Friday, 6 November 2009

Martin Hall: Relief/Cutting Through

Du godeste gud!!! Jeg søgte på Jenny Wilson og lander på eMusikbladet "Undertoner" (om alternativ musik), der netop i dag har en omtale af hele to LP'er som genudgives som samlet CD-udgivelse, to LP'er lavet af danske ny-rocks (et udtryk, der er totalt glemt/ukendt i dag af enhver under 30) enfant terrible dengang i de tidlige 80'ere; nemlig Martin Hall. LP'erne er "Relief" og "Cutting Through (the final recordings)". Ahhh, man husker det jo som var det i går. Herligt!!! LP'erne står naturligvis stadig i NM stand nær pladespilleren, men den her skal bestemt købes hjem. Info om udgivelsen og om de oprindelige plader kan ses på Martins hjemmeside.

For et par år siden kom der jo en tiltrængt genudgivelse af Ballet Mécanique-LP'en "The Icecold Waters Of The Egocentric Calculation" (også med Martin Hall) og mon vi også kan forvente...

...gott im himmel... jeg ville lige checke albumtitler på udgivelserne fra Martin Halls andre bands fra dengang i det allertidligste 1980'ere Under For og SS-Say og opdager på hans hjemmeside, at også Under For-LP'en "Apparently All The Same" er udkommet i år!!! Okay, jeg må vist hellere holde her med dette nyttesløse blogindlæg og checke det her ud ordentligt, hahaha.


Omtale fra MH's hjemmeside:
Relief/Cutting Through (Special Edition)
Martin Hall


Format: CD
Udgivet: September 2009
Pladeselskab: Panoptikon
Katalognummer: OPTIK 17


Tekster: Martin Hall
Musik: Martin Hall
Producer: Martin Hall
Cover: Kenneth Schultz
Foto: Territorium


Tracklist: 1. Eyes And Hands 5:11
2. An Overture 4:58
3. A Description Of Patterns 4:49
4. Network 3:56
5. Resonance 5:55
6. Word On Word 5:00
7. Spiral 3:27
8. As It Begins 5:45
9. Showdown 7:50
10. Crush 5:14
11. Cut Off 6:03
12. Deep Inside Me 10:42
13. Synthesis 8:28



Musikere: Flemming Nygaard: cello
Janine Neble: kor
Martin Hall: vokal, trommer, keyboards, flygel, bas, violin, guitar, båndmateriale, programmering
Søren Frank: saxofon
Søren Jacobsen: guitar



Indspillet i hhv. januar/februar samt sensommer/efterår 1985 i Custom Sound med tekniker Peter Grønbæk. Mixet af Martin Hall og Peter Grønbæk. Track 1-8 oprindeligt udgivet som lp'en 'Relief' i maj 1985 og track 9-13 som 'Cutting Through' i februar 1986. Remastering 2009 lavet af Johnny Stage.


Noter:
Det mest efterspurgte album fra Halls 80’er-katalog har altid været ’Relief’, MH’s første deciderede solo-lp, en plade hvorpå han – ud over at være sanger selvfølgelig – ligeledes spiller samtlige instrumenter selv, alt lige fra trommer til strygere. Pladen udkom oprindeligt i foråret 1985 og har siden da toppet de fleste afstemninger angående det mere eller mindre umulige spørgsmål, hvilken titel er Halls bedste nogensinde (et umuligt spørgsmål eftersom hans karriere er så alsidig og divergerende, som den nu engang er). Senest gik ’Relief’ f.eks. ind som en klar #1 i afstemningen om samme spørgsmål blandt medlemmerne på yahoo-sitet ’Martin Hall Selskabet’.

Pladen havde indtil efteråret 2009 aldrig været udgivet digitalt før, hverken som download eller som cd, men i september dette år udkom både ’Relief’ og MH’s anden store 80’er-elektropopplade ’Cutting Through’ så langt om længe på cd, remastered og samlet på én disk (i modsætning til ’Relief’ havde ’Cutting Through’-numrene kortvarigt figureret på opsamlings-cd’en ’The Martin Hall Document’ udgivet af Virgin Records tilbage i 1989, en titel der dog for længst var udgået). Den nye special edition blev udsendt med både nyt coverdesign samt booklet med samlede tekster til begge originalplader plus originalbilleder fra perioden. Som downloads optræder de to albumtitler dog stadig som to selvstændige udgivelser.

Ligesom på ’Relief’ spiller Hall også selv stort set alle instrumenter på ’Cutting Through’, undtagelserne værende Flemming Nygaard der spiller samtlige celloer på pladen, Janine Neble der synger kor på ”Showdown”, Søren Jacobsen der spiller guitar på hhv. ”Showdown” og ”Deep Inside Me” samt Søren Frank, der spiller saxofon på på ”Deep Inside Me”.

Læs i øvrigt mere om de oprindelige udgivelser samt klip fra datidens anmeldelser af begge plader under hhv. Relief (1985) og Cutting Through (1986).

Sunday, 1 November 2009

Bananen - skræl den før din nabo!


Jeg har før efterlyst den danske trashfilm BANANEN - SKRÆL DEN FØR DIN NABO!, desværre uden held, men her er i det mindste plakaten fra dette helt sikkert store mesterværk og endvidere omslaget til en tysk videoudgivelse (som Banana Busters, LOL). Det er ikke mine, men er postet af et medlem på danskefilm.dk og tak for det!

Friday, 30 October 2009

Nekrolog (2000)

Ahh, jeg har endelig fået fat på (til låns) en originalkassette med Ian Helstrups danske zombiefilm fra 2000, NEKROLOG. Væhææhhææ!! Filmen skulle som bekendt ha' været udkommet på vhs tilbage i omkring 2000 (til salg om ikke andet så gennem deres hjemmeside), men udkom aldrig, da Ian Helstrup afgik tragisk ved døden. Af underlige grunde ønskede familien ikke, at filmen skulle udkomme. Lidt trist, når man tænker på, at det var den eneste rigtige film, han fik lavet og som han brændte så højt for at få færdig. Men, anyway, nu har jeg den endelig. Nå ja, jeg har også haft den før, i årevis faktisk, nemlig på en tredjegangs videokopi. Men nu, altså NU, ligger den her altså på en af de meget få originalkassetter, som trods alt nåede at komme i omløb (jeg går stærkt ud fra, at der er tale om et anmeldereksemplar). Der er desværre ikke noget omslag med (det findes! Man kan se det i et gammelt nummer af Absurd, desværre som med alle andre billeder i dét blad i alt for lille format!). Tusind tak til Caspar Vang.

Jeg vil nok grifle noget ned om filmen, der kan minde om en anmeldelse, men ellers kan du læse både anmeldelse og et interview med instruktøren (RIP) på Uncut.dk. Der er også et interview i omtalte nummer af Absurd (#5), som iø stadig kan købes fra Kenneth Eriksen gennem hans butik, Absurd-online.dk.

PS: Hvorfor fa'en har jeg en skjult følgesvend her på bloggen??? Haha.

Tuesday, 20 October 2009

Man føler sig sgu helt hensat til de glade fullscreen video-dage i 80'erne!

På AWE's hjemmeside står alle deres tre Kim Ki-Duk-film anført som værende i widescreen, men jeg har netop checket mine dvd'er og jeg ved ikke hvilke briller, de havde på hos AWE, da de checkede filmene, men der var tydeligvis et tykt lag leverpostej på glassene, siden man ikke bemærkede, at hele TO af de tre film er i fullscreen!!! Ud af CROCODILE, BIRDCAGE INN og ADDRESS UNKNOWN er det kun sidstnævnte, der er i widescreen.

Og billedkvaliteten af CROCODILE er desværre heller ikke for god. Det ligner nærmest gammeldaws video (ikke at der er noget galt med video naturligvis!). Nu har jeg godt nok ikke set filmene igennem endnu, men i de par minutter, hvor jeg checkede formatet, kunne man et sted i de DANSKE undertekster læse: "Godmorgen, mamma". Fedt! Forkert format og en uduelig oversætter!

Nu skal det her jo ikke udvikle sig til en sæbekasse, hvor jeg står og klandrer de flinke folk Jan og Kenneth for de mindste detaljer, som jeg finder lettere irritable, men at udsende så nye film i et gammeldags format, der hører videofirserne til, ligner altså ikke noget. Og så endda annoncere med, at formatet er det korrekte. Pffft!!

Tuesday, 13 October 2009

ZOMBI 3-rod

I går var jeg så heldig at sikre en handel om Lucio Fulci/Bruno Matteis ZOMBI 3 med Cinehound headhound Miltos (læs om det her). Det er den japanske DVD, jeg endelig får fat i, og som jeg har ledt efter i efterhånden lang tid. Jeg har tidligere klandret AWE for at have udsendt en klippe-klistre-version på det danske marked, hvor der er splejset dele fra et videobånd ind i filmen for at skabe en uklippet udgave. Well, fint nok med intentionerne, men når den nu findes på uklippet DVD i Japan i en udgave, der er 100% taget fra et filmprint uden video-inserts, så burde det ikke have været helt umuligt for AWE-drengene at få fat i sådan en udgave også.

Ud over det, så hader jeg ikke overraskende den nye "danske" titel Zombie Hell on Earth, haha. Ohh, mein gott! Er der lige gået HELLRAISER i den eller hvad! Gnæk gnæk. Jan Schmidt har flere gange sagt, at der kun ville være 30 hardcore-samlere, der ville forstå det, hvis man udsendte den som ZOMBI 3 (fordi der på det danske marked ikke er hverken en Zombi 1 eller 2) og det kan der måske være noget om, men helt ærligt, ville det få dem til at lade være med at købe en ny zombie-DVD fra AWE? Næppe!

Nå, men da jeg så i går efter at have købt den japanske DVD lige skulle checke, hvad AWE havde skrevet om deres udgave, fik jeg mig (igen) et billigt grin. På deres hjemmeside kan man læse:


Originaltitel: Zombie Flesh Eaters 2 / Zombie 3

Zombie: Hell on Earth er den uofficielle sequel til Lucio Fulcis egen Rædslernes Grønne Ø. Sidstnævnte film kendes også som Zombi 2 og Zombie Flesh Eaters, hvorfor Zombie: Hell on Earth naturligvis også er kendt som Zombie 3 og Zombie Flesh Eaters 2.


Originaltitel??? Zombie Flesh Eaters 2??? Zombie 3??? Hahaha. Åh, min gud, jeg får mavekramper. I må fa'me holde op med det der, AWE! Jeg holder ikke til det, hahaha. Hør engang, Jan og Kenneth, det der er sgu da for amatøragtigt og langt ude! Originaltitlen på ZOMBI 3 er sgu da ikke Zombie Flesh Eaters 2!!! Det er en tosset alternativ-titel fra England. Og at den er udsendt et par steder i verden med et ekstra "e" i enden gør det ikke til originaltitlen. ;-)

Men tåbelighederne slutter ikke der; Gu' fanden er det da ej en u-officiel sequel til Lucio Fulcis Rædslernes Grønne Ø. Den film hedder nemlig som bekendt ZOMBI 2 på italiensk og ZOMBI 3 er sjovt nok den officielle sequel til foregængeren, hahaha. Sig mig, sidder I derinde og drikker stærk juleøl i arbejdstiden eller hvad???

Og for at det ikke skal være løgn, så står alt denne tågesnak også på bagsiden af DVD-omslaget!!!!! :-O

Nå, men jeg håber, I kan klare grineriet herfra. Jeg er naturligvis ikke et (helt) utaknemmeligt asen, der ikke er mega-glad for at I findes som selskab! Og jeg spilder heller ikke en eneste chance for at rose både selskabet eller jeres udgivelser. Jeg burde fa'me have løn for al den gratis reklame, jeg har ydet ovre på Dvdmaniacs og de talrige amerikanere, jeg har fået til at bestille bl.a. DVÆRGEN direkte fra Kenneths butik. Men okay, hvis jeg fik løn for det, ville det jo dårligt være "gratis" reklame. :/


Sunday, 11 October 2009

LEMORA'S FORBANDELSE (1973)

Så fik jeg endelig set Richard Blackburns LEMORA: A CHILD'S TALE OF THE SUPERNATURAL, som går under den danske titel Lemora's Forbandelse (og det er altså ikke mig, der ikke kan finde ud af, at vi normalt ikke bruger genitivapostrof på dansk; sådan står titlen på coveret!). Og hvilken fantastisk weirdo skrækfilm, det skulle vise sig at være! Patrick fra Tales of a Bearded Movie Aficionado har godt nok engang skrevet på min anden blog, at filmen er mega-kedelig, men den evigt berusede fjeld- og skægabe var heldigvis gået helt galt i byen med den film! Med mindre man absolut SKAL have sine film helt firkantede og regelrette og aldrig kunne finde på at tage på udflugt i den underlige skov, hvor David Lynch, Jim Jarmush og Moebius bor, så er jeg sikker på, at man vil finde, LEMORA er en stor nydelse. Det er sgu lige før, man blir nødt til at lægge sig efter endt filmkigning for at absorbere oplevelsen!

Kvinden, der spillede Lemora, Lesley Gilb, omkom desværre ved en automobilulykke tidligere i år.
Den danske videokassette er mega-sjælden og den engelske er uopdrivelig (og begge de to scans tilhører Hans-Jørn aka Diabolik), men den blev for nyligt udsendt på en flot DVD fra Synapse.





(se større coverstørrelse ved at klikke scannene)

Friday, 9 October 2009

Åh Dennis

Jeg sku' lige finde et videobånd til at optage Simpsons på, mens jeg lavede aftensmad (nej, jeg optar normalt ikke på video mere, men jeg opdagede sgu lige i sidste øjeblik, at TV3+ ikke er indkodet på min DVD-optager. Hva' gir du!!!) og hev et tilfældigt videobånd ud af en af stakkene på gulvet (nej, de stakke er IKKE en joke, de eksisterer skam!! Høje, faretruende høje, med mystiske glemte indhold) og opdagede til min ubegrænsede glæde, at båndet bl.a. indeholdt et dokumentarprogram om Jürgensen, som jeg optog fra TV for år tilbage, og som jeg siden ikke har kunnet finde igen. Men nu har jeg det altså, woo-hoo!!

Programmet er ret cool, ikke mindst fordi det muligvis er det eneste, der er lavet om og med Dennis Jürgensen, eftersom han hader at være med til interviews og generel fokus på ham. Hvem ved, måske kommer der aldrig flere. Anyway, under programmet slog det mig, at selvom jeg i Stay Sick! nr. et-eller-andet rent faktisk bragte en artikel om DJ for mega-længe siden, så har jeg aldrig læst een eneste af hans bøger (og nej, det var klart nok ikke mig selv, der havde skrevet den artikel, men Thomas Winther, LOL).

Anyway, i programmet blev der nævnt en DJ-fanklub, der sjovt nok hedder "Dennis-klubben" (som kan findes her), hvor man kan købe hans bøger. Der var engang noget snak om, at hans splatterbog Kadavermarch skulle filmatiseres, men en stor, blodig zombiefilm lavet i Danmark? Den tror jeg sgu ikke på! :/
Nå, men jeg må jo hellere få bestilt et par bøger! :o)

Tuesday, 6 October 2009

De Dødes Tjern - pre-order

Lige en update om DE DØDES TJERN; Filmen kan nu forudbestilles hos den danske afdeling af Cdon i Sverige. Prisen er 139 dkr + 29 dkr til porto. Check den her. Den udkommer efter planen 14 oktober. Yay! Spiffy!!
Filmen er naturligvis på norsk, men da den er fra 1958, så er det et lettere stift norsk, der tales (lidt lissom i gamle FAR TIL FIRE-film), så det er ikke svært at forstå. Og iø så er der både norske og engelske undertekster. AWE burde faktisk udgive den i Danmark (ikke at jeg tror salget ville blive særlig stort, nutidens danskere gider sgu ikke se gamle gyserfilm fra 50'erne og da slet ikke fra Skandinavien. Trist, men sandt). Hvis du ikke har læst mine tidligere skriverier om filmen, så check linket her. DE DØDES TJERN er en af de bedste gyserfilm fra Skandinavien nogensinde og vi er et par stykket, der er rigtig glade for, at den nu endelig kommer på DVD. :o)

(click scans for bigger size)

EDIT 9. oktober: Jeg fik besked fra Cdon i dag at de netop har sendt dvd'en afsted til mig, altså 5 dage før den udkommer. Herligt!!!

Friday, 2 October 2009

Zombie-selvpromovering

[VHS/original fullscreen/Danish audio/no subs]

Danmark, 2002
Instruktører: Kasper Mårbjerg & Martin Forsbom.
Musik: Tue Sick
Medvirkende: Jack J, Heine Sørensen, Amdi-Peter, + more deadbeats.

Udsendt på VHS, men forlængst udgået. Ligger ikke på YouTube og kan nu kun købes fra eders ærbødige på dvd-r (se detaljer på min "It's Grim Up North Publishing"-blog).

EDIT: hele filmen ligger nu på YouTube. Se de tre links til højre her på siden. Man kan dog stadig bestille DVD-R'en, hvis man vil have filmen i bedre kvalitet.

Check Uncut.dk for review her og interview med instruktørerne her.

[Yup, yours truly on a bad hair day]


[Amdi-Peter, instruktør af den kommende splatter monster film PLANET HOLOCAUST]

[Mere Jack J]

[Zombie]

[flere zombier]



De fleste af jer har nok forlængst set disse billeder, men da jeg prøver at samle alle mine billeder fra tiden med Stay Sick! på denne blog, så er de her endnu en gang. De er fra amatørfilmen RÅDDEN KÆRLIGHED, som jeg var med i for fem år siden. Thure Munkholm anmeldte den til Uncut her og der er et interview med instruktørerne her. Den er kun udsendt på en VHS, som forlængst er udsolgt (det øverste billede er videocoveret), og kan nu kun fås fra undertegnede på dvd-r.

Thursday, 1 October 2009

Masters of horror



Woo-hoo! jeg købte hele sæson 1 af Masters of horror-serien i går i TP Musikmarked og hurra for det! Serien består af 13 afsnit, fordelt på lisså mange dvd'er, og udsendt enkeltvis og senere samlet i to bokse. Det er boks-udgaverne, jeg har købt. Så vidt jeg husker, kostede enkelt-dvd'erne 100 kr. per stk., da de udkom, så de 100,- som TP ska ha pr. boks, er jo bestemt til at leve med! Man sparer altså 1100 kroner! Herligt. Mindre herligt er det til gengæld, at videoselskabet bag den danske udgivelse, Mis. Label, ikke har udsendt serien i kronologisk rækkefølge. Hvis så i det mindste boks #1 havde indeholdt seriens første 6 afsnit, men nej, de er rodet sammen i een pærevælling! Hvorfor kan danske videoselskaber bare ikke finde ud af det!! Og hvorfor er kommentarsporerne fra de amerikanske dvd'er ikke taget med!!!??? Æv!!! Men billige, det var de og hurra for det!