hængt godt med mulen grundet den gamle SS-mands fravær. Der kan sikkert forventes en report i OBS.
GOOD HABER INDEED!!
Anmeldelser af coole undergrunds-zines i mainstreammedierne er jo ikke rigtig hverdag for nogen af os pånær for eXtase, der jo fik grove meget omtale, da nr. 1 udkom (og fuldt fortjent! Vi ser frem til næste nummer med mere sleaze, Nils!!). De danske aviser er tilsyneladende ligeglade med entusiastiske fanblade (osse selv om man gang på gang klager over, at der "ikke findes eet eneste filmblad i Danmark") og end ikke fabelagtige genrefilmomtaler af coole Poul Nyrup-film, splatter- eller andre genrefilm kan tilsyneladende lokke, men så er det jo rart, at man er lidt mindre trashfilm-frigide på den tyrkiske ugeavis (i Danmark) Politiken Haber. I udgaven fra 7/11 bragte man nemlig næsten en halv sides omtale og scans af STAY SICK! #4 grundet den nye sektion "Turko Trasho". Herligt, way to go!! Jeg vedhefter et scan af artiklen til dette nyhedsbrev (hvis du får 'brevet som tillæg til et senere nyhedsbrev, så er det sikkert ikke med, men så mail mig og spørg efter det, eller læs det i SS!, hvor jeg sikkert nok genoptrykker det). [OBS OBS: ARGHHH!!!!!! Jeg har sæfølli glemt å scanne det ind!!! Fucking argh!! Ok, det kommer senere! Ellers ka' du jo selv checke det ud på dit lokale biblo!!]
Anyway, til slut lige et par filmtips if ya got money ta burn:
I T&P kan man for tiden købe alle fem af Bruce Lees HK-film på dvd til sølle 25 kr. per stk. i uklippede udgaver, letterbox og med en god doku (og en ganske fornøjelig karatefilmparodi). Check endelig også Ichi the Killer ud, som er det mest splattede og blodige, der findes!! Søren Høy sagde godt nok i Filmland, at Kill Bill er det mest splattede, der har gået i danske biografer, jeg har godt nok endnu ikke selv set den, men STAY SICK!-skribent Metin Vardar si'r, det er noget gylle! Den slår bare IKKE Ichi the Killer!!
Ichi er ude både på dvd og video i DK. Video'en koster kun 50 kr. modsat dvd'ens 200,-
Og hvis du syntes, The Ring (org. versionen, of course!!) var uhyggelig, så check den japanske film Kairo ud... brrrrr sir jeg bare!! (og jeg sir osse tak til Nils for mit ex fra Hongkong!).

BACK-ISSUES
Alle numre af STAY SICK! og OBSKURIØST, der er nævnt i reklamen i SS! #4 er stadig på lager, bunken af SS! #1 er dog ved at svinde hen. Og så har en venlig sjæl (hr. Winther) forsynet mig med en stak helt nye og ulæste ex af INFERNO #2, som ryger ud til 30 kr. per stk. inkl. porto.

Alwriite, crank the volume to eleven and off we go... BRAUMMMMM
Jack J

No comments:

Post a Comment